Det har ikke været uden personlige omkostninger at være med i tv-eksperimentet 'Menneskejagt', som DR3 viser fra i aften og seks uger frem, fortæller en af deltagerne, 29-årige Helene Hansen fra København.

Hun var allerede inden programmet meget kritisk over for overvågning i samfundet. Nu er hun lige så kritisk - omend på et meget mere oplyst grundlag.

- Jeg har været alvorligt påvirket efter programmet. Jeg har været klinisk søvnløs og været nødt til at gå til lægen og har haft tvangstanker, fortæller Helene Hansen, som seerne kan møde i programmets afsnit to sammen med vennen Johan.

Hendes håb er, at 'Menneskejagt' skaber en debat om, hvor nødvendigt det eksempelvis er, at personlige oplysninger bliver brugt af myndigheder uden folks vidne.

- Jeg håber, at folk tager lidt mere kritisk stilling til overvågning og også ser på sådan en som mig, hvor det har krævet store personlige omkostninger at prøve at være overvåget 24/7, siger Helene Hansen, der er studerende og klimaaktivist hos Greenpeace.

Familie afhøres, og Facebook granskes

I 'Menneskejagt' sendes otte danskere på flugt i Danmark, og de skal forsøge at gemme sig fra holdet af efterforskere, der i programmet består af en række tidligere politifolk med mange års erfaring på cv'et.

Hele holdet har dermed det rette kendskab til at lede efter efterlyste borgere.

Deltagerne ved ikke, hvor længe de er på flugt, men de ved, at efterforskerne gør alt for at finde dem. Deltagernes flugt kan vare op til tre uger, og undervejs er de underlagt forskellige regler lavet af produktionsselskabet, som du kan se nederst i artiklen.

Efterforskerne får blandt andet tilladelse til at se deltagernes bankoplysninger, hacke deres computere og ransage deres hjem og personlige ejendele, som det ville ske, hvis politiet i virkeligheden havde fået en dommerkendelse.

Og det betyder, at også familiemedlemmer og venner bliver inddraget og afhørt, og at deltagernes Facebook-profiler og sms-beskeder bliver gransket. Ligesom efterforskningsholdet får direkte besked, hvis de under flugten bruger deres mobiltelefon eller det udleverede kreditkort til at hæve kontanter.

Efterforskerne får også adgang til overvågningskameraer eksempelvis foran banken, hvis deltagerne hæver penge. Og på den måde kan deltagerne ikke på noget tidspunkt i løbet af optagelserne til programmet vide, om nogen holder øje med deres færden.

Alt sammen i et forsøg på at finde deres skjulested, der kan være hvor som helst i landet.

Troede kun det skete i USA

For 24-årige Melvin Kakooza fra Aarhus var deltagelsen med til at gøre ham mere tryg og få en bedre forståelse for overvågningens betydning for vores allesammens sikkerhed, siger han.

Han deltog sammen med sin lillebror Mark Kaddu Rasmussen, og de to brødre møder seerne i første afsnit, som bliver sendt i aften. De havde inden tv-eksperimentet ifølge Melvin Kakooza et "lidt naivt" billede af, hvordan borgere overvåges i Danmark.

- Det kom bag på mig, hvor tilgængelige de her midler var, og hvordan de blev brugt, siger han.

Mens brødrene er på flugt, finder de det naturligt at drage paralleller til flere kendte Hollywood-film, hvor hovedpersoner bliver jagtet vildt af politiet.

- Inden programmet vidste jeg ikke, hvilken overvågning der blev brugt i Danmark. Jeg havde kun hørt om det fra USA, og at nogle folk følte sig overvåget på Facebook. Men mit synspunkt var, at det (masseovervågning, red.) var lidt overdrevet, og at det ikke foregik i lille Danmark, forklarer Melvin Kakooza.

Mere sikkerhed ved at opgive frihed?

Oplevelsen var en anden for Helene Hansen, der slet ikke brød sig om at blive overvåget, og tanken om, at der var en tv-produktion, som også holdt øje med hende, gjorde hende paranoid.

Hun kan se en vis fornuft i at holde øje med terrorister, men masseovervågning, som vi kender det i vor tid, rammer alt for bredt, mener hun.

- Jeg håber, at folk ikke kun sidder og klapper og tænker, hvor godt det er, vi har sådan en god efterretningstjeneste, siger Helene Hansen, der er glad for at have deltaget i eksperimentet på trods af de psykiske eftervirkninger, fordi hun håber, at programmet vil skabe en debat om, hvor meget overvågning der bør være i et samfund.

- Argumentet om, at hvis man ikke har noget at skjule, så har man ikke noget imod overvågning, gør mig så arrig. Altså: Hvis vi giver noget af vores frihed, så får vi mere sikkerhed. Det passer ikke - vi får ikke mere sikkerhed ved masseovervågning, siger hun.

- Det bliver vi bildt ind for at kunne tage oplysninger fra os, som vi ikke selv giver, og det er uhyggeligt. Det ville jeg ønske, vi kom væk fra.

Tape foran mobilkameraet

Efter tv-eksperimentet har Helene Hansen ændret adfærd. For eksempel har hun sat tape over kameraerne på sin computer og mobiltelefon.

Hun oplever nu, at hun hele tiden spotter overvågningskameraer på gaden, og det skræmmer hende.

- Jeg er desværre begyndt at opføre mig anderledes og er begyndt at være bevidst om mig selv på en ubehagelig måde. Når jeg ser et kamera, er jeg pludselig ikke mig selv. Så er jeg en person på et kamera. Det bryder jeg mig ikke om. Det er rigtig irriterende, fortæller hun.

- Det (overvågning, red.) ændrer os som mennesker.

Tryghed i nattelivet

Melvin Kakooza har også flere gange taget sig selv i at kigge op for at spotte et overvågningskamera på gågaden. Og det overrasker ham, hvor mange der faktisk er.

Men han mener, det kun giver en tryghed, at for eksempel et overfald kan blive optaget.

- Det generer mig ikke. Jeg føler mig faktisk mere sikker - for eksempel når jeg går i byen. Det er betryggende at vide, at der er overvågningsmuligheder, hvis der nu skulle ske noget, siger han.

- Men min bror og jeg har talt om, at overvågningen bør komme mere frem, så vi ikke går rundt og tror, det ikke sker i Danmark.