DR2 julekalender lækket på nettet

To afsnit af julekalenderen H*A*S*H er dukket op på YouTube. DR2 chef kalder det "tyveri"

I går kom det frem, at den planlagte DR2-julekalender H*A*S*H ikke bliver sendt.

Dukkeanimationsserien om udstationerede danske soldater i "Problemistan" er ikke sjov nok, forklarede DR2-chef Arne Notkin, der derfor pillede den tiltænkte satire af plakaten.

Men nu er to afsnit fra julekalenderen dukket op på YouTube, skriver Politiken.

Der er tale om afsnit 3 og 21, og det er de to afsnit som blev vist for DR2's ledelse, og som julekalenderen blev kasseret ud fra.

- Det er tyveri og et brud på ophavsretten, og det er også at lægge gift for den kreative proces. Afsnittene er jo ikke færdige, siger siger Arne Notkin, kanalchef på DR2 til Politiken.

Risikerer politianmeldelseArne Notkin ønsker ikke at udtale sig om, hvordan klippene kan være endt på YouTube.

Men han fortæller, at medarbejdere vil blive politianmeldt, hvis de bliver taget i at lække DR's materiale på internettet.

- Serien produceres jo i DR Ung med hjælp fra nogle freelancere. Den må ikke ende på nettet. Jeg føler mig røvrendt, lyder det fra Arne Notkin.

Hvad mener du om, at DR2 har droppet julekalenderen? Skriv din kommentar