Kunstig intelligens og chatbots ændrer samfundet, og derfor skal vi have flere regler på området.

Det mener eksperter, som DR har talt med.

Det sker efter at over 1.000 personer i et åbent brev er kommet med dystre forudsigelser om, hvad der kan ske, hvis den kunstige intelligens får lov til at udvikle sig uden begrænsninger.

Blandt medunderskriverne er blandt andre Elon Musk, Apples medstifter, Steve Wozniak, og en lang række eksperter.

Hvis teknologien får lov til at udvikle sig uden begrænsninger, kan den ende med at erstatte os, og vi mennesker risikerer at miste kontrollen over vores civilisation, lød opråbet fra medunderskriverne.

Og derfor skal udviklingen sættes på pause i mindst seks måneder, lød det.

Dansk medunderskriver: Vi risikerer uoplyste beslutninger

En af dem, der har skrevet under på brevet, er Hans Hüttel. Han er lektor i datalogi på Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

Han peger på, at det efter den seneste opdatering af chatbotten ChatGPT er nødvendigt at få en form for regulering. Desuden sidestiller han kunstig intelligens med eksempelvis brug af medicin, som der også findes lovgivning om.

- Noget, man kan forstille sig, der bliver et problem, er, at nogle vil kunne bruge det her værktøj til at træffe beslutninger med. Og hvor ligger ansvaret så?, spørger han.

Samtidig peger han på, at den kunstige intelligens kan føre til store samfundsmæssige forandringer, og at det derfor er nødvendigt med en større diskussion af konsekvenserne.

For kunstig intelligens kan overtage dele af vores arbejde, samtidig med at det er nogle af de allerstørste inden for tech-branchen, som poster penge i det, og dermed får endnu mere frit spil.

- Hvis man opnår, at meningsfyldt arbejde bliver fjernet, hvis man oplever, at mennesker bliver fremmedgjort, og mange får dårlig trivsel, så er det jo ikke noget at stræbe efter. Hvis vi ikke stopper op, så risikerer vi at tage nogle uoplyste beslutninger, siger Hans Hüttel.

Professor: Det udfordrer, men klap også hesten lidt

Thomas Ploug, der er professor i AI-etik ved Aalborg Universitet, er enig i, at der er behov for reguleringer på området.

- Der er ingen tvivl om, at ChatGPT indeholder et stort potentiale for misinformation og desinformation. Det skal man have adresseret.

- Og der er ingen tvivl om, at teknologien er i gang med at transformere en masse erhverv, og det potentiale kan gøre folk arbejdsløse. Så der er ingen tvivl om, at det udfordrer vores samfundsmodel, og det kalder på regulering, siger Thomas Ploug.

Men han mener også, at de over 1.000 underskrivere "bør klappe hesten lidt".

For teknologien rummer også en masse fordele, som blandt andet kan forbedre vores sundhedsvæsen, fortæller han. Desuden mener han, at brevet ubegrundet bruger frygt, når det bliver nævnt, at superintelligens vil tage kontrollen fra mennesket og udrydde os.

- Man har nogle dystopiske scenarier, som primært genererer frygt og bekymring. Det er ikke problemer, vi skal forholde os til her og nu. Det egentlige problem er mis- og desinformation. Tab af job og omdefinering af vores selvforståelse og fagområde, siger Thomas Ploug.

Samme vurdering har Thomas Moeslund, der er professor og forsker i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet.

Han vurderer, det er nødvendigt med en bevidsthed om, hvordan man skal omfavne den nye teknologi, så samfundet kan blive rigere og bedre.

- På den anden side skal vi så balancere det med de potentielle negative sider, det kan have, og det skal vi på en eller anden måde have en samtale om, siger Thomas Moeslund og kalder det "lidt noget pjat", at kunstig intelligens vil overtage verden.

I Bruxelles arbejder man på lovgivning

I EU er man allerede i gang med at lave ny regulering, der skal gælde for kunstig intelligens.

Christel Schaldemose, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, siger, at hun regner med, at man i slutningen af 2023 kan have en endelig aftale på plads, hvorefter reglerne skal implementeres i medlemslandene.

For hende er det netop lovgivning, der er løsningen.

- Jeg har større fidus til det end at sætte teknologien på pause. Hvis vi i Vesten sætter kunstig intelligens på pause, så er jeg ret sikker på, at vi bare giver kineserne et endnu større teknologisk forspring.

- Jeg tror det er vigtigt, at vi udvikler på en måde, som vi kan se os selv i. Og vi skal beskytte brugernes rettigheder og vores samfund, og det er det vi forsøger med den her lovgivning, siger Christel Schaldemose.