DSB gjorde intet ved nedslidning

Trods flere advarsler om nedslidning af de ansatte havde DSB kun et skuldertræk til overs for sin egen sundhedstjeneste. I de seneste ti år har 212 DSB-ansatte fået erstatning for arbejdsskader.

DSB-ansatte med ranger-arbejde havde i slutningen af 90'erne store problemer med helbredet - uden at DSB gjorde noget. (© DR)

Ødelagte rygge, nedslidte knæ og kroniske smerter i led og muskler. Det er konsekvensen af, af DSB kun havde et skuldertræk til overs for sin egen sundhedstjeneste.

I starten af 1990'erne leverede DSB's sundhedstjeneste, BST, en rapport om de fysiske belastninger ved en lang række arbejdsfunktioner.

For eksempel er rangerarbejde hårdt fysisk arbejde med sammenkoblinger og vedligeholdelse af togsæt. En kobling vejer 26 kilo og løftet foregik typisk 50-80 gange om dagen.

Rapporten kommer frem på et tidspunkt, hvor kritikken af DSB's håndtering af medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forvejen vælter ned over virksomheden.

Rapporten, som B.T. er i besiddelse af, opfordrede til omgående handling. Men DSB gjorde intet for at forebygge det farlige arbejde.

Kunne have stoppet arbejdet

Men selv om DSB kunne have stoppet arbejdet, skete ingenting.

- Vi købte jo nye tog op gennem 1990'erne, hvor der var automatiske koblinger, så arbejdet ikke var så hårdt, siger Martin Sun fra DSB's pressecenter til B.T.

DSB ventede dermed blot på, at alle togsættene var skiftet ud, så problemet løste sig selv.

I de seneste ti år har 212 medarbejdere i DSB fået erstatning for arbejdsskader.

Facebook
Twitter