Duksene fra Aarhus tror på den gode spiral: Vi trækker hinandens engagement op

Mød tre studerende fra en uddannelse med højt engagement.

Siv Lund Leknes, Eske Nøhr Glud og Jakob Hansen (bagerst) er hhv. andet-, tredje- og førsteårs studerende på bacheloruddannelsen i molekylær medicin på Aarhus Universitet. (Foto: Signe Kammersgaard Müller © (c) DR)

- Det betyder bare virkelig meget, at ens medstuderende er engagerede.

På Aarhus Universitet sidder tre studerende med ild i øjnene og fortæller om deres uddannelse. Jakob Hansen, Siv Lund Leknes og Eske Nøhr Glud, der står bag udtalelsen ovenfor, er henholdsvis første-, andet- og tredjeårs-studerende på bacheloruddannelsen i molekylær medicin.

Sammen med pendanten molekylær biomedicin på Københavns Universitet er det den uddannelse, hvor de studerende er mest engagerede, hvis man kigger på landets erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det viser en kortlægning af nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som DR har lavet.

Faktisk mener hele 96 procent af de studerende på de to uddannelser, at deres medstuderende er engagerede.

Og det betyder alverden, mener de tre:

- Det er fuldstændig afgørende. Man bliver først sikker på sit uddannelsesvalg, efter man er kommet ind, så det betyder vildt meget, hvilke andre studerende der er, siger Siv Lund Leknes.

Eske Nøhr Glud supplerer:

- Hvis du selv er helt afklaret om din uddannelse fra starten, så betyder det måske ikke noget. Men det er nok de færreste, der ikke har den mindste tvivl.

Engagement skaber også konkurrence

Overordnet set finder 71 procent af de studerende på landets videregående uddannelser, at deres medstuderende er engagerede, og på nogle uddannelser ligger tallet helt nede under 50 procent.

Så hvorfor skiller de studerende på molekylær medicin sig positivt ud?

- Det er en meget specifik uddannelse, så mange har gjort sig en hel del tanker, før de søger ind. Det er ikke ligesom på for eksempel jura, hvor uddannelsen kan gå i mange forskellige retninger, mener Eske Nøhr Glud.

Det betyder, at de studerende på forhånd er meget interesserede i uddannelsens indhold, og at man trækker hinanden med op:

- Det er en form for spiral. Man sidder sammen med en masse andre, som bare synes, at det, de laver, er spændende. Og når ens medstuderende er engagerede, så bliver man det også selv, siger Jakob Hansen.

På hans hold har de for eksempel fri klokken 15.00 om mandagen, men alligevel sidder de 7-8 stykker sammen indtil klokken 19.00 og forbereder sig til næste dags holdundervisning.

- Så er der også noget socialt i det, og man hygger sig, samtidig med at man er flere til at hjælpe hinanden.

Men man er faktisk også nødt til at være engageret, når alle de andre er det, påpeger Eske Nøhr Glud:

- Der er en konkurrencementalitet her – især på første år. Men det er også med til at gøre, at vi trækker hinanden op.

Det er meget kendetegnende, at på velfungerende uddannelser trumfer engagementet nogle af de negative ting, som der også kan være på uddannelserne, forklarer Frans Ørsted Andersen, der er lektor og ph.d. ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, og forfatter til bogen ’Motiverende undervisning’.

- Engagement er et nøglebegreb til at forstå læring og trivsel. Engagement kan trumfe ting, som ellers kan have negativ indflydelse, som for eksempel stress og konkurrencestemning, som også er på mange uddannelsessteder, siger han.

Man skal ’mestre’ uddannelsen

Som de studerende fra molekylær medicin antyder, er det et samspil af mange faktorer, der skaber engagement blandt de studerende, forklarer han.

En væsentlig ting er, at niveauet på uddannelsen svarer til ens eget niveau. At man kan ’mestre’ uddannelsen.

- Mestring betyder, at hvis jeg anstrenger mig, så kan jeg klare det, og engagement skabes af, at man oplever at mestre, siger Frans Ørsted Andersen.

Hvis uddannelsen er for svær eller for let for den enkelte studerende, så kommer der ikke noget engagement. Og det er helt oplagt en udfordring på uddannelser, hvor en stor del af undervisningen foregår på meget store hold, for så er det svært at ramme niveauet for alle.

Feedback og gode relationer til undervisere og andre studerende er også vigtige elementer for at skabe engagement, ligesom det er en udfordring, hvis der er for få timer. Og så betyder alt det uden om undervisningen også meget – især for dem, der flytter til en ny by for at studere.

- For at få et godt miljø med engagerede studerende skal der være en rimeligt tætpakket uge på studiet med både faglige og sociale aktiviteter, siger Frans Ørsted Andersen.

Et overflødighedshorn

På bacheloruddannelsen i molekylær medicin har de i gennemsnit 16-20 undervisningstimer om ugen, og så har de en studenterforening, som næsten alle både bachelor- og kandidatstuderende er med i.

Her bliver der arrangeret sociale og faglige arrangementer, og man får kontakt med hinanden på tværs af årgangene.

- Der er et godt sammenhold, alle kender alle her, og man får mulighed for at trække på de ældre studerende, siger studerende Siv Lund Leknes.

De tre studerende er dog også enige om, at selv om de selv gør meget, så er det høje engagement ikke udelukkende deres egen fortjeneste:

- Uddannelsen skal virkelig have credit for det her. Det er en kombination af undervisere, der kan deres stof, og den måde uddannelsen er bygget op på med stor frihed. Det er et felt, der udvikler sig, så man skal være oppe på dupperne, og det smitter af på både undervisere og studerende, siger Eske Nøhr Glud.

Og Jakob Hansen udbryder:

- Det er simpelthen et overflødighedshorn!

Fakta om undersøgelsen

  • Beregningerne i artiklen er baseret på data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets portal Uddannelseszoom.

  • Portalen blev i februar opdateret med data fra en ny spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på videregående uddannelser.

  • I alt har 104.275 studerende svaret på spørgeskemaet, som blandt andet har stillet spørgsmålet: 'Hvor enig eller uenig er du i det følgende udsagn? Mine medstuderende er engagerede i undervisningen'.

  • De studerende har kunnet vælge mellem svarmulighederne: 'Meget enig', 'enig', 'hverken eller', 'uenig', 'meget uenig' og 'ved ikke'.

  • DR har i denne kortlægning samlet besvarelserne 'meget enig' og 'enig' i en samlet kategori kaldet enig, og besvarelserne 'meget uenig' og 'uenig' i en samlet kategori kaldet uenig.

Facebook
Twitter