Pigerne er i sig selv et levende bevis.

Blev de omskåret eller ej?

Retslægerådet, der har stået for vurderingen, siger ja. Eksperter, som efterfølgende har kigget på sagen i DR-podcasten 'Det levende bevis', siger nej.

Efterfølgende har der været en rungende stilhed fra Retslægerådet, som har afvist at lave en ny gynækologisk undersøgelse.

Den går dog ikke, mener flere retsordførere på Christiansborg.

- Sagen om 'Det levende bevis' gør, at man sidder med en mistanke om, at et forældrepar er udsat for et justitsmord i Danmark. De er dømt for en forbrydelse, de ikke har begået, siger Mai Mercado (K).

Hun skal sammen med sine kollegaer i eftermiddag mødes med Retslægerådets formand, Søren Jacobsen, i Justitsministeriet.

Her kræver de en begrundelse på Retslægerådets afvisning.

Retslægerådet går i strid med reglerne

Det er firkløveren bestående af retsordførere fra Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten, som kræver et svar, og de vil ligeledes drøfte konkrete ændringer af Retslægerådets praksis.

Allerede i januar var der opbakning blandt et flertal af Folketingets partier til at ændre Retslægerådets praksis i kølvandet på sagen.

- Men det står i toppen af Enhedslistens liste at få en forklaring på, hvad de bygger deres begrundelse på, siger Rosa Lund (EL).

- Og så vil også have en begrundelse på, hvorfor familien ikke får adgang til Den Særlige Klageret, fortsætter hun.

Klageretten træffer afgørelser i disciplinære sager vedrørende dommere og andet juridisk personale ansat ved domstolene.

Forældreparret til de to piger forsøgte af to omgange at tage kontakt til retten for at få sagen taget op igen.

Anden gang de klager, får de et afslag, men de får ikke at vide hvorfor.

Det er ganske normalt, at begrundelser for svar er ret kortfattede, når det gælder retsområdet.

Det er derimod ret usædvanligt, at der slet ikke kommer en begrundelse, forklarer Karoline Normann, som er formand for advokatrådets strafferetsudvalg.

- Og det er faktisk også i strid med de regler, som gælder for Retslægerådets erklæringer, siger hun.

- Det står i forretningsordenen, at de skal begrunde deres erklæringer, og der står ovenikøbet, at der er et skærpet krav i tilfælde af tvivl.

Ifølge Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, bliver Retslægerådets udtalelser nærmest anset for en dom, hvorfor de også bør være begrundede.

Karoline Normann er enig, og hun understreger, at man generelt lægger rigtig stor vægt på Retslægerådets udtalelser.

- Derfor er det også både kritisabelt og alvorligt, at vi ikke har kendskab til begrundelsen for, sagen er blevet afvist, siger hun.

Bred enighed om, at der skal nye øjne på sagen

Til daglig kan der være meget, de fire retsordførere i Venstre, Konservative, Enhedslisten og SF har forskellige holdninger til.

Der er dog rygende enighed, når det gælder behovet for nye øjne på omskæringssagen.

- Det handler om retssikkerhed, og det handler om tillid, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.

Forældrene blev dømt i både byret, landsret og højesteret for at have omskåret døtrene.

Dommen faldt blandt andet på baggrund af Retslægerådets udtalelse, der vurderede, at døtrene var blevet omskåret.

Efterfølgende kom der nye oplysninger og eksperter frem, og forældrene forsøgte at få sagen genoptaget.

Her var det så, at de samme tre læger i Retslægerådet, som tidligere havde vurderet, at søstrene var omskåret, også skulle gennemgå de nye beviser.

- Der er ikke ret mange andre steder, hvor det er de samme personer, som har lavet en vurdering, der efterfølgende skal lave en ny vurdering, siger Karina Lorentzen, der får opbakning af sine tre kollegaer på retsområdet.

Der er ingen praksis i Retslægerådet

Formanden for advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann, mener ligeledes det er problematisk.

- Man har et ønske om at få et fornyet syn på den her sag. Det er derfor, man igen forsøger at få sagen undersøgt, siger hun med et løftet øjenbryn.

Der findes dog ikke retningslinjer for, hvem der skal håndtere besvarelsen af et bestemt spørgsmål, når det rammer Retslægerådet.

- Her vurderer Retslægerådet selv, hvem der vil være de mest kvalificerede til at besvare spørgsmålet, forklarer hun og tilføjer, at det er en praksis, man godt kunne stille spørgsmålstegn ved.

Hun hæver sin venstre hånd og argumenterer for, at det dog på den ene side giver parten mulighed for at se på de nye oplysninger, hvilket kan give anledning til at se anderledes på situationen.

- På den anden side vil man formentlig være tilbøjelig til at holde fast i sin umiddelbare vurdering.

- Derfor skal der ofte også mere til, før man ser anderledes på en sag, når der præsenteres nyt, siger hun.

Konservative vil have andre eksperter vurderer sager

For at sikre, at Retslægerådet ikke bliver gjort til overdommere, foreslår Karoline Normann, at man i langt højere grad end hidtil indkalder dem til at give en supplerende forklaring i retten.

- Det er der ikke tradition for, men der var også overvejelser om det i 1990, hvor man senest revurderede Retslægerådets håndtering af sager, forklarer hun.

- En anden mulighed ville være, at man inddrog andre synspunkter i sagen.

Og det synes de også er en god idé i Konservative og SF, som har flere forslag til at ændre den nuværende retspraksis.

Konservative foreslår blandt andet, at der også er andre eksperter inden for det gældende område, som vurderer sagen.

- Det, vi ser i sagen med 'I det levende bevis', er læger i Retslægerådet, som ikke har kompetencer for det gynækologiske område, og derfor ikke har kompetencerne for at vurdere, om der er sket omskæring, siger Mai Mercado.

Derudover bør det i tilfælde af ankesager være muligt at få indhentet ny dokumentation i form af nye undersøgelser.

SF opremser de samme punkter, men tilføjer, at ventetiden på en dom med en sag, hvor Retslægerådet er involveret, skal sættes ned.

Som det er nu, er ventetiden dobbelt så lang som ved andre sager.

Til sidst mener SF, at man bør overveje, hvorvidt man ser patienten, som man ellers fraviger i retspsykiatrien.

- I dag foregår arbejdet på baggrund af papirer, men jeg tror, der er nogle sager, hvor det vil være gavnligt, at man får den pågældende borger ind, før man laver en færdig vurdering.

DR Nyheder har forsøgt at få en udtalelse fra Retslægerådet. De oplyser, de først stiller op til interview efter mødet i eftermiddag.