Den verdenskendte whistleblower Edward Snowden tonede i dag klokken lidt i 11 op på projekterskærmen i Odense Congress Center, hvor flere end tusind danske mediefolk deltager i Dansk Journalistforbunds fagfestival.
På en ustabil forbindelse fra Moskva gav Snowden råd om kryptering af danske journalisters kontakt med kilder, men han sendte samtidig en opfordring til den danske presse: Kæmp imod justitsminister Søren Pinds forslag om en ny overvågningslov.
- Jeg mener, at journalister i Danmark bør gøre alt, hvad de kan for at arbejde for, at loven ikke bliver gennemført. Ikke kun for samfundets skyld, men for deres egen profession, sagde Snowden.
Hvis forslaget bliver til lov, vil det betyde, at teleselskaber og internetudbydere skal registrere, hvor deres brugere er, hver gang deres smartphone, tablet eller computer henter data ned fra internettet - noget moderne apparater gør stort set hele tiden.
Overvågningsloven skal ifølge justitsministeren give myndighederne adgang til oplysninger, som politiet kan bruge i efterforskning af strafbare forhold.
Ekspert: Danskerne blandt de mest overvågede
Hvis Søren Pind får forslaget igennem, vil det betyde, at danske myndigheder får et meget effektivt redskab til at overvåge danskere.
Det siger Anders Kjærulff, som er ekspert i overvågning og radiovært på programmet "Aflyttet" på Radio24Syv.
- Det, som Søren Pind er ved at lave lige nu, er groft sagt, hvad man kan kalde "en chip i nakken". Her er chippen bare i lommen, siger han.
Som reglerne er i dag, er Danmark allerede blandt de lande i verden, som overvåger sine borgere mest.
- Vi er faktisk væsentligt mere overvåget end amerikanerne. I Danmark gør vi det bare fuldstændig lovligt og åbent, siger han.
- Hvis myndigheder i Danmark skal have fat i data via logningsbekendtgørelsen, skal der en dommerkendelse ind over. Men der skal ikke meget til for at få den dommerkendelse. Jeg har hørt eksempler på, at mistanke for cykeltyveri er nok til at få en dommerkendelse.
Danskere har tillid til overvågning
Når myndighederne har særligt nemt ved at følge danskernes digitale fodspor, så skyldes det især, at borgerne generelt har en stor tiltro til systemet, siger Kjærulff.
- Vi kan godt kan lide at have styr på tingene, og vi tror på, at når myndighederne beder om oplysninger, så er det nok fordi, de har noget fornuftigt at bruge oplysningerne til, siger han.
Men på trods af at danske myndigheder altså relativt set er storforbrugere af logning af borgerne, er der ifølge Anders Kjærulff ikke mange eksempler på, at logningsdata har ledt til egentlige gennembrud i sager eller forebyggede terrorangreb.
- Rigspolitiet har kun været i stand til at komme med eksempler på 3-4 sager, hvor man mener, at de her systemer har haft en form for indflydelse. Så der er ikke de store sager, som er blevet væltet på grund af det her, siger han.