Dronningen sender tanker til ofrene for angreb i København

Vi må stå sammen og værne om de danske værdier, lyder det fra dronning Margrethe efter terrorangreb i København.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe udtrykker sorg over terrorangrebet i København. Det er sjældent, hun kommenterer aktuelle begivenheder i andet end sin nytårstale. (Foto: Arkivfoto © DR)

Dronning Margrethe udtrykker sin sympati med de dræbte efter lørdagens angreb, hvor en bevæbnet mand først beskød Krudttønden på Østerbro og derefter en synagoge i det indre København. - Det er med sorg, jeg erfarer omfanget af det seneste døgns begivenheder. Mine tanker går til den dræbte filminstruktør og den unge vagtmand fra det jødiske samfund, som blev mål for gerningsmandens handlinger, udtaler dronningen i en pressemeddelelse.En tak til myndighedernePolitiet har været talstærkt til stede i det københavnske bybillede efter de to skyderier. Også Politiets Efterretningstjeneste og flere andre myndigheder er involveret.

- Jeg ønsker at rette en tak til politiet og myndighederne for deres hurtige og effektive indsats, udtaler hun.Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understregede ved et pressemøde søndag, at det er vigtigt, at danskerne står sammen, når hændelser som denne rammer, og når 'mørke kræfter' vil det danske samfund det ondt.

Også dronning Margrethe lægger vægt på, at det er vigtigt at holde sammen.- Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier, som Danmark bygger på, udtaler hun.

Facebook
Twitter