Bent Isager-Nielsen var inspirationen til en af Danmarks mest sete TV-serier, Rejseholdet. Han var leder af samme politiafdeling. Han er kendt som en af landets bedste efterforskere og har været med til at opklare talrige drabssager. Han har været politiinspektør og efterforskningschef i flere politikredse. Han har skrevet flere bøger om sin politigerning, og efter nøjagtig 44 år i politiet er han i dag gået på pension.

- Man kan sige, at det er mere end fire årtier, siden jeg blev betjent. Man kan også stramme den og sige, at det er næsten et halvt århundrede, griner Bent Isager-Nielsen.

DR Nyheder tegner et portræt af politimanden, der kunne se mennesket bag den mest ufattelige forbrydelse. Drabet.

- Der jo sket helt sindssygt meget i politiet og i samfundet. Så det er jo ret interessant, konstaterer Bent Isager-Nielsen i telefonen fra sit sommerhus i det vestsjællandske. Men lad os starte i Silkeborg.

Starten

Bent Isager-Nielsen bliver født i Silkeborg i 1951.

Han har aldrig haft tanken, at han skulle være betjent. Overhovedet. Han er 68-generation og var i den grad langhåret og lyttede til beatmusik. Efter en noget middelmådig studentereksamen i 1971 fra TH. Langs Gymnasie i Silkeborg var det planen, at han skulle læse dansk og engelsk på Aarhus Universitet.

- Og var det gået, som præsten prædiker, så var jeg blevet en glad og tilfreds, midtjysk gymnasielærer. Jeg var en indfødt midtjyde, siger Bent Isager-Nielsen.

Men det var for nemt. Så det gad han simpelthen ikke. Mens han gik i gymnasiet, var han til session og blev taget til hæren, og ”det var jo ikke så godt,” husker han:

- Men mens jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle i stedet for dansk og engelsk på universitetet, tænkte jeg, at så kunne jeg få militærtjenesten overstået.

Han fik en reserveofficersuddannelse, i øvrigt en fremragende lederuddannelse, bemærker Bent Isager-Nielsen og banker videre ud af militær-tangenten:

- Jeg kom med mine ungdommelige fordomme, om hvordan verden er skruet sammen. Men jeg mødte en helt anden verden med et militær, som på mange måder var diktatorisk og råbende og skrigende. Jeg fik jo et chok. Hold nu kæft mand, siger han.

- Men jeg blev rigtigt glad for det og lærte meget af at møde så mange forskellige vidt forskellige mennesker og mennesketyper.

Han overvejede faktisk at gå videre med uddannelsen som linjeofficer, men droppede det og tog forskellige løse jobs.

Ikke verdens bedste jobs for at sige det mildt, griner han.

En dag læser han en artikel i Aarhus Stiftidende.

En engageret dedikeret efterforsker fortalte om sit arbejde og sit liv. Det lød godt nok sjovt, tænkte den nu 23-årige Bent Isager-Nielsen. Han håbede, at når man var efterforsker, så kunne man undgå alt det med uniform og patruljevogn. Det kunne man ikke.

- For at gøre en lang historie meget, meget kort, så gjorde jeg noget meget grænseoverskridende for en ung midtjyde: Jeg rykkede telepælene op og flyttede til København, siger han.

Jeg blev virkeligt glad for politiet, jeg elskede at køre patrulje i hovedstaden. Jeg blev ansat ved Frederiksberg Politi, hvor jeg i 1980 bliver efterforsker i kriminalpolitiet.

Rejseholdet

Der blev slået stillinger op i Rigspolitiets Rejseafdeling, bedre kendt som Rejseholdet. Det havde siden 1927 været det ypperste inden for efterforskning i Danmark. Bent Isager-Nielsens kolleger hos Frederiksberg Politi var kritiske over den unge, grønne kriminalbetjents drømme om stjernerne:

- Men jeg tænkte, at det kan da ikke skade noget at søge stillingen. Og så kunne det jo være, at de kunne huske mit navn, når jeg engang er god nok til det, siger han.

Han havde ikke engang sagt til sin kone, at han søgte stillingen.

- Hun er stadigvæk min kone, og vi har det godt. Men jeg tænkte, at der er ikke nogen grund til at få skideballe over det, når jeg ikke har fået jobbet endnu, klukker Bent Isager-Nielsen.

For at blive komme med i Rejseholdet skulle du have dokumenteret efterforskningskompetencer. Du skulle være kriminal-mand, som det hed.

