Dommer kritiserer dansk voldtægtsrapport: Vigtig debat på forfejlet grundlag

Svært at drage nyttig viden ud af ny Amnesty-rapport, mener Lene Sigvardt.

- Man kan ikke sige, at systemet som et hele ikke fungerer, når rapporten bygger på et meget spinkelt materiale, siger dommer Lene Sigvardt om ny Amnesty International-rapport om voldtægtssager i Danmark. (© dr)

- Alt for mange voldtægtsforbrydere bliver ikke dømt, fordi loven er problematisk og gammeldags.

Sådan lød den skarpe kritik fra Amnesty International, der tirsdag udgav en rapport om voldtægtssager i Danmark, hvor man blandt andet har gennemgået 94 domsafsigelser, 353 henlagte voldtægtssager og interviewet 18 voldtægtsofre.

Det er en meget vigtig debat, men organisationen tager den på et forfejlet grundlag, mener Lene Sigvardt, som er bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen.

- Man kan ikke sige, at systemet som et hele ikke fungerer, når rapporten bygger på et meget spinkelt materiale i form af interviews med 18 personer, hvoraf nogle slet ikke har haft kontaktet myndighederne, og skrivebordsforskning, som de selv betegner det, siger hun.

Men kritikken bliver understøttet af statistik i rapporten, siger Clare Alger, der er regional direktør for Amnesty International i Europa.

- Jeg synes ikke, at vores ordvalg er for hårdt. Det er baseret på de kvantitative tal fra Justitsministeriet, hvor det anslås, at 5000 danske kvinder bliver svigtet af loven i øjeblikket - og tal fra Syddansk Universitet er endnu højere, siger hun.

Amnesty: God grund til følge vores anbefalinger

Lene Sigvardt anerkender, at politiet og domstolenes arbejde på området kan forbedres, men påpeger samtidig, at rapporten indeholder flere fejl og unøjagtigheder - blandt andet at ofre bliver ’udskammet’, når domstolene frifinder gerningsmanden.

- Det er en myte og en misforståelse, siger hun.

Rapporten indeholder flere kritiske citater med voldtægtsofrenes oplevelse, blandt andet skriver 'Kirstine':

- (...) et skeptisk og uforberedt anmeldelsessystem, et retsvæsen, der bygger på antikke principper og en omverden, der bare helst vil have, at man tier stille, bøjer nakken og accepterer, at systemet krænker og svigter dem, som det er forpligtet til at beskytte.

Hos Amnesty International mener Clare Alger ikke, at kritikken er unuanceret:

- Vi har ikke kun inkluderet negative fortællinger om myndighedernes håndtering, og selv hvis det kun er et fåtal, som oplever at få en dårlig behandling, er det stadig god grund til at gennemføre de ændringer, vi har anbefalet, siger hun.

Kravet om samtykke

I Amnesty-rapporten opfordres justitsministeren og Folketinget til at skrive frivilligt samtykke ind i straffelovens afsnit om voldtægt, så man lever op til Europarådets Istanbulkonvention, som Danmark har underskrevet.

- Jeg har talt med et dansk voldtægtsoffer, som fortalte, at hun 'frøs' under overgrebet og ikke følte, at hun kunne tage sagen til domstolene, fordi loven er baseret på vold og at gøre modstand, fortæller Clare Alger, der har en baggrund som forsvarsadvokat.

Men det er ikke nødvendigt, fordi sex uden samtykke allerede nu kan dømmes som en overtrædelse af straffelovens paragraf 216 om voldtægt, ifølge Lene Sigvardt:

- Det er ikke kun sager, hvor offeret har beviser på fysisk vold, at der sker domfældelser. Det står i rapporten, men det er en af flere fejl eller unøjagtigheder. Der står i Straffelovrådets betænkning fra 2012, at der fortsat skal være kriminalisering af overgreb i form af samleje, ”hvor et reelt frivilligt samtykke ikke foreligger”.

I betænkningen har Straffelovrådet desuden påpeget, at samtykkekravet risikerer at give et uhensigtsmæssigt fokus på offerets handlinger frem for gerningsmandens.

Den logik har Clare Alger dog svært ved at forstå:

- Samtykkelovgivning virker godt i andre lande, og hvis vi mener, at sex uden samtykke er voldtægt, bør loven udtrykke det, mener hun.

Du kan se eller gense debatten om emnet i Deadline her.

Facebook
Twitter