Dyre redningshelikoptere får mere tid til indsats mod drukneulykker

Forsvarets redningshelikoptere brugte sidste år væsentligt mindre tid i luften som flyvende ambulancer og kunne derfor være klar til redningsopgaver.

Militærets redningshelikoptere brugte sidste år færre timer på dyre patienttransporter fra sygehus til sygehus, viser ny redegørelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regionernes akutlægehelikoptere har overtaget en større del af opgaven med at flyve patienter fra sygehus til sygehus.

Det betyder, at Forsvarets redningshelikoptere i højere grad kan koncentrere sig om det, de er udrustet til, nemlig at redde menneskeliv og afværge drukneulykker til søs under de værst tænkelige forhold.

Det viser den årlige redegørelse fra Skibs- og Luftfartens Redningsråd, der netop er udkommet.

- Det betyder, at de i højere grad vil være til rådighed, når der opstår en skarp opgave, og dermed kunne have en hurtigere reaktionstid. Desuden giver det bedre muligheder for at træne mere komplekse operationer end det, transporten mellem en ø og et hospital udgør, siger Dennis Virkelyst, kaptajnløjtnant og sekretær for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd under Forsvarsministeriet.

En tredjedel færre lufttransporter

Ifølge redegørelsen brugte militærets grønne EH101 Merlin-redningshelikoptere næsten en tredjedel færre timer - 29,2 procent - i luften på ambulanceflyvninger og overflytninger af patienter sidste år end året før.

Tidligere har det medført kritik, at militærets dyre og specialiserede redningshelikoptere blev brugt som flyvende ambulancer mellem sygehuse og isolerede landsdele.

En beregning fra 2012 viste, at de militære helikoptere kostede skatteyderne 100.000 kroner i timen eller godt ti gange så meget som de mindre, civile helikoptere.

Det er særligt transporter mellem Bornholm og Rigshospitalet, som de militære helikoptere i dag udfører færre af.

- Førhen kunne akutlægehelikopterne ikke gøre det selv, fordi de antalsmæssigt ikke var så mange. Derfor gjorde vi det, fordi opgaven selvfølgelig skulle løses, siger Dennis Virkelyst fra Redningsrådet, og fortæller, at de militære redningshelikoptere typisk afløser de civile kolleger, når vejrforholdene holder dem på jorden.

Redningsoperationer slog rekord

Ifølge redegørelsen var der sidste år god brug for de militære redningshelikopteres indsats mod drukneulykker. På grund af den gode sommer, slog antallet af redningsoperationer nemlig en slags rekord i nyere tid, forklarer Redningsrådets sekretær.

- Når det er en god og varm sommer, som det var tilfældet i 2018, så nyder mange at være ved stranden og på havet. Det betyder også, at der opstår flere situationer, hvor Forsvaret må ud og hjælpe og redde folk i nød, siger Dennis Virkelyst.

Antallet af redningsoperationer steg i 2018 fra et årligt gennemsnit på 416 til 457. I de fleste tilfælde var der tale om joller og sejl- eller motorbåde, der havde brug for hjælp fra søredningsberedskabet.

Redningsberedskabet omfatter blandt andet militærets Merlin-helikoptere samt Kystredningstjenestens redningsstationer med skibe placeret langs de danske kyster.

I 2018 omkom 15 personer som følge af søulykker, hvilket er fire færre end året før.

Facebook
Twitter