Efter gymnasieaftale: De jubler i Herlev, men i Aarhus mener de, at man har glemt de unge

Fremover skal gymnasieelever fordeles efter forældres indkomst, frem for efter afstand til hjemmet.

Ny aftale skal fordele gymnasieeleverne efter, hvor meget deres forældre tjener. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix Denmark)

Nå 1. x og 1. y i fremtiden stimler sammen til introugen i gymnasiet, skal klasserne gerne se lidt anderledes ud, end de gør i dag. Hvor elever i høj grad får plads på gymnasiet alt efter, hvor de bor, skal det fremover også være deres forældres indkomst, som skal afgøre, hvilken skole de kan komme på.

Det har regeringen vedtaget med et flertal i Folketinget.

Det skal modvirke gymnasielukninger i mindre byer og forhindre skoler, der har en overvægt af elever med anden etnisk herkomst end dansk.

Problemet er bare, at man har glemt at tænke på eleverne. Det mener i hvert fald Kirsten Skov, rektor på Marselisborg Gymnasium i Aarhus, som er et af byens mest eftertragtede gymnasier.

- Man glemmer fuldstændigt elevperspektivet, og man glemmer, at det betyder rigtig meget for unge mennesker i 15-16 års alderen at have indflydelse på og en forudsigelighed i forhold til, hvilket gymnasium man kommer på, siger hun.

Eleverne skal fordeles for at undgå, at eleverne på gymnasiet ligner hinanden for meget. Der skal være et miks, og eller en slags kvoter for, hvor mange af hver gruppe, der må optages.

- Man kan ikke længere regne med at komme ind på det lokale gymnasium, som man tidligere i høj grad har, og man kan blive placeret på et gymnasium med helt op til 60 minutters transporttid, siger hun.

I Herlev er rektor på Herlev Gymnasium Jan Vistesen mildest talt tilfreds.

- Jeg er jublede lykkelig over, at der endelig er kommet en politisk løsning på et problem, man har kendt til i rigtig mange år, siger han.

Den nye model skal også sikre, at der i fremtiden ikke er gymnasier, hvor eleverne i meget høj grad har en anden etnisk herkomst end dansk. Og sådan et er Herlev Gymnasium.

- Vi har 40 til 50 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk, og det, mener vi, er for meget, siger han.

Der får man for svært ved at udfordre de unge og integrere dem, lyder det fra Herlev, hvor man også har hele klasser, som slet ingen etniske danskere har.

- Har man en hel klasse, hvor alle har en anden kulturel baggrund, så har man jo ikke noget at integrere i. Så mangler man jo dem der, der godt ved, hvad man hentyder til, når man siger ‘den lille ært’ i HC Andersens eventyr.

På andre gymnasier som NEXT i Ishøj, Aarhus Gymnasium i Tilst og HF & VUC København Syd i Hvidovre har mellem 55 og 57 procent anden etnisk herkomst end dansk.

Ifølge ministeriet vil 84 procent af alle ansøgere stadig få deres førsteprioritet, mod 90 procent i dag. Aftalen skal træde i kraft i skoleåret 2023/24.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk