Dronningen 75 år: Sig tillykke til Margrethe

Vær med til at hylde dronningen på hendes 75 års fødselsdag og få vist din hilsen på dr.dk. Læs her hvordan.

Torsdag 16. april fylder dronningen 75 år, og nu giver dr.dk dig mulighed for at sige dit helt personlige tillykke til Margrethe.

Det eneste du skal gøre, er at trykke på "Sig dit tillykke"-knappen i grafikken øverst her på siden.

Kæmpe tillykke-mosaik

Når du trykker på knappen, skal du vælge, om du vil logge ind med eller uden Facebook.

Hvis du logger ind med Facebook, vil dit profilbillede blive brugt som en del af en kæmpe tillykke-mosaik, bestående af profilbilleder af alle de mennesker, der har valgt at sige deres tillykke til dronningen.

Du kan også sagtens sige dit tillykke uden at logge ind med Facebook. Så vil dit tillykke i stedet blive vist med et helt anonymt silhuet-billede.

Få vist din hilsen

Du vælger altså selv, hvordan du vil ønske Margrethe tillykke.

Det eneste, du skal huske, er at skrive et navn, når du lykønsker regenten. Herefter kan du skrive en personlig hilsen, eller blot trykke på "Send tillykke".

Sender du en personlig hilsen, vil den blive vist sammen med dit billede, og man kan så bladre frem og tilbage gennem alle de andre hilsner til Danmarks dronning.

#Dronningen75

Når det går løs med fødselsdagsfejringen onsdag og torsdag, vil vi gerne se dine billeder eller høre om dine oplevelser med regenten.

Brug derfor hashtagget #Dronningen75 i dine opdateringer på Facebook, Twitter og Instagram - og måske vil netop dit billede eller din statusopdatering blive vist i vores live-dækning.

Du kan følge med hele ugen her på dr.dk, når danskerne hylder deres regent.