Dronningen dekorerer embedsmænd og kunstnere frem for erhvervslivets top

Når kongehuset uddeler ordner til samfundets top, går en række af de mest magtfulde grupper i samfundet glip af den royale hæder.

Hvert år uddeles Ridderkorset til embedsmænd, kunstnere, politikere og mange andre. Men dele af magteliten bliver ofte forbigået, viser en analyse. (Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Når den danske magtelite sætter sig til bords i bestyrelseslokaler, arbejdsgrupper og politiske udvalg er det ofte med direktører, folk fra erhvervslivet og ledende skikkelser fra fagbevægelsen for enden af bordet.

Personer, der ifølge en omfattende magtudredning fra Københavns Universitet, sidder på magt, penge og prestige i landet. Men magt er ikke lig med royal hæder. Det viser en analyse, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget af mere end to års tildeling af Dannebrogordenen – i folkemunde Ridderkorset.

For i Kongehuset er det suverænt Hendes Majestæt Dronningen, der bestemmer, hvem der skal hædres med monarkiets medaljer og ordner. Og her er det oftest embedsmænd, militærfolk og jurister i staten, der står forrest i køen.

Mens erhvervslivet top udgør mere end 60 procent af de personer, der betragtes som den absolutte kerne af magteliten i Danmark, er blot 14 procent af dem, der har modtaget en orden af kongehuset siden marts 2014, direktører eller bestyrelsesmedlemmer i erhvervslivet.

Kulturen favoriseres af dronningen

Forklaringen skal findes i, at embedsmænd, højtrangerende folk i militæret og politikere får tildelt et ridderkors per automatik, når de tjent kongeriget i en længere årrække, forklarer Lars Stevnsborg, der ved siden af sin post som generalauditør for Forsvarets Auditørkorps, har skrevet bogen 'Danmarks Riges medaljer og hæderstegn 1670 - 1990'.

Han aner dog "en form for bevægelse" i, hvem der modtager Kongehusets fornemme ordner. Særligt bemærket gjorde Dronningen sig til sin 75 års fødselsdag, hvor hun særligt valgte at dekorere en række kulturpersonligheder med ridderkorset af Dannebrog. Blandt modtagerne var forfatterne Jussi-Adler Olsen og Hanne-Vibeke Holst, filminstruktøren Thomas Vinterberg, golfspilleren Thomas Bjørn og den nuværende underdirektør for Kultur i Tivoli, Nikolaj Koppel.

Ifølge analysen af tildelingen af Dannebrogsordener i perioden marts 2014 – marts 2016 har 34 kunstnere – og to sportspersonligheder – modtaget hæder. Dermed udgør kunstnere fem procent af gruppen, der har modtaget en orden fra kongehuset. Ifølge magtelite-undersøgelsen udgør denne gruppe blot 0,24 procent af magteliten.

Balletmester i Tivoli Peter Bo Bendixen og underdirektør modtog henholdsvis Ridderkorset af første grad og Ridderkorset i forbindelse med dronningens 75 års fødselsdag sidste år. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Dronningen vælger kunstnere

Lars Stevnsborg kalder uddelingerne ved 75 års-fødselsdagen for et "vendepunkt".

- Man breder det ud til andre end kongelige kunstnere. Til de runde og halvrunde fødselsdage har hun (dronningen, red.) peget folk ud for egen regning, forklarer han.

Han suppleres af historier Lars Hovbakke Sørensen, der har et indgående kendskab til Kongehuset. Ifølge ham, er det blevet mere almindeligt, at kulturpersonligheder også får tildelt Ridderkorset.

- Men det er en meget langsom udvikling, som er foregået over mange år. Nu åbner man sig mere for kunst, kultur, sport og den slags ting, for man kan se, at det er vejen frem, hvis Kongehuset skal bevare sin folkelighed og popularitet, siger han.

Dronningen vælger kunstnere

Mens uddelingen af ridderkors er sat i system, når det angår statsansatte i højtplacerede embeder højtbetroede folk i staten, så er sagen en anden, når det angår eksempelvis folk i kulturlivet. Her indstiller Kulturministeriet, hvem der skal dekoreres, men dronningen afgør i højere grad, hvem der ender med at få den fornemme orden.

- Når det drejer sig om disse særdekoreringer i forbindelse med fødselsdagen (75 års-dagen sidste år, red), er dronningen meget inde over, bekræftede kabinetssekretær og kammerherre Henning Fode sidste år til Politiken.dk.

Fagbosser siger nej-tak - ind til videre...

Ifølge den omfattende magtelite-undersøgelse fra sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsens fra Københavns Universitet er også en anden magtfuld gruppe fra de 423 mest magtfulde danskere, udeladt i den royale pulje.

Nemlig fagforeningsbosser.

De udgør ifølge magtelite-undersøgelsen 11 procent af samfundets topfolk. Ser man på listen over uddeling af ridderkors, er der ikke en eneste formand fra fagbevægelsen repræsenteret.

Men det er, ifølge Lars Stevnsborg, forfatter til bogen 'Danmarks Riges medaljer og hæderstegn 1670 - 1990', ikke så overraskende.

- I fagbevægelsen er holdningen den, at man siger nej. Før man bliver tildelt en orden eller medalje, så bliver man spurgt, om man er interesseret i at modtage den. For Kongehuset vil ikke være i den situation, at nogen siger nej eller 'rend og hop', siger Lars Stevnsborg.

Venstrefløjen bløder lidt op

Også blandt politikere på venstrefløjen har man haft tradition for at sige nej til at modtage æresbeviser fra kongehuset.

Undtagelserne er få og tæller blandt andet socialdemokraten Bjarne Laustsen, der ved dronningens 75 års fødselsdag sagde ja tak til et ridderkors. Men det var som Hjemmeværnets øverste civile chef og ikke som socialdemokratisk folketingsmedlem, understregede han.

Bjarne Laustsen er medlem af Folketinget for socialdemokraterne og modtog ridderkorset. Og som han påpegede var det i egenskab af kommitteret for Hjemmeværnet at han modtog ordenen, da man som socialdemokrat ikke modtager ordener. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Mens ingen i toppen af fagbevægelsen har takket ja til et ridderkors, så har flere socialdemokratiske borgmestre været forbi dronningen, mens de har bestredet hvervet som bykonge.

Tårnby Kommunes borgmester, Henrik Zimino, blev slået til Ridder af Dannebrog i 2014, mens Middelfarts borgmester, Steen Ole Dahlstrøm, blev det samme i 2011.

- Kongehuset bliver mere og mere accepteret indenfor fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Den gradvise udvikling vil sikkert fortsætte, og der vil givetvis være flere fagforeningsfolk og socialdemokrater, der vil sige ja til ridderkorset, men dertil er vi ikke kommet endnu, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Facebook
Twitter