- Og var det ikke for en fremragende anbefaling fra Arne Klintbøl, der var kriminalchef ved Frederiksberg Politi, hvor jeg arbejdede, så havde jeg ikke fået stillingen, vurderer Bent Isager-Nielsen.

- Men giffen, gaffen, guffen: Den 1/12 december 1981, godt syv år efter jeg startede i politiet, fik jeg mit drømmejob i Rejseholdet.

Det var under den ikoniske leder af Rejseholdet Søren Lundgren Larsen. Da Bent Isager-Nielsen startede, mødte han op i smarte, dyre Hugo Boss-jeans og ny marineblå blazer, og Søren Lundgren Larsen kiggede bare på ham og tørt bemærker:

- Hvad søren, har du cowboybukser på? Det er sådan nogle, jeg bruger i haven. Sådan noget kan man ikke gå i, når man er her, du skal være velklædt ligesom mig, lød det fra Søren Lundgren Larsen.

Bent Isager-Nielsen husker, at han kiggede på ham, og tænkte, at han selv nødig ville gå rundt i en så dårligt siddende habit.

- Men jeg turde ikke at sige noget, og Lundgren var i øvrigt en god chef, siger Bent Isager-Nielsen.

Det første tid i Rejseholdet går med efterforskning af narkosager og røverisager. Som ny i Rejseholdet fik man ikke lov til at starte med drabssager.

Tiden gik også med efterforskning af forskellige andre sager, dengang var Rejseholdet eksempelvis den eneste politiafdeling, der på vegne af statsadvokaterne, som dengang havde det overordnede ansvar for sager mod politifolk, kunne foretage interne efterforskninger af andre politibetjente.

Det var længe før, man oprettede Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, i 2012.

Drabet

I 1984 er Per Kanding blevet chef for Rejseholdet, og Bent Isager-Nielsen var blevet modnet og klar til efterforskningen af sin første drabssag. Per Kanding var en moderne og karismatisk chef, som bakkede sine medarbejdere op og forstod at se muligheder i dem – og at give dem muligheder for at udvikle sig, fortæller Bent Isager-Nielsen.

I starten af 80’erne blev rejseafdelingen delt op i forskellige sektioner. En af sektionerne blev drabssektionen, og den første chef for den sektion, et job som Bent Isager-Nielsen senere selv fik, var Ernst Søndergaard.

- Han var den gammeldags type. En meget dygtig efterforskningsleder, som jeg har lært rigtig meget af. Han var derimod ikke så meget til helhedssyn og politik. Han havde bare næsen i sporet og ville opklare sagerne. Han var nok af og til en udfordring for cheferne over ham. Men opklare sager, det kunne han, og han var fantastisk til at få sine folk til at arbejde, siger Bent Isager-Nielsen.

Det var også Ernst Søndergaard, der tog den dengang 33-årige Bent Isager-Nielsen med i hans første drabssag. De to var i gang med en stor røverisag i Jylland, en spektakulær sag med våben og gidseltagning.

- Så kom meldingen om et drab i Aalborg, og Ernst sagde bare: Bent, du tager med, husker Bent Isager-Nielsen.

Det var den 22/11 1984, og det var et voldsomt drab, der var sket på en lægehustru, der skulle til København. Hun var stoppet for at benytte et banegårdstoilet og blev dræbt meget bestialsk med flere knivstik.

- Et frygteligt drab. Vi kørte på den i flere år. Og den var uopklaret i 14 år, og så meldte gerningsmanden sig selv, fuld af anger, siger Bent Isager-Nielsen.

- Det er en af meget få gange, jeg har set en gerningsmand angre på den måde, så mange år efter.

Siden da arbejdede han med drab i Rejseholdet. "Det var der meget prestige i,” bemærker han.

FBI-kurset

Tiden går i Rejseholdet, og Bent Isager-Nielsen og hans kolleger kæmper med at holde sig de nødvendige skridt foran de kriminelle. Og det satte andre krav til efterforskerne:

- Hvis jeg selv i al ubeskedenhed skal sige det, havde jeg gode evner som efterforsker. Jeg har altid været efterforsker om en hals (det kommer naturligt, red.), siger han.

Der kunne dog godt være jantelov og misundelse i politiet dengang. Når Rejseholdet kom ud for at hjælpe med opklaringen af en sag, var det ikke altid, de blev modtaget med en rød løber.

- Ofte følte de lokale politikredse, at man kom med sine smarte ideer og teknikker og trumfede dem og deres arbejde, siger Bent Isager-Nielsen.

