Dræbt eks-bandeleder var igennem exit-program: Sådan fungerer det

Siden 2011 har staten tilbudt et program, der kan få personer væk fra rocker- og bandemiljøet.

Efter drabet på Nedim Yasar vil justitsminister Søren Pape Poulsen (K) havde undersøgt, om exit-programmerne og beskyttelsen af tidligere kriminelle fungerer godt nok. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Et farvel til rocker- eller bandemiljøet kan blandt andet ske gennem statens såkaldte exit-programmer, som politi, kommuner og Kriminalforsorgen står for.

Det skete også for den afdøde Nedim Yasar, der blev skudt mandag aften efter en reception for hans nye bog 'Rødder'. Han døde i går af sine kvæstelser.

Han var tidligere leder af banden Los Guerreros, der var støttegruppe til Bandidos, men i 2012 valgte han at blive en del af et exit-program, da han sad i fængsel.

Både i hans nye bog og i interviews har han beskrevet sit forløb. Ifølge ham var det exit-programmet, der fik ham til at tage skridtet ud af kriminalitet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil efter drabet på den 31-årige Nedim Yasar undersøge, om der bliver gjort nok for de personer, der vil ud af kriminalitet.

Men hvad går et exit-program egentlig ud på? Neden for kan du få et overblik over, hvilke faser man overordnet går igennem.

Tilmeldingen

Tilmeldingen til et exit-program kan enten foregå ved, at man selv henvender sig til den lokale exit-enhed i en politikreds, eller at politiet henvender sig og spørger, om den pågældende person kunne være klar på at komme ud af det kriminelle miljø.

Ifølge Allan Aarslev, politikommissær ved Østjyllands Politi, sker det ofte, hvis personen er i fængsel og afskåret fra sin omgangskreds, hvilket var tilfældet med Nedim Yasar.

Den lokale exit-enhed består af repræsentanter fra både politiet, de relevante kommuner og Kriminalforsorgen.

Motivationen testes

Inden en person for alvor kan køres ind i et exit-program, testes personens motivation for at forlade det kriminelle miljø. Ifølge Allan Aarslev er motivationen altafgørende.

- Derfor er der en lang fase, hvor vi kigger på, om de er motiverede til at forlade kriminalitet, og også om vi kan tilbyde dem de rigtige ting. Motivationen er faktisk det eneste, vi kræver af dem. De skal ikke fortælle os om, hvad der er foregået i de kriminelle bandemiljøer, de går ud af, fordi det er en væsentlig del af sikkerheden.

I Nedim Yasars tilfælde blev motivationen blandt andet testet ved, at han blev sat i isolation i ti dage, da han sad fængslet.

- Efterfølgende blev jeg rykket til et andet fængsel, der var mere sikkert for mig. Jeg sad jo i en bandeafdeling, så man var bange for, at de ville hævne sig på mig, fordi jeg havde trukket mig ud af miljøet. Da jeg rykkede fængsel, begyndte mit exit-program, fortalte han til P1 Eftermiddag sidste år.

Nedim Yasar var leder af banden Los Guerreros, der var støttegruppe til Bandidos, inden han forlod den kriminelle løbebane. (Foto: Tobias Nicolai © Scanpix)

Samarbejdsaftalen

Når en person er vurderet egnet af den lokale exit-enhed i politikredsen, bliver der lavet en såkaldt samarbejdsaftale.

Den beskriver, hvilke tiltag der skal iværksættes, hvilke myndigheder der har ansvaret for at gennemføre dem, og hvilke krav der stilles til den pågældende person, der er i programmet. Det varierer fra person til person, men der bliver blandt andet set på hjælp til uddannelse, bolig, arbejde, misbrugsbehandling, identitetsskifte mm.

Sikkerhedsvurderingen

I forbindelse med exit-programmet laver politiet en sikkerhedsvurdering for at finde ud af, hvilke trusler der kan være, og hvordan de skal håndteres, når den tidligere kriminelle skal ud i samfundet igen.

I Nedim Yasars tilfælde vurderede politiet, at han skulle gemmes væk. Ifølge Nedim Yasar havde politiet aflyttet flere telefoner, hvor der direkte blev hentydet til, at man ville likvidere ham, når han kom ud af fængslet.

Derfor blev han sendt i sommerhus i en periode, efter hans afsoning var afsluttet.

- Jeg måtte ikke kontakte min familie eller min daværende kæreste, som jeg har en søn med. De eneste, jeg talte med, var kommunen og politiet, fortalte Nedim Yasar til P1 Eftermiddag sidste år.

Ensomheden

Når en kriminel kommer ind i et exit-program, bliver personen forberedt på, at det kan blive et meget ensomt forløb. Personen går fra at være en del af et fællesskab til at sidde alene og have sagt farvel til en stor del af sit liv.

For Nedim Yasar var ensomheden en de sværeste ting, fortalte han sidste år til P1 Eftermiddag. Det var i sommerhuset, at ensomheden for alvor ramte ham. I første omgang tænkte han, at det lød dejligt at komme i sommerhus. Så kunne han gå ture, slappe af og sole sig.

- Men efter fire dage var jeg ekstremt ensom. Det blev en psykologisk kamp for mig. Om jeg kunne klare det, eller om jeg skulle vende tilbage til mit gamle miljø. Det var en kamp, jeg skulle kæmpe alene. Og det havde min exit-koordinator også sagt til mig. At jeg skulle vide, at hvis jeg sagde ja til programmet, ville jeg mærke en ensomhed, som jeg aldrig havde mærket før. En ensomhed, der måske ingen ende ville få, forklarede han til P1 Eftermiddag sidste år.

Varigheden

Det kan svinge meget, hvor lang tid et exit-forløb varer alt efter, hvor meget hjælp og sikkerhed, der er behov for. De fleste forløb er ifølge Rigspolitiet afsluttet efter 12 til 24 måneder.

Tal fra Rigspolitiet viser, at 60 personer i 2014 og 2016 gennemførte et exitforløb udenfor fængslet. 30 blev afbrudt. Allan Aarslev, politikommissær ved Østjyllands Politi, fortæller, at succeskriteriet for ordningen er, at personerne holder sig fra kriminalitet.

- Det her er ikke et program, hvor vi skal have dømt folk for kriminalitet. Det er kun et spørgsmål om at få hjulpet dem ud af det, siger han.