Efter flytragedie: Norwegian indstiller al flyvning over Iran

Til og fra København kan du dog stadig risikere at skulle flyve over Iran med arabiske flyselskaber.

Et screendump fra Flightradar klokken 09.54 viser, at der stadig flyver adskillige fly over Iran.

En række internationale flyselskaber har stoppet al flyvning over Iran.

Det sker, efter et ukrainsk

passagerfly
natten til onsdag styrtede ned blot syv minutter, efter at det var lettet fra Irans hovedstad,
Teheran
.

Hvis man ser et øjebliksbillede på hjemmesiden Flightradar, der overvåger flytrafikken, kan man klokken 09.54 her til formiddag se, at der ikke er nogen vestlige flyselskaber, som flyver over Iran.

Blandt dem, som har valgt at flyve uden om iransk luftrum, er det norske lavprisselskab Norwegian, som har en rute fra København, som normalt passerer Iran.

- Vi har i samråd med

myndighederne
valgt at flyve uden om iransk og irakisk luftrum på vores rute til Dubai, siger Andreas Hjørnholm, der er kommunikationschef i den danske del af selskabet.

Flyselskabet tog denne beslutning onsdag efter flystyrtet, der kostede 176 personer livet, og som kan vise sig at være en nedskydning - og efter et iransk missilangreb mod to militærbaser i Irak.

Beslutningen betyder konkret for Norwegian-passagerne, at de daglige afgange mellem

Oslo
og Dubai vil tage en time ekstra.

Man har nemlig lagt en rute, der går ind over Middelhavet og henover Egypten, fortæller kommunikationschefen.

- Det er klart, at vores sikkerhedsafdeling - ud over selv at overvåge situationen ganske nøje - også er i tæt dialog med

myndighederne
. I samråd med dem har vi besluttet at flyve uden om, siger Andreas Hjørnholm.

Denne video viser angiveligt nedskydningen af det ukrainske passagerfly. Både New York Times og websitet Bellingcat, der er specialister i geo-lokalisering af videoer og billeder, har uafhængigt af hinanden bekræftet videoens ægthed.

Arabiske selskaber flyver stadig over Iran

Det er lige nu op til det enkelte flyselskab, om de vil benytte iransk luftrum, selv om de enkelte landes flymyndigheder kan fraråde det.

Det er nemlig kun de iranske myndigheder og

FN
, der
decideret
kan forbyde flyvning over Iran.

Ligesom Norwegian har andre europæiske flyselskaber som Air France og Lufthansa også lagt deres ruter om.

- For en sikkerheds skyld har Air France besluttet at indstille alle fly, der går gennem iransk og irakisk luftrum, som følge af

meldinger
om luftangreb, lød det fra en
talsmand
fra Air France onsdag.

Der foregår i øjeblikket en større efterforskning af årsagen til, at 176 mennesker ombord på et ukrainsk fly mistede livet i onsdags (© Scanpix)

Til gengæld er der stadig en række iranske, men også større arabiske flyselskaber, som ligger vejen forbi.

For eksempel var et fly fra Kuwait Airlines med endestation i

London
over iransk luftrum i dag klokken 09.54.

Ligeledes er et fly fra Qatar Airways mod Doha, der lettede fra Københavns Lufthavn tidligt i morges klokken 12.33 over iransk lufthavn ikke langt fra hovedstaden,

Teheran
.

Dette fly fra Qatar Airways lettede fra Københavns Lufthavn klokken 08.45 i morges og er planlagt til at lande i Doha i Qatar klokken 16.07. (© Flightradar24)

Ligeledes havde Emirates og Turkish Airlines fly i luften over landet. Det kan derfor betyde, at afgangen Emirates' afgang mellem København og Dubai kan lægge vejen forbi iransk luftrum.

Hos Naviair, der sørger for at lede fly gennem dansk luftrum, fortæller kommunikationschef Bo Pedersen, at man som passager skal kontakte sit flyselskab, hvis man vil vide, om det stadig flyver over iransk og irakisk luftrum.

- Det er flyselskabet selv, der beslutter, hvilken flyveplan og rute de gerne vil have, siger han og fortæller, at man fra europæisk side har anbefalet, at man foreløbigt ikke flyver igennem Iran i øjeblikket.

Euro Control, der er kommet med den

opfordring
, skal mødes igen i dag og diskutere sagen.

Facebook
Twitter