Dræbergoplen overlever kulden

Vintervejret har ikke taget livet af dræbergoplen. Den grådige gople er nu nået til Østersøen og lever i bedste velgående. Det kan meget vel gå ud over torsken, der netop nu skal til at yngle.

Smuk ser den ud. Men dræbergoplen er dødsensfarlig for fiskebestanden.

Dræbergoplen er nu kommet via Øresund til Østersøen. Og vinterkulden har ikke som ventet taget farten af den aggressive goples vækst, skriver Helsingør Dagblad.

Dræbergoplen
  • På latin hedder goplen Mnemiopsis Leidyi
  • På dansk kaldes den også ribbegoplen, fordi den har otte striber eller ribber, som består af fimrehår
  • Den er hermafrodit og reproducerer sig selv
  • Dræbergoplen kan begynde at producere æg 13 dage efter klækning, og i løbet af de næste 10 dage kan den producere op til 12.000 æg
  • Dræbergoplen blev i februar 2007 fundet i Lillebælt, og i marts samme år var den i Storebælt og i Kerteminde Fjord

Dermed er marinebiologerne ikke i tvivl om, at goplerne kommer til at påvirke havets økosystem.

- Det er skrækkeligt. Dræbergoplerne yngler konstant og er tilsyneladende meget tolerante. Som det ser ud nu, kan det stort set ikke undgås, at goplerne påvirker økosystemet i havet, siger leder af Øresundsakvariet, marinbiolog Jens Peder Jeppesen.

Truer torsken

Dræbergoplerne lever af de fødedyr som også fiskene og havets øvrige beboere lever af. Men de æder også de æg og de larver, der skal blive fremtidens fiskebestand i Øresund.

Derfor frygter Jens Peder Jeppesen at dræbergoplen nu vil kaste sig over de æg, som torsken og mange andre fisk netop er gået i gang med at smide i december eller skal til i løbet af januar.

- Vi har et Øresund, der i forvejen er presset, fordi der har fundet overfiskeri sted i 50 år, så bestandene er nede i forvejen, siger akvarielederen.

Formerer sig lynhurtigt

Han håber dog fortsat, at en isvinter vil tage livet af den forslugne gople, der formerer sig ekstremt hurtigt.

Dræblergoplen er formentlig kommet hertil fra Nordsøen, men kommer oprindeligt fra farvandet ud for Nord- og Sydamerika. Den er så kommet til vores farvande via ballastvandet i containerskibe og lignende.

I Sortehavet og Det Kaspiske Hav har dræbergoplen forårsaget en voldsom nedgang i fiskebestanden.