Türkiye.

Navnet går igen, når mange af verdens ledere skriver deres dybtfølte støtteerklæringer til Tyrkiet, efter voldsomme jordskælv har resulteret i tusindvis af dødsfald i landet og i nabolandet Syrien.

Hvis man som læser står undrende tilbage, fordi man aldrig har set Tyrkiet skrevet på den måde, så er forklaringen, at landet har kæmpet for at blive omdøbt på engelsk.

Mange har rettet ind, og nu skriver det officielle Danmark heller ikke længere "Turkey".

Både statsminister Mette Frederiksen og dronningen bruger således den nye stavemåde i deres officielle udmeldinger.

Selvom tyrkisk stats-tv har peget på landets uheldige sammenfald med den engelske stavemåde for kalkun, så peger præsidenten på en anden årsag.

- Türkiye er den bedste repræsentation og udtryk for det tyrkiske folks kultur, civilisation og værdier, sagde Tyrkiets præsident, præsident Recep Tayyip Erdogan i december 2021.

Og siden er ønsket om et navneskift blevet anerkendt af både af FN og EU, der bruger det nye navn.

- Det er en slags kulturel udtryksform, som tyrkerne gerne vil have, at omverdenen respekterer, og det, at det vinder indpas ved officielt hold, viser, at det er omverdenen villige til, siger Hetav Rojan, der er journalist og analytiker med kendskab til Tyrkiet.

Især for den halvdel, der støtter Tyrkiets præsident, betyder det noget, fortæller Hetav Rojan.

- Erdogan kæmper for, at Vesten skal se Tyrkiet i sin egen ret og på Tyrkiets præmisser. Det er det, Erdogans udenrigspolitik handler rigtig meget om, siger han.

- Det er også en indikator for, hvor symbolpolitisk Erdogans indenrigspolitik kan være.

Affødte kritik af præsidenten

Navnet Türkiye er ikke nyt for tyrkerne.

De har sådan set brugt navnet siden 1923 efter opløsningen af Det Osmanniske Rige og oprettelsen af det moderne Tyrkiet.

Men alligevel affødte det en del kritik, da præsidenten bragte navneskiftet på banen med argumentet om "at styrke Tyrkiets brand", mens der var andre ting at tænke på såsom den penible økonomiske situation.

- For den almene vælger i Tyrkiet for hvem inflationen buldrer afsted, og liraen er mere end halveret i værdi, betyder protokol-titulering for diplomater ikke særlig meget.

- Symbolpolitikken betyder rigtig meget i Ankara, men i omverdenen er det mødt med forbavselse og en tøvende undren, siger Hetav Rojan.

Han noterer sig dog et særligt mønster ved nogen stater, der gør sig særligt umage med at holde på de nye former.

- Men alle dem, der gerne vil være på Erdogans gode side har valgt at tage det til sig. I Sverige og Finland har de været rigtig konsistente i deres brug af "Türkiye", siger Hetav Rojan med henvisning til Tyrkiets vigtige rolle for at få Sverige og Finland med i Nato.

Hvorfor retter Danmark ind?

Spørger man Statsministeriet, som udsendte statsministerens udtalelse, hvorfor Danmark bruger den nye staveform, så henviser de til Udenrigsministeriet. Og Udenrigsministeriet henviser til den internationale linje på området.

- Ændringen trådte i kraft den 24. oktober 2022 og fulgte, at EU's institutioner med opbakning fra EU's medlemslande valgte at imødekomme Tyrkiets anmodning om ændret navnepraksis, skriver udenrigsministeriets pressetjeneste.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter, at de bruger den nye stavemåde, fordi de følger Udenrigsministeriets praksis på området.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at der kun er tale om et navneskift på engelsk.

De mere indgribende navneskift på dansk er tidligere set ved Belarus, der tidligere blev kaldt Hviderusland. Her ændrede Udenrigsministeriet praksis i 2021.

Før det gjorde Nederlandene op med navnet Holland, og før det skiftede Makedonien navn til Nordmakedonien som følge af en politisk strid med Grækenland.

16.15: Opdateret med svar fra kongehuset.