Efter 300 år spøger han stadig i Grønland: Nuuk dropper al fejring af Hans Egedes ankomst

Forskellige syn på præsten skaber så meget debat, at kommune har droppet fejring.

Beslutningen om at droppe fejringen af Hans Egedes ankomst til Grønland blev truffet før statuen i Nuuk blev overhældt med maling. Hans Peter Kleemann/via REUTERS (Foto: Hans Peter Kleemann © Scanpix)

Når det i år er 300 år siden, at den dansk-norske præst Hans Egede ankom til Grønland, vil fejringen i Nuuk langt fra stå mål med 250-året, hvor en ny kirke blev indviet i hans navn i byens centrum.

Det har Kommuneqarfik Sermersooq, den grønlandske kommune, som Nuuk ligger i, besluttet.

De mange kontroverser om præsten, der både er kendt som kristendommens budbringer og kolonisator, er blevet for meget, og kommunalbestyrelsen har valgt at tilbagetrække de 2,7 millioner, der var afsat til fejringen i det kommunale budget.

Borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq Charlotte Ludvigsen (Foto: Christian Klindt Sølbeck)

- Folk var imod, at vi skulle bruge så mange penge på at fejre Hans Egedes ankomst. Der er jo nogle, der mener, at han er vigtig, fordi han været med til at grundlægge Nuuk, og så er der dem, der mener, at han repræsenterer kolonitiden, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Charlotte Ludvigsen (IA).

Hans Egedes indtog i Grønland blev heftigt debatteret i sommer, efter at en statue af ham, der står på en bjergtop over Nuuk, blev overhældt med rød maling og fik påskrevet teksten 'decolonize'. Hærværket skete på Grønlands nationaldag den 21. juni.

Kort tid efter blev også en Hans Egede-statue i København udsat for lignende hærværk.

Vil hellere fejre Grønlands udvikling

Beslutningen om at droppe fejringen var dog truffet længe inden de dramatiske hændelser, fortæller Charlotte Ludvigsen.

- Vi ville i stedet bruge pengene på byudsmykning og på at fejre 300-året for Nuuks grundlæggelse i 2028, siger hun.

Som du selv siger, er der meget forskellige holdningen til Hans Egede. Der er jo grønlændere, der gerne vil fejre ham. Er det fair, at hele budgettet trækkes?

- Det må folk også meget gerne gøre. Der bliver bare ikke en fejring i kommunalt regi.

Men når holdningerne er delte, ville det så ikke give mening bare at halvere budgettet?

- Som sagt har vi har afsat pengene til byudsmykning og fejringen af 300-året for Nuuks grundlæggelse i stedet.

Men så må jeg lige spørge igen. Varetager I den samlede kommunes interesser, når I trækker hele budgettet?

- Det gør vi generelt, men i den her sag vil vi hellere fejre den udvikling, Nuuk har haft gennem årene, og som sagt var der rigtig mange, der var vrede over, at vi havde afsat så mange penge.

Vi har ret til selv at bestemme

Pengene er - udover byudsmykning - også gået til at fejre 300-året for grundlæggelsen af Nuuk, som Hans Egede også spillede en stor rolle i. Den dag kommer dog ikke til at handle om at fejre Hans Egede direkte, lyder det.

Charlotte Ludvigsen understreger, at hun grundlæggende mener, at Hans Egede har haft en positiv indvirkning på grønlandsk kultur.

- Det er på grund af Danmark, at vi står så godt i dag, men jeg synes, at vi som eget folk har ret til at bestemme, hvad vi vil fejre, siger hun.

Aaja Chemnitz Larsen fra det grønlandske Inuit Ataqatigiit. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Spørger man Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for grønlandske Inuit Ataqatigiit, tvivler hun på, at det bliver sidste gang, den dansk-norske præst debatteres.

- Det viser med al tydelighed, at debatten om Hans Egede ikke er slut. Vi kan ikke fornægte vores fortid, siger hun.

- I forhold til Hans Egede er der både positive ting og mindre positive ting, der kom ud af hans ankomst, så det er en balance i forhold til at respektere, at der er forskellige holdninger til det her.

Rammer kommunen så den balance?

- Det er en kommunal beslutning, og det vil jeg som folketingspolitiker ikke blande mig i, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Søren Espersen: Slag i ansigtet på kristne grønlændere

Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, er derimod ikke i tvivl om, at Kommuneqarfik Sermersooqs kommunal bestyrelse har ramt helt ved siden af her.

- Jeg synes, det er noget fjolleri og en flirten med nogle importerede værdier fra USA, siger han.

Han tøver ikke med at kalde beslutningen for 'et slag i ansigtet' på de kristne grønlændere, der praktiserer den religion, som Hans Egede tog med til Grønland i 1721.

- Det er en skam, når man glemmer historien, og der er ikke noget folkeslag, jeg kender, der er større kirkegængere end grønlænderne.

Der er bred enighed blandt historikere om, at Hans Egede var en kolonisator. Og en, der brugte vold i sin missionsgerning. Kan du godt forstå, at nogle føler, at han repræsenterer koloniale vold og fortængte en oprindelig kultur?

- Er der nogle grønlændere, der dyrker den gamle, grønlandske religion? Det tror jeg ikke. Der er jo lidt trommedans hist og her, men det er jo underholdning og show.

Så han har været god for grønlandsk kultur?

- Hvis man er et kristent folkefærd, så synes man, at det var godt, at han bragte kristendommen til Grønland.

- Det er 300 års kristen kultur, det her. Det er noget lidt andet end den trommedans, man laver, når der kommer turister på besøg, siger Søren Espersen.

Hvad med dronningen?

300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland var også noget, der blev fremhævet i dronningens nytårstale.

-..... det er samtidig 300-året for Hans Egedes ankomst, et skelsættende år for både Grønland og Danmark. Jeg glæder mig til at gense Grønland og til atter at mødes med grønlænderne både i Nuuk og mange andre steder, lød det.

Hun er dog stadig meget velkommen, forsikrer Charlotte Ludvigsen.

- Vi deltager gerne i fejringen, hvis andre fejrer den. Vi har en god relation til det danske kongehus. Jeg synes ikke, at man skal sætte spørgsmålstegn ved det, bare fordi vi ikke vil fejre Hans Egedes ankomst til Grønland, siger hun.

Kongehuset oplyser til DR, at de ikke ønsker at kommentere på sagen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter