Dronningen åbnede Arktisk Kommando i Nuuk

En fælles Arktisk Kommando er for fremtiden ansvarlig for forsvarets opgaver i de nordlige dele af kongeriget.

En fælles Arktisk Kommando er for fremtiden ansvarlig for forsvarets opgaver i de nordlige dele af kongeriget. (© Scanpix)

Som en følge af afslutningen på den kolde krig og den fortsatte globale opvarmning har kongeriget Danmarks forsvar taget konsekvensen og samlet Grønlands Kommando og Færøernes Kommando til en fælles Arktisk Kommando i Nuuk.Efter længere tids forberedelse er kommandoen flyttet fra marinestation Grønnedal til Nuuk, hvor den onsdag blev officielt åbnet i kulturhuset Katuaq af dronning Margrethe, der ikke helt havde taget det ny navn helt til sig endnu.

- Det er mig en stor glæde hermed at erklære Grønlands Kommando i Nuuk for indviet, nej, Arktisk Kommando, sagde dronning Margrethe ifølge de grønlandske medier, som var til stede sammen med en række prominente gæster.Nyt våbenskjoldDronningen afslørede den ny fælleskommandos våbenskjold, der består af tre røde cirkler på en hvid baggrund over en hvid stjerne på blå baggrund og to snedækkede bjergtinder.Forsvarschef Peter Bartram overdrog herefter Arktisk Kommando til generalmajor i Flyvevåbnet Stig Østergaard Nielsen. Han afløser den seneste chef for Grønlands Kommando, kontreadmiral Henrik Kudsk.

Efter den ceremonielle åbning af den ny fælleskommando med deltagelse af blandt andre repræsentanter for den grønlandske regering, forsvarsminister Nick Hækkerup (S), arktisk ambassadør Klavs A. Holm og Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, var der rundvisning i det nye hovedkvarter på havnen i Nuuk.Smeltet is kræver mandskabI Tórshavn var der samtidig en ceremoni for åbningen af forbindelseselementet, som Arktisk Kommandos afdeling på Færøerne kaldes. Her vil fire mand være beskæftiget, efter at Færøernes Kommandos Mørkadalur er lukket.40 mand i Nuuk skal varetage ansvaret for forsvarets opgavet i hele Nordatlanten, og de ventes ikke at blive færre i takt med, at havisen smelter, og Det Arktiske Ocean bliver mere tilgængeligt./ritzau/

Facebook
Twitter