Og de smarte ideer og nye metoder kom ofte fra Rigspolitiet og Rejseholdet, men opklaringsredskaber som DNA og gerningsmandsprofilering er ikke gængse i 80’erne og 90’ernes danske politi. Men det var de begyndt at være i det amerikanske forbundspoliti, FBI og også hos Scotland Yard i England.

Så da Bent Isager-Nielsen i starten af 90’erne er blevet vicekriminalkommissær i drabssektionen i Rejseholdet, dukker hans store chance op under en julefrokost:

- Rigspolitichefen, Ivar Boye, sad og snakkede med Per Kanding, som kaldte mig over til bordet og bad mig fortælle Rigspolitichefen om det, jeg havde gået og læst af forskning og metoder. Og Rigspolitichefen sagde bare: Det lyder godt, jeg synes, at du skal tage ud i verden og få lidt inspiration.

Det var ikke noget med ansøgninger i tre eksemplarer og sådan noget. Ivar Boye orienterede ledelsen hos FBI, og Bent Isager-Nielsen arrangerede selv turen med FBI og tog afsted.

Der var sket en udvikling i drabsmønstrene. Forskere snakkede om, at man bevægede sig fra nærdrab til fjerndrab. Det var altså meget hyppigere, at man så drab, hvor der ikke var en forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand.

Derfor skulle Rejseholdets efterforskningsmetoder opdateres, og det blev de.

Bent Isager-Nielsen var efterforsker på de første sager i Danmark, der blev opklaret med DNA og gerningsmandsprofilering.

Allerede før han tog til USA, fik han gennemtrumfet, at DNA skulle bruges i opklaringen af en voldtægts- og drabssag Aalborg. Det var i 1987, og man fik DNA testet og matchet i England, fordi teknikken endnu ikke var til stede i Danmark. Man endte ikke med at bruge det i bevisførelsen i retten, fordi man havde så mange andre beviser og en tilståelse.

Men en ny tid var oprandt for dansk politi.

Joachim-sagen

Året er 1986, og seksårige Joachim har for første gang fået lov til at gå alene til bageren. Undervejs bliver han samlet op af en mand på en knallert iført en orange kedeldragt.

Joachim bliver fundet dræbt tre dage senere i et skovbryn uden for Randers.

- Den sag var så spektakulær, siger Bent Isager-Nielsen, da han skal vurdere, hvilken af hans mange sager, der har betydet mest for ham.

Der var meget mediebevågenhed, og sagen blev blandt andet opklaret ved hjælp af en spektakulær videorekonstruktion, hvor gerningsmanden åbenlyst og i detaljer tilstod drabet for siden at trække tilståelsen tilbage.

Bent Isager-Nielsen forklarer, at Rejseholdet havde svært ved at opklare sager, hvor gerningsmanden var en tilfældig forbipasserende. Det var nærmest umuligt. Og sådan en sag var drabet på Joachim fra Randers.

- Det viser sig, at gerningsmanden var en serieforbryder, der havde forgrebet sig på unge piger og havde bragt nogle af dem i livsfare, siger Bent Isager-Nielsen i et alvorligt toneleje.

- Meget af det, jeg havde lært i politiet, viste sig ikke at holde stik. Gerningsmanden viste sig at være en type, der ikke passede i vores vurdering af en gerningsmand, der lavede så farlige ting mod børn, fortsætter han.

Det lokale politi og Rejseholdet efterforskede sagen intenst i tre år og afhørte mere end 2.500 mennesker. Undervejs kom man faktisk på sporet af gerningsmanden, da en 12-årig pige udpegede ham. Forskellige omstændigheder gjorde, at man ikke forfulgte sporet, og gerningsmanden gik i først omgang fri.

- Han gik simpelthen under radaren. Det var først, da han i forbindelse med nye grove overgreb blev koblet til drabet på Joachim, at tingene faldt i hak. Nogle dage efter anholdelsen tilstod han drabet på den seksårige dreng, siger Bent Isager-Nielsen.

Den sag betød sammen med flere andre sager meget for Rejseholdets arbejde, fortæller han. Det betød meget for, hvordan man arbejdede med analyse af gerningsmandens adfærd på gerningssteder og hvordan man arbejdede metodemæssigt og udviklingsmæssigt fremadrettet.

Men den fik også stor betydning for, hvordan man identificerer og stopper en serieforbryder. Især DNA har været af afgørende betydning her, og Bent Isager-Nielsen var med i den første arbejdsgruppe, der lagde grunden til det centrale DNA-register i Danmark.

