Det kan godt være, at der muligvis gemmer sig danske skattesnydere i de 11,5 millioner dokumenter, som er blevet lækket fra et advokatkontor i Panama.

Men det betyder på ingen måde, at DR vil offentliggøre alle dokumenterne for at hjælpe SKAT med at få fingrene i dem.

Det er den utvetydige melding fra Anne-Marie Dohm, der er direktør i DR Danmark, efter skatteminister Karsten Lauritzen (V) tidligere på dagen har opfordret DR til at gøre netop det.

- Det siger sig selv, at medier ikke kan udlevere dokumenter og kilder til magthavere. Medierne er jo netop sat i verden for at sikre, at man kan holde øje med, at magtudøvelsen sker, som den skal. Derfor kan man ikke den ene dag holde øje med magten, mens man den næste dag er dens forlængede arm, siger Anne-Marie Dohm, der i denne sag udtaler sig på vegne af DR.

DR har et særligt samfundsansvar

Den store skattelæk ramte verdens medier tidligere på måneden. Her afslørede de mange Panama-dokumenter, hvordan et advokatfirma i Panama hjælper velhavere fra hele verden med at holde formuer hemmelige for skattemyndighederne.

DR og dagbladet Politiken har som de eneste danske medier fået adgang til alle dokumenterne, og det et er kun en mindre del af papirerne, der er blevet offentliggjort.

Det er dog kommet frem, at der er oplysninger om hundredvis af danskeres skatteforhold i dokumenterne, og derfor opfordrer skatteministeren nu DR til at offentliggøre dem alle for at hjælpe de danske skattemyndigheder med at afsløre skattesnyd.

- Jeg mener, at DR - en statsejet public service-virksomhed - har et særligt samfundsansvar. Det indebærer, at de bidrager så aktivt som muligt til at hjælpe skattemyndighederne med at afdække eventuel skatteunddragelse, skriver Karsten Lauritzen på Facebook.

Vi skal kunne løse samfundsopgave

Har Karsten Lauritzen ikke en pointe med, at DR som public service-institution har en særlig forpligtigelse?

- Der er ingen tvivl om, at DR skal samfundets bedst. Derfor har vi sikret ved lov, at vi har en public service-institution, som netop er sikret uafhængighed gennem armslængdeprincippet til magthaverne. Det er rigtig afgørende for medier som DR, at vi netop kan sikre adgang til væsentlige kilder og information, som vi kan lægge frem, og som gør, at vi kan belyse sager som skattely, siger Anne-Marie Dohm og fortsætter:

- Hvis vi begynder at være magthavernes forlængede arm og bliver presset til at udlevere kilder og materiale, så vil vi ikke kun løse denne samfundsopgave. Derudover er det både Politiken og DR, der har fået adgang til dokumenterne, og det er ikke korrekt at skelne mellem medier på den måde, som skatteministeren gør.

DR-direktøren afviser samtidig, at man kan gøre en undtagelse denne gang, blot fordi det er en stor sag med international interesse.

- Hvis man begynder at gøre det, så mister man fuldstændig tilliden til medierne, og så bliver man magtens forlængede arm.

Sikre whistleblowere beskyttelse

Det var den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der sidste år fik adgang til dokumenterne fra en hemmelig kilde, som ingen i dag kender identiteten på.

Avisen valgte at dele dokumenterne med over 100 forskellige medier – heriblandt DR og Politiken – og det må skatteministeren ikke glemme, understreger Anne-Marie Dohm.

- Süddeutsche Zeitung har valgt at give andre medier adgang til dokumenterne under den forudsætning, at man behandler dem fortroligt og ikke udleverer dem til tredjeparter. Det er lige præcis sådan, medier i den frie verden opererer. Man udleverer dem ikke til andre personer uden for kredsen, og slet ikke til myndigheder, så de kan bruge dem til at udsætte nogen for repressalier eller forfølgelse, siger hun og fortsætter:

- Det er ligegyldigt, om det er nogen, der har gjort noget forkert eller noget kriminelt. Det er et væsentligt princip, at vi kan sikre, at whistleblowere og kilder, der har brug for beskyttelse, kan gå til medierne uden at skulle risikere, at medierne efterfølgende bliver brugt som et instrument for magthaverne, siger Anne-Marie Dohm.

Vi beskytter ikke kriminelle

Risikerer DR ikke at være med til at holde hånden over kriminelle ved ikke at offentliggøre dokumenterne?

- Nej, og det er en forkert måde at dreje det på. Det afgørende er, at denne slags sager ikke vil kunne komme frem, hvis ikke man kan beskytte kilder eller materiale. Hvis ikke vi kan gøre det, vil vi aldrig nogensinde få adkomst til så væsentlige samfundsproblemstillinger, som skattely er. Nu har vi over for offentligheden vist, hvordan det foregår. Så kan skattemyndighederne gå videre med de spor, og de beføjelser, de har. Alternativet er, at vi aldrig havde fået kendskab til denne form for skatteunddragelse, siger hun.

På Facebook skriver Karsten Lauritzen, at han også har opfordret landets største banker til at hjælpe SKAT, hvis de ligger inde med oplysninger, der kan afsløre skattekriminalitet.

Det mener skatteministeren også, at DR bør gøre.

Men ifølge Anne-Marie Dohm kan skatteministeren ikke sammenligne DR med bankerne.

- Jeg formoder, at skatteministeren taler til de banker, som har spillet en rolle i de her selskabskonstruktioner. Det er altså banker, som jeg formoder, har haft en aktiv rolle i de sager, som vi har belyst. Det er ikke den rolle, som vi medier har spillet. Vi har undersøgt og afdækket det, der er sket. Så vi er ikke på den måde en part i sagen, siger hun og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have disse vandtætte skotter mellem magthavere, myndigheder og medier.