Dyrenavne som Marius giver kun Zoo ballade

Zoologisk Have navngiver sjældent sine dyr. Den voldsomme debat efter aflivningen af en giraf er et eksempel på, hvorfor det er en dårlig idé med navne.

Zoo undgår at give navne til dyrene, for at gæsterne ikke tillægger dem menneskelige egenskaber. Giraffen hed ikke 'Marius' officielt. Den blev serveret for Zoo's løver efter aflivningen og en offentlig obduktion. (Foto: Kasper Palsnov © Scanpix)

Marius er blevet et verdensberømt girafnavn, efter at Københavns Zoo i går valgte at aflive det ellers raske dyr, fordi den var i overskud i bestanden.

Men officielt hedder giraffen slet ikke noget. For zoo navngiver sjældent sine dyr for ikke at tillægge dem menneskelige egenskaber, fortæller dyrehavens videnskabelige direktør Bengt Holst.

For når giraffen bliver kendt som Marius, får folk nemmere menneskelige følelser for dyret og kommer til at betragte det på lige fod med kæledyr som hunde og katte. Men i Zoo ønsker man, at dyrene lever så vidt muligt som i naturen, og derfor skal en giraf ikke opfattes som et kæledyr.

- Vi vil meget gerne undgå at give dem individualitet. Vi vil ikke personificere dem og menneskeliggøre dem ved at give dem navne, siger Bengt Holst.

Får navne efter fødesteder

Når Zoo en sjælden gang vælger at give sine dyr navne, sker det ofte med de dyr, der lever i op til 50 år i dyrehaven.

Eksempelvis er elefanten Kungrao opkaldt efter dyreparken i Thailand, hvor den kommer fra. Og dyrene får aldrig menneskenavne, men i stedet navne, der relaterer sig til deres geografi.

Hvorfor giraffen så alligevel er kommet til at hedde Marius skyldes dyrepassernes omgang med dyrene, fortæller Zoo-direktøren.

- Dyrepasserne kalder nogle gange dyrene navne, og så har vores gæster hørt navnet Marius, og det er så blevet til individet Marius. Men det er slet ikke noget, den officielt er navngivet, fortæller han.

Gik galt med Knut

Bengt Holst nævner isbjørnen Knut som et eksempel på, hvorfor det er en dårlig idé at navngive dyrene og tillægge dem menneskelige egenskaber.

Knut levede i Berlin Zoo fra 2006 til 2011. Dyrepasseren tog sig af den, og den blev noget af en publikumsmagnet for den tyske zoo. Men populariteten havde en slagside, for isbjørnen fik et unaturligt forhold til sine artsfæller, og den havde stort set kun kontakt med mennesker.

- Knut er et eksempel på, hvad man ikke skal gøre. De fik i den grad personificeret isbjørnen, og den blev virkelig lagt i skødet på mennesket hele tiden. Det var relationen til mennesket, der blev fremhævet frem for relationen til de andre isbjørne, og det er helt forkert. En isbjørn er en isbjørn. Og en giraf er en giraf. Det skal man respektere og ikke gøre dem til halve mennesker, understreger Bengt Holst.

Afliver 20-30 dyr om året

Derfor har han heller ikke nogen som helst skrupler over, at Zoo måtte aflive en rask giraf. For sådan er det engang i mellem med bestande, som avler godt.

- Vi skal ikke gøre dyrene til et egentligt individ. For os er det væsentligste, at det er en sund bestand, vi har. Det er det, som vi skal bevare. Der er individet bare en del af bestanden. Det er ikke en Marius eller en Anton, det handler om, siger Bengt Holst.

Zoo i København kommer til at aflive flere raske dyr i fremtiden.

Hvert år afliver dyrehaven mellem 20-30 raske dyr, fordi de er i overskud og for at undgå indavl. Det er alle slags arter fra geder til giraffer. Dog er det første gang med den nuværende bestand, at en giraf må lade livet.