Drabsefterforskere vil bruge slægtsforskning til at knække uopklarede drabsgåder

Med dna-baseret slægtsforskning garanterer efterforsker en større opklaringsprocent for drab.

It-Politisk Forening advarer mod forslaget. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR)

I kasser gemt væk fra dagligdagens rapporter på landets politistationer ligger der sager, som aldrig har fået en afslutning.

Drabssager hvor gerningsmanden aldrig er fundet, og hvor gennembruddet lader vente på sig.

Nu håber en gruppe efterforskere fra flere af landets politikredse at få et ny værktøj til at opklare "sager, der nager", som det hedder i politiet.

Efterforskerne har med et borgerforslag foreslået, at politiet skal have lov til at bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab, grov personfarlig kriminalitet og terror.

I forvejen kan det være relativt simpelt at finde personer, der matcher ens eget dna.

Den nemme adgang til genetiske undersøgelser og slægtforskning hos private aktører har gjort det nemmere for folk at finde frem til slægtninge.

Samme ønske har gruppen af efterforskere som led i deres arbejde, men det kræver handling fra Folketinget.

- Det her værktøj vil for mig at se kunne komme til at stå som en milepæl i dansk drabsefterforskning – og i øvrigt også i efterforskningen af andre personfarlige sager som voldtægt og lignende, siger Martin Wittrup Enggaard, der arbejder som drabsefterforsker ved Københavns Politi.

Portræt af Martin Enggaard, drabsefterforsker, der skriver om, at politiet behøver nye efterforskningsmidler, hvis man skal opklare flere bandemord. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

Han er en af initiativtagerne til borgerforslaget, og han understreger, at han har stillet det som privatperson.

- Det er frustrerende at sidde med uopklarede drabssager år efter år og vide, at der ligger den her metode, som med meget stor sandsynlighed vil kunne hjælpe og opklare sagen, give ro til de pårørende og retfærdighed for den dræbte, siger Martin Wittrup Enggaard.

Slægtninge kan være nøglen til opklaring

Helt konkret foreslår gruppen af politifolk, at man opretter en statslig database, hvor personer frivilligt kan aflevere dna, som senere vil kunne blive en brik i en efterforskning.

Idéen er, at det ville kunne bruges, hvis man på et offer finder en ukendt gerningsmands dna, som ikke kan findes i politiets kriminalregister, fordi vedkommende for eksempel ikke er tidligere straffet.

Men via en database med andre danskeres dna vil man potentielt kunne finde bud på en række nære eller fjerne slægtninge til den ukendte gerningsmand og på den måde snævre søgningen ind.

- Det er blevet brugt til at opklare et dobbeltdrab i Sverige, hvor det var den eneste nøgle til at opklare sagen.

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og garantere, at vi vil kunne opklare ældre drabs- og voldtægtssager. Og også fremtidige sager, for vi bliver jo kun dygtigere til at sikre dna, siger Martin Wittrup Enggaard.

- Men kan man ikke risikere, at folk ikke fuldt ud forstår, hvad de giver adgang til, når de sender dna til en database?

- Man skal selvfølgelig oplyses om, hvad ens dna bliver brugt til.

- Men jeg har det også sådan, at hvis et familiemedlem til mig havde begået et drab eller voldtægt, så ville jeg gerne hjælpe politiet med at identificere vedkommende. Sådan håber jeg også, at andre har det, siger Martin Wittrup Enggaard.

Forening: Hold jer fra det

Hos IT-Politisk Forening er man ikke meget for idéen. Faktisk mener man, at den er ugennemtænkt.

- Jeg synes simpelthen, at politiet skal holde sig langt fra de her databaser, uanset hvordan det opbygges, siger formand Jesper Lund.

Han påpeger, at man som almindelig borger risikerer at indsende dna til databasen ikke bare på sine egne vegne men også på sin families.

- Man åbner jo virkelig for nogle situationer, der kan blive meget problematiske for borgerne, så som at politiet kan banke på din dør og sige, at "du måske er i familie med nogen, der har begået noget alvorlig kriminalitet". Det vil jo virkelig stille folk i en forfærdelig situation.

Jesper Lund er formand i It-Politisk Forening. (Arkivfoto)

Jesper Lund kalder det en glidebane, hvis politiet begynder at oprette større og større dna-databaser.

I borgerforslaget skriver politifolkene, at man helt frit vil "kunne trække sit samtykke tilbage og kunne få slettet alle oplysninger, ligesom dna-profilen automatisk vil blive slettet, når personen dør".

- Det tillægger jeg ikke den store vægt, fordi de giver samtykke på vegne af mange andre, så jeg synes ikke, at der er stor forskel mellem det og en tvangsdatabase for alle, siger han.

Slægtsforsker: Mulighederne er der

Ifølge Michael Dupont, der er slægtsforsker og forfatter af bogen DNA og slægtsforskning for begyndere, er perspektiverne gode, hvis forslaget en dag skulle vise sig at blive til noget.

- Jeg synes, det virker meget positivt. Der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre. Det kræver noget tid og noget held.

- Det er trist at forestille sig, at man har metoden til at finde ud af, hvem der begik eksempelvis en voldtægt for ti år siden og så ikke benytte sig af den, siger Michael Dupont.

Han tilføjer, at han som slægtsforsker ville finde det "fantastisk", hvis politiet fik den mulighed.

Han anerkender, at der kan være nogle problematikker, hvis DNA-dataene ender i de forkerte hænder og bliver brugt til et andet formål.

- Selvom der er faldgruber, så synes jeg, at fordelene ved at bruge det til en efterforskning er større end ulemperne, siger Michael Dupont.

Hverken Michael Dupont eller Martin Wittrup Enggaard vil give et præcist tal for, hvor mange der skal melde sig til det frivillige dna-register, før det bliver brugbart.

- Men det er langt fra hele befolkningen, vi har brug for, siger drabsefterforskeren.

- En pointe i det her forslag er, at det ikke er en fuld dna-database over alle danskere. Det er jeg heller ikke tilhænger af, for jeg synes ikke, det er proportionalt. Faktisk vil man med den her metode kunne have et langt, langt mindre antal.

Borgerforslaget blev indsendt den 20. juni og har tirsdag fået lidt over 600 underskrifter. Det kræver 50.000 underskrifter, før Folketinget skal drøfte det.