Regeringen har foreslået en ny epidemilov, der kan træde i kraft, hvis Danmark rammes af en coronavirus version 2.0 eller en helt anden epidemi. I forslaget til loven indgår ordet tvang 92 gange og magt 84 gange i forskellige sammenhænge.
Loven lægger blandt andet op til, at smittede med en farlig sygdom - eller personer som formodes at være smittet - kan blive pålagt at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret, så smitten ikke spreder sig.
I nogle tilfælde kan der blive brugt tvang, fysisk fastholdelse, aflåsning af lokaler, og politiet kan hjælpe til, hvis folk modsætter sig.
Loven er ikke vedtaget endnu, og i dag slutter høringsperioden, hvor en lang række organisationer kan fortælle, hvad de tænker om regeringens forslag til en ny epidemilov.
Lægeforeningen har sendt deres høringssvar, og det er kritisk.
- Vi mener, at der er bestemmelser, som går alt for vidt og bør ændres, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Hun mener, at myndighederne får så meget magt, at det kan opleves ´stærkt grænseoverskridende for den enkelte patient´.
De praktiserendes lægers faglige selskab er også betænkelig ved forslaget til en ny epidemilov.
- Vi synes ikke, at det er nødvendigt, at der ligger så meget magt i et ministerium. Vi vil nødig være en del af en så magtfuld struktur, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
Drop forslaget om vaccination med tvang
De to lægeforeninger kritiserer også, at en sundhedsminister med loven i hånden kan pålægge dele af befolkningen, at de skal lade sig vaccinere mod en farlig sygdom, der er kritisk vigtig at bekæmpe.
- Vi kan ikke se begrundelsen for at vaccinere befolkningen med tvang. Det kan give vaccinemodstandere en ordentlig medvind, hvis der er sådanne instrumenter, der ligger i en skuffe, siger Anders Beich.
Lægeforeningen mener, at tvangsvaccination bør være ´absolut sidste løsning´ og er bekymret for patienternes retssikkerhed.
Loven møder også politisk modstand. Herunder kan du se, hvad de politiske partier mener om loven.
Sundhedsminister får meget magt
En epidemilov skal kun bruges i nødsituationer, men Anders Beich er bekymret for, at der ikke er nok kontrol med, hvordan loven fremover kan blive brugt.
For eksempel er det alene sundhedsministeren, der afgør, hvornår en sygdom er så farlig, at epidemiloven skal bruges. Regeringen behøver ikke spørge Folketinget til råds.
I den nye lov bliver der nævnt, at en epidemikommision skal kunne rådgive regeringen. Men hvad, hvis regeringen ikke følger rådene?
- Det er ikke, fordi vi mistænker, at en minister har ondt i sinde. Men beslutninger om nødsituationer har behov for bred parlamentarisk støtte, mener Anders Beich, som gerne vil bevare befolkningens tillid til sundhedsvæsenet.
Han er bekymret for, at det kan svække tilliden til lægerne, hvis de bliver tvunget til at bruge magtværktøjer af en sundhedsminister, der ikke har bred opbakning i Folketinget. Derfor er det vigtigt med Folketingets kontrol.
Lægeforeningen mener også, at læger og andre i sundhedsvæsenet skal have mulighed for at sige nej til at undersøge og behandle med magt, hvis de ikke kan stå inde for det.
En holdning som Dansk Sygeplejeråd deler.
- Vi er af den opfattelse, at man også som medarbejder skal kunne sige fra i forhold til at deltage i en eventuelt magtudøvelse. Og at man derudover ikke kan indklages for en disciplinærinstans, hvis man vælger at gøre det. Der må ansvaret ligge højere oppe i systemet, siger formand Grete Christensen.
Sygeplejerådet så også gerne, at regeringen blev mere konkret i forhold til, hvornår det kan komme på tale at tvangsvaccinere borgere. Det er for uklart i hvilke situationer, det gælder.
S: Vi lytter til bekymringer
Socialdemokratiets forslag til en ny epidemilov kan blive ændret på flere punkter, før Folketinget stemmer ja.
Sundhedsordfører Rasmus Langhoff siger, at loven ikke er færdig endnu.
- Vi kigger på svarene fra høringerne samlet, og lytter til alle bekymringer og forslag til forbedringer, siger han.
Når Danmark skal have en ny epidemilov skyldes det, at coronaindsatsen i dag styres ud fra en hastelov, som folketinget vedtog i foråret. Den udløber til marts.
Oppositionen har i længere tid kritiseret, at regeringen solo træffer vidtrækkende beslutninger om mundbind, nedlukninger og senest aflivningen af mink uden for alvor at tage andre partier med på råd.
SF vil både have skrottet hasteloven fra foråret og det udspil, som regeringen har til en permanent epidemilov.
- Den epidemilov, regeringen har sendt i høring, lider af kraftigt demokratisk underskud. Det er vi simpelthen nødt til at gøre op med og starte forfra, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.
Om meningsmålingen:
- •
Meningsmålingen er gennemført af Epinion for DR i perioden 28. oktober til den 2. november. Det vil sige, før regeringen bestemte at aflive mink og indførte restriktioner i nordjyske kommuner. Målingen viser ikke, om befolkningen har ændret holdning efter 2. november.
- •
Et repræsentativt udsnit af befolkningen på 1006 personer er blevet spurgt.
- •
Folk har fået spørgsmålet: Nu kommer en politisk påstand, som du kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du skal svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Epidemiloven giver regeringen mulighed for at indføre særlige tiltag for at bremse coronasmitte uden et flertal i Folketinget. Disse tiltag kan blandt andet indebære forsamlingsforbud og krav om brug af mundbind i det offentlige rum. Person A mener, at loven bør ændres, da det er udemokratisk, at regeringen kan indføre restriktioner uden om Folketinget. Person B mener, at loven bør bevares, da det sikrer, at regeringen kan handle hurtigt uden at spørge andre partier først.
- •
Omkring halvdelen af de borgerlige vælgere mener, at loven mest er udemokratisk, mens omkring 7 ud af 10 på venstrefløjen støtter, at regeringen kan handle hurtigt uden et flertal i folketinget.