Dramaserien

Historien har det med at gentage sig selv, og ligesom da Bent Isager-Nielsen blev inspireret af at læse om efterforskers arbejde i Århus Stiftidende, gav han selv på et tidspunkt et interview til DSB-magasinet Ud & Se, der blev læst af filmskaberen, Peter Thorsboe.

- Jeg var meget profileret som drabschef i Rejseholdet, og det var ofte mig, der stod rundt om i landet og fortalte pressen og danskerne om sagerne og vores arbejde, husker Bent Isager-Nielsen.

Rumle Hammerick, der var dramachef i Danmarks Radio står og mangler en ny dramaserie, der kan samle danskerne. Landsbyen (1991) havde været en kæmpe succes i landområderne, men der var ingen i byerne, der gad at se den. Taxa (1997) havde været en kæmpe succes i byerne, men der var ingen på landet, der gad at se den.

I interviewet med Ud & Se fortalte Bent Isager-Nielsen om sin tilværelse, dels i København, hvor man skulle bo for at være i Rejseholdet, og tilværelsen i forskellige politikredse og kro-hoteller rundt om i landet.

Man så med det samme muligheden for at skabe en serie, der kunne samle både by og land søndag efter søndag, og så endda i en politiserie. Og Bent Isager-Nielsen skulle være rollemodellen, mente skaberen af tv-serien Rejseholdet, Peter Thorsboe.

- Det har mildest talt ikke altid været godt, når Danmarks Radio har forsøgt sig med at lave politiserier. Ingen nævnt, ingen glemt. Men jeg gik til Per Kanding med idéen, og vi sagde ”ja” til at hjælpe Peter Thorsboe og skuespillerne med at forstå, hvordan man afhører, og hvordan jargonen og tonen var, siger Bent Isager-Nielsen.

Per Kanding, Bent Isager-Nielsen og Rejseholds-efterforskeren Kurt Kragh mødtes over mange kopper kaffe og frokoster med Peter Thorsboe, flere af seriens instruktører og skuespillere som Mads Mikkelsen, Charlotte Fich, Våge Sandø og de andre skuespillere fra serien, der blev en kæmpe succes.

Serien var den første danske tv-serie, der vandt en international Emmy-pris. Det gjorde den i kategorien Bedste Internationale Dramaserie.

Det blev ”Danmarkshistoriens hidtil bedste serie,” hvis man spørger Bent Isager-Nielsen. Men serien var ikke uden problemer for politiet og Rejseholdet. For afsnittene tog udgangspunkt i rigtige sager, en slags forløber for true crime-genren, der er så populær i dag.

- Baseret på virkelige hændelser, står der jo til sidst i hvert afsnit. Jeg har altid holdt mig ude af den del af kritikken. Men de tog rigtige sager, og blandede dem med fiktion, og man skulle ikke være drabsefterforsker for at gætte, hvad det var for nogle sager, de brugte, siger Bent Isager-Nielsen.

Skaberne af serien hentede domsudskrifter og avisartikler, og stykkede afsnittene sammen efter det. Bent Isager-Nielsen havde ikke noget med udvælgelsen at gøre. Og han husker særligt en sag, hvor skaberne af serien blandede fiktion og virkelighed på en uheldig måde.

En voldtægtsforbryder fra Sønderjylland, der havde voldtaget og mishandlet flere gamle kvinder. En sag som Rejseholdet lærte meget af. Men i serien bliver det antydet, at gerningsmanden tillige et seksuelt forhold til sin mor:

- Det var der intet af i den virkelig sag. Selvom de havde anonymiseret, var der ingen, der var i tvivl om, hvilken sag, det drejede sig om, og sådan noget skal man være meget forsigtig med, siger Bent Isager-Nielsen.

Nedlæggelsen

Rejseholdet var både elsket og ildeset. Men de kunne kun komme ud til en sag, når de blev bedt om det. Sådan var strukturen: 54 politikredse med en politimester i hver enkelt kreds, der styrede ret egenhændigt.

- Jeg har altid sagt og vil altid sige, at med så mange – ofte små – politikredse var den konstellation effektiv. Ja, genial. Du havde os, der havde erfaring, rutine og kompetencer, og så du havde de lokale kolleger, der havde indgående kendskab til lokalmiljøet og geografien. Det fungerede godt, siger Bent Isager-Nielsen.

