Du kører for stærkt og overser vigepligt: Derfor dumper du til køreprøven

Her er de typiske kørefejl, der forhindrer dig i at få kørekort, fortæller kørelærerforening.

Den prøvesagkyndige, som sidste år dumpede flest til den praktiske prøve, havde en dumpeprocent på 74, mens den, der dumpede færrest, dumpede 12 procent. (Grafik: Simone C. Møller)

Der er stor forskel på, hvor ofte køreskoleelever dumper køreprøven i landets politikredse.

Selv inden for samme politikreds svinger de prøvesagkyndiges bedømmelser meget, viser tal fra Rigspolitiet.

Men hvad er egentlig årsagen til, at eleverne må gå op til køreprøven igen? Det har DR Nyheder spurgt Dansk Kørelærer-Union om.

Ifølge foreningens formand, René Arnt, dumper eleverne typisk på baggrund af flere fejl.

En køreprøve er den køresagkyndiges helhedsvurdering af hele turen, og derfor er der ikke to prøver, som er ens. Der er forskel på at glemme at tænde blinklyset og så komme til at køre over for rødt, som ville være en øjeblikkelig dumpegrund.

Det skal således være grove tilfælde som netop at køre over for rødt, eller at du er ved at køre en cyklist ned, før du dumper på baggrund af én kørefejl, siger René Arnt.

Danske køreskoleelever begår typisk følgende fejl:

Manglende eller forkert orientering

Du kan dumpe, hvis du ikke orienterer dig ordentligt. Det er ikke nok at kigge i spejlene. Derfor kan en køresagkyndig godt finde på at dumpe dig, hvis du glemmer at dreje hovedet for at se i de blinde vinkler.

Det er også en fejl, hvis den køresagkyndige mener, at du ikke drejer hovedet godt nok.

- En korrekt orientering kan godt være en udfordring for eleverne. Det er også en subjektiv vurdering af, hvor meget man skal dreje hovedet, før det er tilfredsstillende for den køresagkyndige. Nogle er mere nidkære end andre. Du kan godt bestå, selvom du en enkelt gang ikke får orienteret dig korrekt, siger René Arnt.

For høj hastighed

Vælger du at følge trafikken, kan det betyde, at du glemmer at kigge på speedometeret og kommer til at køre 5-10 kilometer for stærkt, og så er det en fejlvurdering af hastighed og afstand.

Der er også nogle køresagkyndige, som gør et stort nummer ud af at finde områder, hvor hastighedsbegrænsningerne kan være særligt svære at finde ud af. For eksempel hvis det er kørsel i et villaområde, en vej med lokale fartbegrænsninger, eller hvor der pludselig kommer et byskilt, forklarer René Arnt.

- Der er sagkyndige, som bevidst jagter ruter med atypiske forhold, hvor der er større sandsynlighed for, at eleverne ikke består. Det er ikke meningen, for du skal altså ikke være elitebilist for at bestå en køreprøve, men du skal køre færdselssikkert, siger han.

Hvordan gik din køreprøve?

DR Nyheder vil gerne høre om dine oplevelser til køreprøven. Hvordan opførte den køresagkyndige sig? Hvilke fejl dumpede du på? Send os dit bidrag, det er værdsat.

Svingning i vejkryds

Højre- eller venstresving i et vejkryds er en af de klassiske udfordringer, som du skal igennem til en køreprøve.

Du kan begå en fejl, som kan betyde, at du dumper, hvis du kommer til at køre for tidligt ud i krydset, så du derved er en ulempe for de andre bilister, eller hvis du eksempelvis overser en fodgænger eller cyklist, når du svinger.

Det er også en fejl, hvis du ikke kan forudse, at lyskrydset når at blive gult eller rødt, således at du kommer til at lave en krydsblokade til gene for de andre bilister i krydset.

- Vi ser det hver dag i trafikken, men til en køreprøve har det en anden konsekvens, siger René Arnt.

Overholdelse af vigepligt

Du risikererer at dumpe, hvis du eksempelvis overser en højre vigepligt. Den fejl fylder meget i dumpestatistikken, siger René Arnt. Men færdselsmæssigt er det ikke en særlig farlig fejl.

- Det sker stort set aldrig, at den anden bil vælger at køre ud, så selvom det er en overtrædelse, sker der sjældent skader. Fordelen ved højresving er, at folk er lige uvidende, og derfor vælger begge parter at holde stille, så der sker som regel ikke noget.

Facebook
Twitter