Efter deprimerende klimarapport: Er der stadig håb? 

FN’s klimapanel har netop præsenteret en stor rapport, der peger på katastrofale konsekvenser, hvis vi ikke lykkes med at bremse den globale opvarmning. 

Massive oversvømmelser som dem vi så i Tyskland vil blive mere normale, konkluderer FN’s klimapanel. (Foto: Sebastien Bozon © Ritzau Scanpix)

Store skovbrande, massive oversvømmelser og langvarig tørke.

Det har vi set i blandt andet Tyskland, Grækenland, Californien og Kina denne sommer, og hvis ikke vi snart stopper med at udlede drivhusgasser, bliver det syn kun mere normalt.

Det konkluderer FN’s klimapanel, der i dag er udkommet med en ny og omfattende rapport, der peger på, at vi lige nu styrer mod ekstremt vejr og vilde havniveaustigninger, og det går endnu hurtigere end hidtil antaget.

Så er der overhovedet håb - er det overhovedet realistisk, at vi undgår at se de dommedagslignende forudsigelser blive til virkelighed?

'Jeg synes, der er håb'

Connie Hedegaard er forhenværende EU-kommissær for klima, klimaminister og nuværende formand for Concito. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

En af de mest indflydelsesrige danskere inden for klimaområdet er Connie Hedegaard, som blandt andet er tidligere klimakommissær i EU, klimaminister i Danmark og nuværende formand for den grønne tænketank Concito.

Er der stadig håb for, at vi kan bremse klimaforandringerne?

- Det havde jo været nemmere, hvis landene havde reageret for mange år siden, da IPCC første gang præsenterede, hvor alvorligt det så ud, men jeg hænger mig ved, at det er muligt, og at det kræver utroligt stor indsats, siger Connie Hedegaard.

Også af et lille land som Danmark, hvor vi gerne bryster os af at være førende på klimaområdet. Måske også en større indsats end den "Hockeystavs-teori", som lige nu er en af hjørnestenene i det danske mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Den går kort sagt ud på, at de teknologiske fremskridt vil skabe en eksponentiel reduktion i CO2-udledningen - altså at der måske ikke reduceres så meget lige nu og her, men når teknologien først er der, så vil det gå hurtigt.

- Det er fuldstændigt afgørende, hvad der sker i de næste 10-15 år - også herhjemme, hvor vi snakker “hockeystave” og om, hvor lang tid vi kan vente med at handle, siger Connie Hedegaard.

Hvor er det så, du ser håbet henne?

- Jeg synes jo, der er håb, hvis du tager i sidste måned, hvor EU kommer med deres ’Fit for 55’-plan, og hvis du ser på USA, er der nogle ting, der går langsomt, men det er tydeligt, at Biden-administration forstår alvoren, mens også Japan og for den sags skyld også Kina begynder at forstå det.

Hvad er det vigtigste, der skal ske?

- Noget af det, der kan betyde allermest, er tendensen til, at investeringerne ændrer retning. Hvis investeringer begynder i endnu større skala at gå væk fra kul, olie og gas, så tror jeg, det har en enorm effekt, siger Connie Hedegaard og tilføjer:

- Ringer du igen om fem år, og er der ikke sket noget, så når vi det ikke.

'Tre ting gør mig grundlæggende optimistisk'

Generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen tror stadig, verden kan lykkes trods dyster rapport. Men der skal handles nu. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix Denmark)

Den internationale miljøorganisation Greenpeace er kendt for at tale med store bogstaver i kampen mod klimaforandringerne.

Organisationens aktivister tager gerne opsigtsvækkende og drastiske metoder i brug for at råbe regeringsledere og store virksomheder op, men trods de dystre forudsigelser i klimarapporten er der stadig håb om, at vi undgår de værst tænkelige scenarier, siger generaldirektør i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen.

- Det er der. Det mener jeg. Også fordi denne klimarapport grundlæggende bekræfter, at det klimamæssigt og fysisk stadig kan lade sig gøre at holde os inden for de er 1,5 grader.

Når Mads Flarup Christensen siger 1,5 grader, henviser han til Paris-aftalen, som 196 lande indgik i 2015. Den går på, at verdens udledning af drivhusgasser skal reduceres så meget, at klodens gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 1,5 grader.

Det sker ifølge den nye rapport allerede i næste årti, hvis ikke vi gør mere. Og det er presset, men ikke for sent, mener Mads Flarup Christensen.

- Det er inden for vores kontrol - inden for menneskehedens kontrol. Om vi tror på, at vi vil træffe de rigtige beslutninger, det er så spørgsmålet, siger han.

Tror du på det?

- Det gør jeg, og det gør jeg, fordi vi også har set nogle ganske positive ting de seneste år.

Han peger på tre tendenser:

Dels at det er blevet billigere at producere strøm med sol og vind end med fossile brændstoffer.

At folk og særligt unge er gået på gaden. Klimademonstrationer verden over har taget fart, selvom coronakrisen har lagt en dæmper på det.

Og endelig peger han som Connie Hedegaard på, at det finansielle marked er begyndt at orientere sig væk fra fossile brændstoffer.

- De tre ting gør mig grundlæggende optimistisk for, at de grundting, der skal på plads, for at det kan lade sig gøre, de er sådan set på plads.

DI: Der skal være politisk vilje til at gentage vindeventyret

Nana Bule er udover at være formand for DI's klimaudvalg også administrerende direktør i Microsoft Danmark.

Hos Dansk Industri placerer formand for DI's klimaudvalg, Nana Bule, ikke overraskende sit håb i hænderne på erhvervslivet. For der er håb, understreger hun.

- Det giver mig håb, at vi har et erhvervsliv, der er rigtig godt i gang med at videreudvikle de teknologier og løsninger, der kan og skal bidrage til at reducere CO2-udledningen globalt. Men det kræver handling nu, det er der ingen tvivl om, siger Nana Bule.

Hvad er det, der giver dig håb?

- Det er blandt andet de positive toner fra EU, USA og store lande i Asien i forhold til sol- og vindenergi, og der har vi om noget nogle stærke spillere i Danmark, der kan bidrage.

- Derudover ser jeg meget positivt på omstillingen af grøn el til grønt brændstof. For eksempel det såkaldte Power-to-X, siger Nana Bule.

Power-to-X dækker over teknologi, hvor man omdanner for eksempel overskydende vind- og solenergi til blandt andet brint, varme eller kemikalier, der kan bruges som brændstof til fly, skibe og lastbiler.

Hvad er det vigtigste, som skal falde på plads, for at vi for alvor begynder at få reduceret det globale C02-udslip?

- Vi bliver nødt til at sikre en politisk regulering, der sikrer incitamentet for de grønne brændstoffer.

- I dag er vind- og solenergi konkurrencedygtigt, men det var de jo ikke for tyve år siden, da de store investeringer skulle laves. Derfor skal man på samme måde gå ind og give tilskud til de grønne brændstoffer for at sikre sig, at der bliver skabt et marked, og at der er aftagere af dem, siger Nana Bule.

Facebook
Twitter