Men man kunne godt se skævt til Rejseholdet i nogle af de lokale kredse. Rejseholdets efterforskere var de fine med de gode uddannelser, de fine biler, der kom og lærte lokale stivnakkede politifolk, hvordan man efterforskede.

- Der var nok også nogle Rejseholdsfolk, der omtalte de lokale kolleger som bonderøve, men faktum er, at der også i politikredsene var fremragende efterforskere, siger Bent Isager-Nielsen.

I midten af 90’erne er Bent Isager-Nielsen klar til for alvor at gøre karriere. Han havde været på politiets overordnede lederuddannelse og blev leder af Rejseholdets drabssektion.

Det var han indtil Rejseholdet blev nedlagt som selvstændig politienhed med direkte reference til Rigspolitichefen den 1/4 2002.

- Det fik afgørende betydning for, hvad jeg så skulle videre. Jeg havde nok gået og drømt om, at jeg skulle have haft Per Kandings job, som kriminalinspektør for Rejseholdet. Men det kunne jeg jo ikke nu, da den stilling forsvandt, siger Bent Isager-Nielsen.

Han fortsætter som kriminalkommissær og leder af et mindre Rejsehold under Kriminalteknisk Afdeling. Men han fik et velment råd af den nuværende rigspolitichef, Jens Højbjerg, om at hvis det var inspektørstillinger, han ønskede, så var det nok på tide at komme væk fra Rejseholdet.

Så det gjorde han. Først var han inspektør ved Frederiksberg Politi, kredsen, hvor det hele var startet tilbage i 70’erne. Siden blev han inspektør ved Københavns Vestegnspoliti også. Det kommer vi tilbage til.

Bogen

I 2008 kom Bent Isager-Nielsen på samtlige danske mediers nethinde igen. Han udgav bogen med den utrolige titel: Man jager et bæst og fanger et menneske. En bog, der præsenterede den menneskelige side af forbrydere, der har begået de mest forfærdelige og utænkelige ting.

At være farlig og ond er ikke noget, man snakker om i politiet, det er præsterne, der vil fri os fra det onde. Og Bent Isager-Nielsen overraskede alle med førstehåndsberetninger fra mødet med det onde i mennesket.

- Det, at nogen slår nogen i ihjel, og vi så følger efterforskningen, vil altid være fascinerende. Der er ingen handling i vores samfund, som fascinerer så meget som drab, konstaterer Bent Isager-Nielsen.

- Se bare hvor mange krimier, der bliver skrevet, og hvor mange tvserier og film, der kredser omkring det her. Det er helt vildt.

Han ridser op, hvad kernen i drabet og kriminalgåden består i:

- Det er ondskab. Det er farligt. Det er gribende og fascinerende.

Bent Isager-Nielsens pointe var i bogen, at det altid kommer bag på folk, at de værste forbrydere ikke er sindssyge. De er tilregnelige, kalkulerende og egnet til straf.

- Du kan være hamrende sindssyg og være fuldstændig ufarlig, og du kan være helt ”normal” og ikke-sindssyg og være meget farlig. Det er ikke en sygdom at være i stand til at begå drab, siger han.

Han bemærker, at hvis alle gerningsmænd var sindssyge og hørte stemmer, så ville krimier ikke være spændende. Det er netop det, at det i de fleste tilfælde er almindelige og tilregnelige personer, der før det skræmmende, men også fascinerende. Det er motivet, der er spændende: hævn, jalousi, profit, begær, spænding, fanatisme og visse æresbegreber. Det er det, der driver gerningsmænd. Det giver mening for dem.

De vigtigste punkter for nye efterforskere er ifølge Bent Isager-Nielsen:

- Du må aldrig sige: Det her er gjort af en sindssyg, for det er det nok ikke.

- Du må aldrig sige: Det her giver ingen mening, for det gjorde det for gerningsmanden.

- Du må aldrig sige: Det er helt sikkert sådan her, det hænger sammen. For det er det ofte ikke alligevel.

Det er et menneske, der i en given situation, gjorde noget, der gav mening for dem. Det var ikke et nødvendigvis et bæst. Det var Bent Isager-Nielsens pointe med bogen, men kritikkerne var efter ham, og det er de i og for sig endnu.

Politireformen

Det var New Public Management i en nøddeskal. Politiet skulle centraliseres, have mere topstyring. Og mere end 50 politikredse blev lavet om til de 12, vi kender i dag.

Virkeligheden var løbet fra politiet.

