Dorte og hendes dødssyge mand fravalgte hospiceplads, så hun kunne beholde plejeorlov

Tre af regeringens støttepartier vil ændre loven, så en plejeorlov kan bestå, selv om den døende bliver indlagt.

Foto: José Ramanamihantatsoarana (DR Nyheder)

Dorte Alsing Øtofts kærlighed til Rhodesian Ridgeback-hunde er ganske håndgribelig på husets fire vægge, hvor der hænger talrige præmier fra konkurrencer.

Men det dér med hundene er bare ikke helt det samme mere – for det var en kærlighed, som hun delte med sin nu afdøde mand.

- Det er svært for mig at gå ud at træne. Jeg bliver ramt, når jeg tager vores træningsting frem, for der er alt for mange minder i det, som jeg synes er svært lige nu.

Sidste år døde Torben af spiserørskræft. Inden da havde Dorte Alsing Øtoft valgt at være hos ham til det sidste i det hjem, som parret delte med deres to store børn i Strøby på Sjælland.

Derfor var hun på plejeorlov fra sit arbejde som familieterapeut.

- Vi vidste jo godt, at der ikke er et halvt år tilbage. Så jeg skulle bare suge max ud af ham til sidst, ikke? Så jeg vidste, at jeg har været der 100 procent, siger Dorte Alsing Øtoft.

Ville ikke løbe risikoen

Da Torben fik det værre, opstod der på ny tvivl om, hvor han ønskede at afslutte sit liv. Egentlig hældte familien mest til hospice, selv om udgangspunktet fra start var hjemmet.

Men familien fravalgte hospice, selv om det efter både mand og kones overbevisning var den bedste løsning.

Lige nu er loven nemlig sådan, at kommunen kan standse plejeorloven hos pårørende igen, hvis den syge får behov for indlæggelse på for eksempel sygehus eller hospice.

Den risiko ville familien ikke løbe.

- Jeg kunne ikke gå på arbejde. Jeg har et arbejde, hvor jeg skal have samtaler med folk, og der kunne jeg ikke være til stede. Jeg tænker, at ligegyldigt hvilket arbejde, man har, kunne man ikke være til stede, når man har en mand, der er syg, og ens børns far skal dø.

Dorte Alsing Øtoft begriber ikke, hvorfor loven er, som den er.

– Jeg kan ikke forstå, at man nogensinde har sat en lov sammen på den måde. Jeg tænker, hvem er det, der får tilbudt en hospiceplads? Det er jo alvorligt syge, siger hun.

Til sidst besluttede familien sig for alligevel at gøre brug af hospice, men 8. februar 2021 døde Torben Alsing Øtoft på sygehuset, inden det nåede at blive en realitet.

Han blev 49 år.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener, at de nuværende regler er urimelige. (Foto: © Julius Waag, (C) DR Nyheder)

Støttepartier vil have lovændring

Familien Alsing Øtoft er langt fra de eneste, der har været fanget i et plejeorlovsdilemma.

I går kunne DR i 21 SØNDAG fortælle, at de nuværende regler presser mange i forvejen ramte familier, og at der er kommunale forskelle på, hvor mange sager kommunerne standser på grund af indlæggelse.

Både Kræftens Bekæmpelse og Dansk Selskab for Palliativ Medicin - altså de læger, der blandt andet arbejder med lindrende behandling til døende - vil have loven lavet om.

Den lovændring bakker tre af regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, nu op om.

- Det er helt urimeligt, at man overhovedet skal bringes i en situation, hvor man risikerer at miste sin orlov, fordi en døende pårørende bliver indlagt på hospice eller hospital. Behovet for at være til stede er det samme, uanset hvor man er henne i det sidste forløb, siger Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF.

- Parret eller familien har jo stadig brug for, at man er tæt på og kan være nærværende i de dage eller uger, hvor der er et ekstra plejebehov, som ikke kan varetages i hjemmet, siger Christina Thorholm, der er Radikales ordfører på social-, ældre- og familieområdet.

DR ville gerne have haft et interview med social- og ældreminister Astrid Krag (S). Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar skriver ministeren:

- Jeg forstår godt, at det kan opleves som en svær overgang, når muligheden ophører, fordi plejen overtages af for eksempel et hospice. Jeg vil se nærmere på de forskellige tilgange i kommunerne og på de muligheder, der allerede eksisterer i ordningen i dag, og overveje yderligere tiltag, lyder det.

Er det ikke godt nok, Kirsten Normann?

- Det er jo et løfte om, at vi ser på det. Jeg mener faktisk, at vi skal have løst det her problem, og vi skal også have det løst nu. Det er uholdbart, at man skal være utryg ved, om man kan have fri eller være forsørget i den sidste tid, siger Kirsten Normann Andersen, der vil tage problemstillingen op med ministeren.

Ifølge Peder Hvelplund fra Enhedslisten skaber de nuværende regler for stor utryghed.

Hvorfor skal pårørende have betalt plejeorlov, hvis det er plejepersonale, der står for den del af det?

- Det er jo en opgave, der går langt ud over plejen. Det her handler om det relationelle, og det handler om nærvær. Og det handler også om, at vi skal have nogle forløb, hvor alle kommer helskindede igennem det, siger Peder Hvelplund.

På væggen hos familien Alsing Øtoft hænger en fotocollage med billeder fra familiens mange rejsedestinationer. (Foto: © José Ramanamihantatsoarana, (C) DR Nyheder)

Ikke mere at rafle om

I dag er Dorte Alsing Øtoft glad for, at hun i den sidste tid kunne prioritere at holde sammen på familien.

Hun håber - også for andres skyld - at plejeorloven fremover får lov til at bestå, indlæggelse eller ej.

- Jeg håber bare, at når man får tilkendt den, så er det bare det, du har, indtil folk er døde. Og så er der ikke mere at rafle om.

Hvis du vil se DR's indslag om plejeorlov, der blev sendt søndag aften i 21 SØNDAG, kan du gøre det lige her på DRTV.