Drømmen om storfamilien trives i Danmark

Hver syvende dansker ønsker at bo sammen med to af familiens andre generationer. Det viser en undersøgelse Gallup har foretaget for Urban.

Hver syvende voksne dansker drømmer om at bo med børn og bedsteforældregenerationen under samme tag viser undersøgelse fra Gallup (© colourbox.com)

Hver syvende dansker drømmer om at bo samme med børnene under samme tag som bedsteforældre generationen. Det viser en undersøgelse Gallup har foretaget for Urban.

Konfliktfyldt, dyrt og helt i tråd med tiden lyder det fra eksperterne.

En stor familie.

"Her bor en storfamilie" Sådan vil en stor del af landets dørskilte se ud i fremtiden, hvis det lykkes danskerne at puste liv i den seneste boligdrøm.

Af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Urban, fremgår det nemlig, at 675.000 af landets voksne i dag nærer ønske om en boform, hvor mindst tre af familiens generationer deler adresse.

Bliver virkelighed

Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er der ingen tvivl om, at moderne forældre i stigende grad kommer til at bo sammen med deres far, mor og børn.

»Det er helt i tråd med tidsånden. Vi skal ikke længere vise penge frem, men nærhed og vores gode evne til at magte andre og skabe relationer. Og så er det ikke længere nok at cykle rundt med tre unger i en børnecontainer. Nu skal vi sætte trumf på ved at have samme adresse som svigermor,« siger Jesper Bo Jensen.

Problematisk

Alligevel tvivler fremtidsforskeren på, at så mange som hver syvende dansker ender med at realisere drømmen om en storfamilie. For som han siger til Urban:

»Selvom det er en praktisk og meget social boform, som ungerne typisk elsker, så kræver det, at de voksne kan holde hinanden ud og finde nogle rammer, som tilgodeser alles behov. Og det er svært.«

Nostalgisk drøm

På Roskilde Universitet er professor ved Center for Barndoms-, ungdoms- og familieforskning Lars Dencik enig.

Han oplever, at danskerne har en stor længsel efter familiefællesskab, men tvivler på, at antallet af børn, som lever i en storfamilie, bliver meget højere end de 15.000, som Danmarks Statistik talte sig frem til i 2005.

-Det er en nostalgisk drøm, som sjældent bliver til mere end tanken, siger han til Urban