En efter en er de stået frem og har fortalt om årelange forløb, hvor de har følt sig som gidsler i eget hjem.

Nogle har købt nybyggeri, som efterfølgende har vist sig fulde af graverende byggesjusk, som ingen vil udbedre.

Andre har købt ældre boliger, som på papiret har været pletfri, men som reelt har været tæt på ubeboelige – af for eksempel skimmelsvamp.

Boligejere, der har følt sig efterladt uden et sikkerhedsnet, har præget mediebilledet og har vakt genklang på Christiansborg. Derfor blev der tidligere i dag holdt en høring i boligudvalget om boligejeres forbrugersikkerhed.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle, der bliver klemt i det her system, siger udvalgsformand Henrik Møller (S) og understreger, at høringen ikke har givet ham ét entydigt svar på, hvad der er galt eller bør gøres.

Han mener dog, at særligt ejerskifteforsikringen trænger til en revision.

- Nu har vi fået en del, vi kan arbejde videre med i forhold til, hvad vi måske skal gøre rent lovgivningsmæssigt, tilføjer han.

Intet quickfix

I forvejen findes der både ejerskifteforsikringer og den lovpligtige byggeskadeforsikring, men når boligejere på trods af det i årevis kan ende i en klemme med rigtig mange penge på spil, er der huller i systemet.

Det har folketingspolitikere fra flere forskellige partier op til høringen pointeret, og udvalgsformanden kan nu erklære sig enig.

- Det er svært at lave en decideret nulfejlskultur, hvor det slet ikke sker, men jeg synes, vi hører om for mange eksempler på det her, konstaterer han.

- Jeg tror ikke, der er et quickfix, men nu vil vi i boligudvalget samle op på de meldinger, vi i dag har fået fra eksperter for at finde ud af, hvilken vej, vi skal gå. Jeg er enig i, at vi skal gøre noget, lyder det.

Ifølge Henrik Møller var også erhvervsudvalget og retsudvalget inviteret til dagens høring, fordi nogle af de potentielle lovændringer, der skal kigges på, muligvis ligger udenfor boligudvalgets og boligministerens område.

- Det er ikke sikkert, vi kan klare det alene. Måske skal vi også have andre områder i spil. Men nu skal vi samle op og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre for de boligkøbere, som ender i den her ulykkelige situation, siger han.

Boligejer er lettet

Det var 46-årige Karina Pedersen fra Randers, der fik lov at åbne debatten med folketingsmedlemmerne, hvorefter en lang række eksperter fulgte.

Karina Pedersen købte for syv år siden et nybygget hus, der viste sig at være fuld af alvorligt byggesjusk som fejl i tagkonstruktionen og vand i væggene.

Entreprenøren gik konkurs, og Karina Pedersen endte i et limbo af retssager mod det selskab, der står registreret som hendes byggeskadeforsikring. I 2021 vandt hun i byretten, hvor selskabet blev pålagt at betale 1,5 millioner kroner til udbedring af skaderne, men de ankede til landsretten, hvor hun fortsat venter på afgørelsen.

Før sagen er afsluttet i retssystemet, må hun ikke udbedre skaderne, og hun kan ikke sælge huset, før de er udbedret. Hun er derfor lettet over, at der nu bliver kigget på boligejeres forbrugersikkerhed.

- Det var mit klare indtryk, at alle oplægsholdere mente, at der er noget, der bør ændres, og folketingspolitikerne lyttede i særdeleshed og stillede konkrete spørgsmål til os, siger hun.

Hun er glad for, at boligudvalget har besluttet at gå videre med emnet.

- Jeg håber, at loven bliver ændret, og at der kommer mere forbrugerbeskyttelse, fastslår hun.

Hvornår boligejere som Karina Pedersen i så fald kan forvente ændring på området, tør Henrik Møller dog ikke spå om.

- Jeg tør ikke sætte uger eller måneder på, siger han.

- Det indgår jo ikke som en del af det lovkatalog, der kommer til Folketingets åbning, men det er ikke det samme som at vi ikke kan putte noget ind i løbet af året, lyder det.