Efter frifindelse for gruppevoldtægt: Voldtægtslov stammer fra 1600-tallet

Flere voldtægtsmænd vil blive dømt, hvis loven ændres, vurderer strafferetsekspert.

Helt generelt har vi et problem med voldtægtsbestemmelsen i straffeloven. Den tager udgangspunkt i et syn på kvinder og et syn på sex, som er gammelt, ja faktisk helt tilbage til Danske Lov fra 1683, siger professor i strafferet. (modelfoto) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Fire mænd blev i går ved Retten i Herning frifundet i en sag om gruppevoldtægt af en 19-årig kvinde.

- Denne her dom sætter jo streg under, at man kan være fire mod en, og så bliver man ikke dømt for voldtægt, hvis bare de fire er enige om, at det ikke var voldtægt. Det går ikke. Vi bliver nødt til at have strammet vores lovgivning på det her område, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til DR Nyheder.

Ifølge professor i strafferet Trine Baumbach fra Københavns Universitet er lovgivningen om voldtægt gammeldags i forhold til, hvordan vores samfund er bygget op i dag.

Hun understreger, at hun ikke forholder sig til den aktuelle voldtægtssag.

- Helt generelt har vi et problem med voldtægtsbestemmelsen i straffeloven. Den tager udgangspunkt i et syn på kvinder og et syn på sex, som er gammelt, ja faktisk helt tilbage til Danske Lov fra 1683 og ikke på den måde, vi opfatter mennesker, ligestilling og den personlige frihed i dag.

- I et land som Danmark og alle civiliserede lande har man opsat et strafferetligt værn mod voldtægt, fordi det er en grov forbrydelse, der helt grundlæggende strider mod den personlige frihed. Hvis den forbrydelse skal være på det niveau, vi gerne vil have, må vi jo formulere den, så den passer til det samfund, vi lever i, siger hun.

Sagen kort

  • Retten i Herning fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, af fire mænd i alderen fra 22 til 26 år havde sexkrænket en 19-årig kvinde.

  • De var tiltalt for blandt andet at have tvunget kvinden til andet seksuelt forhold end samleje og tiltvinge sig oralsex.

  • Kvinden har påstået, at hun intet kan huske fra samværet med de fire mænd, fordi hun mod sin vilje var blevet tvunget til at indtage en pille. Og i dopet tilstand kunne hun ikke modsætte sig.

  • Mændene derimod hævdede, at hun have givet sin accept til seksuelt samvær.

  • Alle fire mænd blev kendt skyldige i at have optaget video og fotos af den nøgne 19-årige kvinde.

Ikke om samtykke i ægteskabet

Socialdemokratiet er et af flere partier på Christiansborg, som gerne vil have lavet loven om, således at den fremadrettet bliver baseret på samtykke mellem to parter - en lovgivning der allerede gælder i blandt andre Sverige og England.

Retsordfører Trine Bramsen understreger, at partiet har særlig fokus på sager, der handler om gruppevoldtægt, sager hvor der er stor aldersforskel mellem offer og gerningsmand, og hvor offeret er påvirket af stoffer eller alkohol.

- Så det ikke er en eller anden tilfældig ægtemand, der skal have samtykke fra sin kone, siger hun.

Venstre vil holde fast i bestemmelsen, som den er i dag i sager med to personer, siger politisk ordfører Britt Bager (V) til DR Nyheder.

Men i sager, hvor der er flere gerningsmænd, hvor kvinden for eksempel er beruset eller påvirket af stoffer, eller hvor en voldtægt er sket bag en busk eller i kælderskakt vil partiet skærpe loven, således at manden skal have sikret sig kvindens samtykke.

Partiet vil nu bede justitsministeren om en redegørelse, der belyser, om loven skal skærpes i 'de atypiske tilfælde', som Britt bager formulerer det.

Flere gerningsmænd vil blive dømt

Trine Baumbach fra Københavns Universitet forklarer, at en lovgivning baseret på samtykke vil give en helt anden tilgang til voldtægtssager.

I dag er fokus i retssagerne på, hvad en gerningsmand ikke vidste under en voldtægt. Det betyder, at han i retten kan påstå, at han ikke vidste, at kvinden ikke deltog frivilligt i for eksempel et samleje.

Med en lovændring vil fokus i stedet for være på, hvad gerningsmanden har haft grund til at vide.

'Når hun nu græd under samlejet eller lå helt stiv uden at bevæge sig, havde du så grund til at tro, at hun havde givet sit samtykke', kunne man for eksempel spørge en tiltalt om, forklarer Trine Baumbach.

Hun påpeger, at det ikke betyder, at bevisbyrden bliver ændret, hvis der bliver lovgivet om samtykke i voldtægtssager.

Det vil stadigvæk være anklagemyndigheden, som skal fremføre bevis for, at der ikke har været givet et samtykke, og derfor er der med en lovændring ikke større risiko for, at uskyldige bliver dømt, vurderer juraprofessoren.

- Der er mange andre lande, der har en samtykkebaseret lovgivning, og vi hører ikke, at der skulle være særlige problemer med justitsmord. Det er jo klart, vi ikke skal have dømt nogen, der ikke har begået en forbrydelse, modsat skal vi måske holde op med at frifinde så mange, som faktisk har begået en forbrydelse.

-Der er rigtig god grund til at tro, at det vil give færre forkerte frifindelser og flere rigtige domfældelser at ændre voldtægtsbestemmelsen, siger hun.