Dramatisk dag i Farumsagen

Brixtoftes højre hånd, Leif Frimand, blev i dag sigtet for at afgive falsk forklaring i Farumsagen. Sigtelsen skete midt under selve forklaringen.

I Østre Landsret blev et vidne i dag sigtet for at lyve for retten. Men nu hvor han er sigtet, har han ikke længere pligt til at tale sandt. (© DR)

Dagens retsmøde i Farum-sagen blev uventet dramatisk, da vicestatsadvokat Flemming Denker afbrød Farums tidligere ordførende direktør Leif Frimand midt under hans forklaring.

Derefter sigtede han ham på stedet for falsk forklaring for retten.Anklageren havde flere gange indskærpet for Leif Frimand, at han som vidne havde pligt til at tale sandt, skriver Jyllands-Posten.Først tiltalt - så vidneMen denne pligt har Leif Frimand ikke hele tiden haft. Da sagen gik i byretten, var han tiltalt og havde derfor ikke pligt til at tale sandt.Leif Frimand blev i juni idømt et år og tre måneders betinget fængsel. Retten fandt, at han sammen med borgmester Peter Brixtofte havde ladet Farum Kommune betale ni millioner kroner for meget til entreprenørselskabet Skanska.Årsagen til overbetalingen skulle være, at Skanska derefter kunne sponsorere ti millioner kroner til den professionelle håndboldklub Ajax-Farum.Troede ikke på hamMed idømmelsen ændrede han status fra tiltalt til vidne, og derfor havde han i dag pligt til at tale sandt og kan straffes, hvis han ikke gør det.Kriminalretten troede i dag ikke på Leif Frimands forklaring. Han holdt sig nemlig til den forklaring han havde givet i byretten, og det fik vicestatsadvokat Flemming Denker til at sigte ham for tre forhold.- Jeg er meget ked af det, men jeg kan ikke komme uden om det. Jeg sigter hermed Leif Frimand for falsk forklaring for retten, sagde Flemming Denker pludselig under forklaringen.Kendte ikke til eget notatDet vicestatsadvokaten ikke troede på var blandt andet, at Leif Frimand ikke kendte til Skanska-differencen på ni millioner kroner.Han blev desuden sigtet for at påstå, at han ikke ved, hvad et notat, han selv har skrevet, handler om. Byretten har netop baseret hans dom på, at dette notat er selve opskriften på overfaktureringen.Endelig blev Leif Frimand sigtet for at påstå, at der ikke blev drøftet økonomiske forhold under et møde med en Skanska-direktør i april.Må lyve igenFordi Leif Frimand nu igen er sigtet, har han ikke længere pligt til at tale sandt.Det blev han gjort opmærksom på af retsformanden, som tilføjede, at det nok ikke gjorde det den store forskel, når Leif Frimand alligevel stod ved sin forklaring fra byretten.

Facebook
Twitter