Dørene til retten på Bornholm blev dobbeltlukket under møde i drabssag

En af forsvarerne i sagen ville gerne have haft åbnet dørene under mødet.

Liget af den 28-årige blev fundet ved en shelterplads i Nordskoven nær Rønne den 23. juni. (Foto: Pelle Rink © Scanpix)

Dørene til retslokale 1 i Retten på Bornholm blev ikke bare lukket, men dobbeltlukket, da der i eftermiddag blev afholdt retsmøde om det meget omtalte drab på øen natten til den 23. juni.

Retsmødet er en del af den sag, hvor to brødre på henholdsvis 23 og 25 år er sigtet for drab på en 28-årig dansk-tanzaniansk mand, og som har givet anledning til spekulationer om et racistisk motiv.

Af retslisten fremgik det, at der var tale om et retsmøde efter paragraf 747 i retsplejeloven.

Men mere kom der altså ikke frem, før anklageren i sagen anmodede om, at dørene blev dobbeltlukket.

Anmodningen fra anklager Benthe Pedersen fik samtlige journalister i lokalet til at protestere. Den yngste brors forsvarer, Asser Gregersen, havde ellers også gerne set, at dørene ikke var blevet lukket.

- Der har været enormt meget mytedannelse om motivet. Selvom man skal selvfølgelig skal have forståelse for, at politiet skal efterforske sagen og have fred til det, er det også vigtigt for min klient at få forklaret omverdenen, at det her ikke er racistisk motiveret, men skyldes den her personlige relation, siger Asser Gregersen.

- Det vil han gerne have frem, tilføjer han.

Kan have været forhør af sigtet

Hvis dørene til et retsmøde ikke er lukkede, har offentligheden - blandt andet journalister - adgang til retslokalet og selve mødet.

Men i dag ved kun retten og parterne i sagen, hvorfor dørene på Bornholm skulle holdes lukket.

- Når der er dobbelt-lukkede døre, betyder det, at det hele foregår bag lukkede døre. Også begrundelsen for, hvorfor man gerne vil have lukkede døre, forklarer Trine Baumbach, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

- Det kan være, fordi det i sig selv er hemmeligt, hvorfor man vil det. Det kan for eksempel være, hvis det kan skade efterforskningen, hvis det bliver forhandlet for åbne døre, fortsætter hun.

Der er derfor heller intet offentligt kendskab til, hvad mødet skulle handle om - udover at det hørte under paragraf 747 i retsplejeloven.

Venner af den dræbte har været ude og lægge blomster ved shelterpladsen i Nordskoven. (Foto: Pelle Rink © Scanpix)

Under sådan et møde kan anklager eller forsvarer anmode om kendelse til en ransagning, eller det kan være et forhør, der sikrer, at retten har adgang til et udskrift fra et forhør af en af de sigtede.

Man kan for eksempel lave et indenretligt forhør af en sigtet, der er i isolalotion med henblik på at afisolere den varetægtsfængslede, forklarer Trine Braumbach.

- Det at være i isolation er utroligt betlastende, så hvis den sigtede vil afgive forklaring - ikke bare i politirapporten, som ikke kan bruges i retten - men i retten, så den må læses op i retten og derfor bruges som bevis mod den sigtede, så kan man gøre det, siger hun.

Den 28-årige mand blev fundet dræbt ved en shelterplads i Nordskoven nær Rønne på Bornholm tidligt om morgenen den 23. juni.

Kort efter blev brødreparret, der også er fra Bornholm, anholdt og sigtet for drab. De har nægtet sig skyldige i drab, men har erkendt at have udøvet vold med døden til følge.

Spekulationer om motiv

Ifølge sigtelsen har de to påført ofret talrige slag i ansigtet og på kroppen, herunder med flaske og en granrafte. Slagene har ifølge sigtelsen medført brud på venstre underben og muligt kraniebrud.

Derudover er offeret blevet stukket med kniv flere steder, er blevet brændt, og gerningsmændene har trykket et knæ mod hans halsregioner med punktformede blødninger i øjnene til følge.

Netop det, at der var trykket et knæ mod ofrets halsregion, har vakt mindelser om drabet på den sorte mand George Floyd, der mistede livet under en brutal anholdelse i Minneapolis, USA, i slutningen af maj. Den sag har sat gang i verdensomspændende protester mod racisme.

Da det samtidig viste sig, at en af de sigtede har en tatovering med et hagekors på benet, har det sparket gang i voldsomme spekulationer om, hvorvidt racisme har spillet en rolle i drabet, ligesom at der på sociale medier er blevet delt videoer og billeder af de sigtede brødre.

Anklageren i sagen, chefanklager ved Bornholms Politi Benthe Pedersen, har ikke ønsket at udtale sig i dag. Hun har dog tidligere udtalt, at der formentlig ikke ligger et racistisk motiv bag drabet.

- Vi har en klar formodning om motivet. Det er vores opfattelse, at det ikke er racistisk betonet. Det er en personlig relation imellem de to sigtede og den dræbte, der er gået galt, og som er begrundelsen for selve drabet, sagde hun i slutningen af juni.

- Nogle steder står der, at de er skyldige i drab, men det skal anklagemyndigheden først bevise. Jeg bryder mig ikke om den form for folkedomstol, sagde hun i torsdags.

Facebook
Twitter