Prisen på energi som gas, el og benzin bliver ved med at klatre op. Så meget, at det har fået mærkbare konsekvenser for danskernes udgifter.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at de danske forbrugerpriser i juni er steget med 8,2 procent på årsbasis. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden 1983.

Brian Friis Helmer er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank og har regnet på, hvad prisstigningerne koster os i kroner og øre. Og det er ikke så lidt.

Op mod 35.000 kroner om året, lyder bankes prognose.

- Hvis man vil købe nøjagtig det samme, som man gjorde for et år siden, skal man have op mod 35.000 kroner ekstra op af lommen om året, siger Brian Friis Helmer.

Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig børnefamilie, som kunne bestå af to voksne og to børn.

'Gør ondt'

På månedsbasis svarer det til stigende udgifter på op mod 2.900 kroner, og det vil - for langt de fleste - ikke gå ubemærket hen, siger Brian Friis Helmer.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det gør ondt. Det trækker veksler på budgettet at hive næsten 3.000 kroner ekstra op af lommen om måneden.

Prisstigningerne skal også ses i lyset af, at vi i Danmark i mange år har været vant til, at lønningerne er steget mere end priserne på blandt andet mad og energi.

Det betyder, simpelt sat op, at vi går fra at blive rigere og rigere til i stedet at blive fattigere, forklarer privatøkonomen.

- Vi skal nok tilbage til før årtusindeskiftet for at finde eksempler på en inflationen i denne kaliber, hvor priserne stiger så meget mere, end lønningerne gør lige nu.

Samme diagnose giver Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank, til danskernes privatøkonomi.

- Det vigtige er, hvad man kan få for den løn, man får. Er inflationen høj, får man mindre for pengene, og lige nu er vi i en situation, hvor priserne stiger væsentligt mere, end lønningerne gør. Det betyder, at vi som danskere i gennemsnit bliver fattigere, siger hun til Ritzau.

Farvel til ferie og fem-retters

Der er ikke nogen tvivl om, at prisudviklingen vil have en betydning for danskernes forbrug, mener Brian Friis Helmer. Også selvom mange danskeres konti er kornfede efter flere år med økonomisk vækst.

For det er mange ekstra penge, der skal sættes af til nødvendigheder som at tanke bilen, købe fødevarer og betale energiregningerne. Derfor regner man i Arbejdernes Landsbank med, at der vil blive skruet ned for alt det sjove.

- Det kan være, man skærer ned på de mere luksusprægede varer som biografture, ferien og restaurationsbesøg.

Modsat er der også en sult og længsel efter lige netop de ting efter to år i coronadvale, og derfor vil der også være kræfter, der trækker i den anden retning, vurderer Brian Friis Helmer.

Det bliver værre endnu

Hvad fremtiden bringer prismæssigt er selvfølgelig umuligt at sige med sikkerhed, men Brian Friis Helmer lever nu engang af at prøve. Hans bedste bud er, at vi ikke har set toppen endnu.

- De næste måneder kunne priserne sagtens komme højere op. Men når vi når hen sidst på sommeren eller først på efteråret, vil det begynde at dampe af.

Dampe af betyder i denne sammenhæng ikke, at priserne vil falde. Det betyder bare, at de ikke stiger med en lige så voldsom intensitet.

- Vi forventer ikke deciderede prisfald. Skal vi ned omkring de to-tre procent, som inflationen normalt ligger på, skal vi et godt stykke ind i 2023.

Men, siger han, spåkuglen er ekstraordinær uklar for tiden.