Kriminaliteten har historisk altid været lokalforankret. Folk flyttede ikke mellem lande, og pendlede kun lidt, og sådan var det indtil slutningen af det 20. århundrede. Så kriminalitet blev begået af lokale mod lokale, men med globaliseringen kom der også en meget større spredning af, hvor de kriminelle opererede.

- Et godt eksempel er røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i 2008. Flere end 20 kriminelle fra flere forskellige lande kom over Øresundsbroen og overraskede hele Danmark, da de nøje planlagt stjal 70 millioner kroner i det, der stadig er Danmarkshistoriens største røveri, siger Bent Isager-Nielsen.

Den grænseoverskridende kriminalitet havde for alvor nået Danmark, og det var Bent Isager-Nielsen, der som politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegnspoliti stod i spidsen for de efterforskere, der skulle opklare sagen. Det tog flere år og krævede grænseoverskridende og internationalt politiarbejde og alle de værktøjer og metoder, politiet råder over.

Derfor var Politireformen af 2007 både god og nødvendig, mener Bent Isager-Nielsen, men han bemærker:

- Vi fik desværre skyllet noget af barnet ud med badevandet. Noget af det, vi var rigtigt gode til, var at være tæt på det lokale, og det mangler stadigvæk den dag i dag.

Han nikker genkendende til et mantra som rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg udtalte for nyligt: ”Vi skal blive bedre til det svære og tættere på nære.”

- Det rimer og det passer, klukker Bent Isager-Nielsen.

Som inspektør hos Københavns Vestegnspoliti nåede var han også med til at efterforske Se & Hør-sagen. I 2015 skiftede Bent Isager-Nielsen til Nordsjællands Politi, hvor han har haft både inspektør- og konsulentstilling.

Gerningsmanden

Gør det, og du vil fortryde det, gør det ikke, og du vil fortryde det. En parafrasering på Søren Kirkegaards berømte læresætning har ikke megen gang på jord i drabsefterforskning. For vi har et valg, inden vi dræber, og måske lå det endda i kortene:

- Mine kone siger, at jeg siger det for firkantet i en af mine bøger, og det har hun nok ret i. Men jeg mener, at der er mange eksempler på, at hvis du er offer som barn, bliver du ofte gerningsmand som voksen, siger Bent IsagerNielsen.

- Det mærkelige er, at du ofte bliver gerningsmand til det samme, som du var offer for, fortsætter han.

Han betegner sig selv som kristen og står gerne ved det. Vi er alle mennesker for vor Herre, mener han.

- Jeg har siddet med gerningsmænd, der har gjort forfærdelige ting. Og hvor vi skræller lagene af under en afhøring. Og mange gange er det et voldsomt forsømt lille barn inde i en stor ubehagelig mands krop, siger Bent Isager-Nielsen.

Pensionen

Adfærdspsykologien siger, at bag en hver adfærd ligger en positiv hensigt. Det er Bent Isager-Nielsen enig i. Det er sådan, politiet skal arbejde, mener han. Det er det politi, han nu siger farvel til.

- Jeg træder ud af et politi, der er et godt sted, og som har et godt og troværdigt brand. Et politi, du ved, hvor du har, og som har tillid fra befolkningen, siger Bent Isager-Nielsen.

Han har siddet over for folk, der har gjort modbydelige ting mod andre, og han ved, at han ikke var kommet nogen vegne ved at kalde vedkommende pervers eller et forbandet møgdyr.

Han har været i situationer, hvor han følte sig overbevist om, at politiet havde fundet den rigtige gerningsmand, men accepterer, at det er anklagemyndigheden, der afgør, om en sag skal for retten, og at det i sidste instans er domstolen, der afgør, om en person er skyldig eller ej.

- Vi har et system, der siger, at det er bedre, at ti skyldige får fri, end at én uskyldig bliver dømt. Og det skal vi huske på, når vi ind i mellem efter lang tids hårdt arbejde kan føle os frustrerede over anklagemyndighedens eller domstolens afgørelse, siger han.

- Men sådan skal det være – ikke mindst fordi det er med til at minimere risikoen for, at uskyldige bliver dømt.

Det vil være hans største frygt, fortæller han og henviser blandt andet til den nylige sag fra Sverige, hvor en mand har siddet fængslet i flere år, for noget han ikke har gjort.

Nu går han på pension. Han blev aldrig en tilfreds, midtjysk gymnasielærer, men han blev en respekteret og kendt politichef og en af Danmarks bedste drabsefterforskere.