Drenge har det svært i skolen

Drengene er ikke motiverede for at lære nyt, de fungerer dårligt socialt, og deres udbytte af undervisningen lader meget tilbage at ønske. Det viser ny undersøgelse.

Det er markant sværere at være dreng end pige i folkeskolen. Det viser ny, stor undersøgelse fra Skolens Rejsehold. (Arkivfoto) (Foto: © Michael Tarp- DR Bornholm, DR Bornholm)

De er ikke motiverede for at lære nyt, de fungerer dårligt socialt, og deres udbytte af undervisningen lader meget tilbage at ønske. Sådan tegner hverdagen sig for mange af folkeskolens drenge i 4.-10. klassetrin. Og selv om lærerne siger, at sådan har det været i årevis, mener formand for Skolens Rejsehold, at der er brug for en grundlæggende ændring af skolernes hverdag.

25.000 elever undersøgt

Skolens Rejsehold er nedsat af regeringen for at foretage et 360 graders eftersyn af folkeskolens hverdag, og hvad angår drengenes trivsel og indlæring viser den nye undersøgelse altså, at der bestemt er plads til forbedringer.

30 procent af drengene betegnes i undersøgelsen som dårligt motiverede for indlæring, 35 procent skønnes af lærerne at have dårlige sociale kompetencer, og 25 procent får et dårligt fagligt udbytte af undervisningen. Grundlaget for undersøgelsen kommer fra data fra 112 skoler og 25.000 skoleelever i 4.-10. klasse.

- Selvfølgelig skal man huske, at der stadig er et flertal, hvor tallene er markant bedre. Men omvendt må man sige, at for en temmelig stor gruppe elever ser det ud til, at hverdagen i skolen slet ikke svarer til, hvad de ønsker og har brug for, siger formand for Skolens Rejsehold, Jørgen Søndergaard.

Nytænkning nødvendig

Han siger, at tallene er så alvorlige, at det er nødvendigt for folkeskolen at ændre sig for bedre at komme de elever, der får ringe udbytte af skoletiden, i møde.

- I mange år har man sagt, at eleverne må tilpasse sig den virkelighed, de møder i folkeskolen. Ellers bliver de udstødt og ender måske til sidst i specialundervisning. Men der er snarere brug for, at skolen siger, at den må undervise de børn, den nu engang har. Og så er det i stedet skolen, der må tilpasse sig eleverne og ikke omvendt, siger Jørgen Søndergaard.

En af måderne at komme de dårligt tilpassede drenge i møde er at nedbryde undervisningen i flere moduler.

- Det kan f.eks. være, at man i højere grad inddrager it i undervisningen eller simpelt hen sørger for, at alle eleverne får en mere varieret hverdag og ikke bare kører efter det faste skema, hvor man holder sig slavisk til et fag i 45 minutter, siger Jørgen Søndergaard.