Dreng eller pige? For Charlie var det en befrielse endelig at få et cpr-nummer, der matchede kønnet

Juridisk kønsskifte for børn er på den politiske dagsorden.

Charlie Hanghøj har foretaget et juridisk kønsskifte og er også i gang med en hormonbehandling.

I Norge kan et barn ned til seksårsalderen få foretaget et juridisk kønsskifte. I Danmark skal man være 18 år og myndig.

Men nu vil et flertal i Folketinget give børn i Danmark ret til juridisk kønsskifte.

Og når det sidste ciffer i cpr-nummeret ikke flugter med det køn, ejeren identificerer sig med, bliver man konstant mindet om uoverensstemmelsen, fortæller 19-årige Charlie Hanghøj, der er født som pige, og hele sin barndom har været ked af at være Anna.

- Det er bare vigtigt, at det stemmer overens, for man bliver overrasket over, hvor meget man bruger sit cpr-nummer til alt hele tiden. Bare om man skal til lægen, ned i banken eller logge ind på nem-id, siger han.

Hans biologiske køn er det modsatte af det, han føler sig som, og han sendte derfor formularen med ønske om at blive registreret som mand i statens systemer med personoplysninger samme aften, som han fyldte 18 år.

Da han efter et halvt års obligatorisk betænkningstid endelig fik sit nye cpr-nummer, faldt der noget på plads i ham.

- Det gav mig en enorm følelse af sikkerhed, for jeg har levet de sidste mange år af mit liv som en mand. Når det så pludselig stemmer overens med det, der står i ens papirer, så er det en stor befrielse.

Bortforklaringer og selvforsvar

Af samme grund glæder Charlie Hanghøj sig også over, at der nu tegner sig et politisk flertal for at give børn ret til at foretage juridisk kønsskifte.

Hvad der er en lille ændring i et stort bureaukratisk system, er nemlig en kæmpe omvæltning for et ungt menneske, der hele sin ungdom har skullet forholde sig til sin egen kønsidentitet.

- Det havde sparet mig for en masse bekymringer, hvis jeg havde fået lov til at skifte nogle år tidligere. Det er ikke sjovt på nogen som helst måde at være transperson.

- Det kræver mange bortforklaringer, og det er skadende for en person hele tiden at skulle sidde og forsvare sig selv, om det så er på skadestuen, i lufthavnen eller på ens skole, forklarer han.

På den gymnasiale uddannelse, hvor han stadig går, har han fra dag et været Charlie blandt venner, men Anna, når der hver morgen var navneopråb.

Navnet i systemet var det, der blev råbt højt, og hans forsøg på at ændre på det var virkningsløse.

- De svarede, at de ikke bare sådan skiftede til folks kælenavne, og hvis du får det ændret, skal alle have det ændret. Det er fuldstændig sindssygt, for Charlie er ikke et kælenavn, og har aldrig været det, forklarer Charlie Hanghøj, der aldrig har haft sine forældres opbakning i spørgsmålet om kønsskifte og derfor heller ikke kunne skifte navn før sin 18-års-fødselsdag.

Fra dreng til pige

Helge Sune Nymand og hans kone Louise.

Opbakning har der ikke manglet fra Helge Sune Nymands side. Han er far til en datter, der er født som biologisk dreng.

Sammen med sin kone skulle han få år efter at være blevet far forholde sig til, at der ikke var sammenhæng mellem sønnens krop og sind.

- Hun havde altid været glad for kjoler og prinsesseting, uden at vi lagde noget i det. Men nede i børnehaven bemærkede de, at hver gang de blev delt op efter køn, gik hun med pigerne, og at hun på alle måder opførte sig som en pige, forklarer han.

Efter en række samtaler med pædagoger og en psykolog samt lidt selvstudie i transkønnethed stod det klart.

- Så kunne vi godt se, at det nok var det, vores datter prøvede at fortælle os, siger Helge Sune Nymand, der efterfølgende er blevet en del af ledelsen i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Omstillingen var ikke nem, og han beskriver det som en sorgproces over at have mistet en søn.

I hvert fald indtil erkendelsen af, at det handlede om at se sit barn med andre briller, indfandt sig.

Systemet tager fejl

Derfor håber Helge Sune Nymand også, at politikerne ændrer lovgivningen og tillader børn og unge at skifte køn på papiret.

Og gerne helt ned til seksårsalderen, hvor der er skolestart. Kun på den måde kan man spare transkønnede børn for en række svære situationer.

- Det er ret problematisk for hende ved omklædning og sociale aktiviteter, hvor køn får lov til at bestemme noget. For så skal hun stille sig op og sige, at systemet tager fejl, og at hun har ret.

- Så vi ville være sindssygt glade, hvis vores datter kunne få et cpr-nummer, der passede til hende, siger han.

For Charlie Hanghøj var køn ikke noget, forældrene forholdt sig til, da han var i den alder. Han skulle have kjole på, selvom det gjorde ham utilpas.

I dag er han selverklæret transaktivist og ikke i tvivl om, at det vil kunne hjælpe børn, der føler sig fanget i et køn, de ikke kan identificere sig med.

- Vi ville gøre dem en kæmpe tjeneste ved at lade dem leve i et samfund, der ser dem som det, de er. Det handler ikke om at uddele cpr-numre til højre og venstre, men om at hjælpe transkønnede børn med at leve et mindre kompliceret liv, siger Charlie Hanghøj.

Facebook
Twitter