Tema Højesteret giver dødsdom til hunde

Dyrlægeformand om aflivning af ulovlige hunde: Vi skal ikke være betjente

Aflivningen af to hunde burde vente, til deres dna er testet, mener professor i husdyrgenetik.

Professor i husdyrgenetik Merete Fredholm fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved, om alle de 13 hunde på den danske forbudsliste reelt er farlige. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hvis en hundeejer kommer ind i dyrlægens konsultation med en hund, som er blandt de 13 forbudte racer i Danmark, så skal dyrlægen ikke gøre andet end at behandle den.

Det siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen.

Han mener ikke, at det er dyrlægens job at anmelde hverken hund eller ejer til politiet, så en hund kan blive aflivet.

- Vi er ikke politibetjente, og det kan være svært at fastslå, om den pågældende hund tilhører en af de forbudte racer. Vi har ikke adkomst til at beslutte, om en hund skal aflives. Det er helt op til ejeren, siger han og fortsætter:

- Vores indstilling er, at det som udgangspunkt er er ejeren, der er problemet - og ikke hunden.

Forbudte hunderacer
  • Pitbull terrier.
  • Tosa inu.
  • Amerikansk staffordshire terrier.
  • Fila brasileiro.
  • Dogo argentino.
  • Amerikansk bulldog.
  • Boerboel.
  • Kangal.
  • Centralasiatisk ovtcharka.
  • Kaukasisk ovtcharka.
  • Sydrussisk ovtcharka.
  • Tornjak.
  • Sarplaninac.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Sag i Højesteret ender med aflivning

Netop aflivning af forbudte hunde var omdrejningspunktet i en sag, der i dag blev afsluttet med en dom i Højesteret.

Sagen omhandler to hunde fra samme kuld, der blev beslaglagt af Fyns Politi for tre år siden efter et anonymt tip.

Politiet og en dyrlæge har vurderet, at hundene er af racen amerikansk staffordshire terrier, eller at de er en krydsning, hvor racen indgår.

Det har været op til hundenes ejere at dokumentere, at hundene ikke indeholder blod fra racen, der er forbudt i Danmark, men den bevisbyrde mener Højesteret ikke, at hundeejerne har løftet. Derfor skal de to hunde nu aflives.

Vil kunne kortlægge tilbage til oldeforældrene

Professor i husdyrgenetik Merete Fredholm fra Københavns Universitet mener, at sagen bygger på et uoplyst grundlag.

- Lige nu er det påstand mod påstand, siger hun.

Merete Fredholm og hendes kolleger på Københavns Universitet arbejder netop nu på at oprette et dna-register, som kan bruges til at fastslå hunderacer, også selvom der er tale om gadekryds.

Forskerne regner med, at de om et halvt til et helt år er færdige med registret, og at de derefter med hundrede procent sikkerhed vil kunne fastslå, hvilke racer en hunds forældre, bedsteforældre og oldeforældre er.

Sætter spørgsmålstegn ved farlighed

Ifølge Merete Fredholm vil det nye dna-register gavne dem, der har blandingshunde, som politiet sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af.

Hun mener i øvrigt ikke, at alle hundene på forbudslisten er så farlige, at de burde optræde på listen.

- Blandt andet er en hund som amerikansk staffordshire terrier tilladt i Sverige, så lige på den anden side af Øresundsbroen har man altså den type hund som familiehund. Hvis de bliver opdraget ordentligt, som alle store hunde skal, så er de ikke farligere end så mange andre racer, siger hun.

- Men nu har vi en lovgivning, og derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at man kan fastslå, om en given hund nu også er en blanding med en af de forbudte racer.