Dr.theol. Johannes Aagaard er død

Professor, dr.theol. Johannes Aagaard, Århus, er død. Han blev 78 år. Johannes Aagaard var en markant skikkelse i dansk kirkeliv. I 1972 stiftede han Dialogcentret. Frem til 1998var han professor i missionsteologi.

Professor, dr.theol. Johannes Aagaard, Århus, er død, oplyser familien. Han blev 78 år.

Johannes Aagaard var en markant skikkelse i dansk kirkeliv. I 1972 stiftede han Dialogcentret, der har til formål at studere de nye religioner og tage stilling til dem på et kristent grundlag.

I Dialogcentrets publikationer opfattes de nye religiøse bevægelser grundlæggende som skadelige.

Johannes Aagaard var fra 1959 til 1995 docent ved Aarhus Universitet og frem til 1998 professor i missionsteologi.

Bag sig havde han et omfattende forfatterskab, der rummer bøger om kristendom og religiøsitet og om guruisme, yoga, reinkarnatiom m.v.

Facebook
Twitter