Dreng ramt af hagl fra luftgevær

En 14-årig dreng blev mandag middag ramt af et hagl fra et luftgevær, mens han sammen med nogle kammerater skatede i et parkeringshus.

En 14-årig dreng blev mandag middag ramt af et hagl fra et luftgevær, mens han sammen med nogle kammerater skatede i et parkeringshus i Hjørringgade på Østerbro i København.

Drengen mærkede pludselig, at han blødte på armen. Ved undersøgelse på Rigshospitalet konstaterede lægerne, at blødningen skyldtes et hagl fra et luftgevær, der sad i drengens arm. Drengen vil få opereret haglet ud i løbet af aftenen mandag.

Jagt efter gerningsmand

Politiet søger efter den person, der har skudt med geværet, og talte mandag med drengen og hans kammerater, samt med beboere i området.

- Vi har også kigget i nogle lejligheder, men vi har ikke fundet en gerningsmand, oplyser den centrale udrykningsleder hos Københavns Politi.

Facebook
Twitter