Efter kontanthjælpsloftet: Boligselskaber forbereder sig på at flere ryger på gaden

Når kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober, vil flere ende på gaden, forudser boligselskaberne.

Kanalens Kvarter i Albertslund vest for København er et af de steder, hvor beboere kan ende på gaden efter kontanthjælpsloftet. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Det er ikke kun kontanthjælpsmodtagere, der er bekymrede for, hvad der sker, når kontanthjælpsloftet træder i kraft.

Det er de almene boligselskaber, hvor mange kontanthjælpsmodtagere bor til leje, også.

- Jeg frygter, at vi kommer til at se flere, der bliver sat ud af deres hjem, siger Stine Hartmann, der er økonomisk rådgiver i boligselskabet Bo-Vest.

DR Nyheder møder hende, da hun besøger Kanalens Kvarter i Albertslund. Her ligger 254 af de ca. 10.000 boliger, som Bo-Vest administrerer på den københavnske vestegn. Og her bor nogle af de beboere, der nu får sværere ved at betale husleje.

Økonomisk rådgiver Stine Hartmann frygter, at flere beboere vil blive sat på gaden efter kontanthjælpsloftet. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Desperate og bange

Bo-Vest ved, at 5-600 af deres beboere vil blive påvirket af kontanthjælpsloftet og få færre penge at leve for. Derfor har boligselskabet afholdt en række informationsmøder for at fortælle beboerne om, at deres økonomi nu kan ændre sig.

- Folk er desperate og bange, fortæller Stine Hartmann om stemningen på de informationsmøder.

- Mange af beboerne er bange for hjemløshed, simpelthen. Og så har mange af dem jo børn, som de ikke ved, hvad de så skal gøre ved.

Enlige forsørgere mister mest

De almene boligselskabers interesseorganisation, BL, vurderer, at 13.000 enlige forsørgere vil få så meget mindre i ydelser fra det offentlige efter kontanthjælpsloftet, at de vil få “meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig”, som BL skrev i høringssvaret, da lovforslaget om kontanthjælpsloftet blev fremsat.

De mister nemlig et sted mellem 20 og 30 procent af deres nuværende rådighedsbeløb, vurderer BL.

- Hvis man kan nå at flytte i tide, så er det jo det bedste. Men vi er jo virkelig bange for, at antallet af udsættelser vil stige, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL.

Et af de spørgsmål, Stine Hartmann hører, når beboerne i Bo-Vest samles, handler om, hvor de skal flytte hen, hvis de ikke har råd til at bo i deres lejligheder længere.

- Vi mangler billige boliger. Så kan vi sige, at folk kan flytte til Lolland. Men de har jo også et netværk her. Og så koster det jo altså også penge at flytte, siger Stine Hartmann.

Også et problem for naboerne

Hvis nogle af de familier, der nu får færre penge at leve for, ender med at blive sat på gaden, så er det - i sagens natur- et problem for dem.

Men i almene boliger kan det samtidig blive et økonomisk problem for deres naboer.

- Det er også de beboere, der bliver tilbage, der kommer til at hænge på regningen, siger Stine Hartmann.

Der går nemlig omkring tre måneder, fra en lejer holder op med at betale husleje, til vedkommende bliver sat ud af sin lejlighed. Og de måneders husleje, der ikke bliver betalt, skal naboerne betale. Samtidig er det sjældent, at lejere, der er blevet sat ud, betaler for vedligeholdelsen af de lejemål, de bliver sat ud af.

Information, småjobs og folkekøkken

Og blandt andet derfor forsøger boligselskaberne altså at rådgive beboerne om deres muligheder, før de skal bede dem om at flytte.

- Vi sender et blad ud til samtlige beboere, hvor der er blevet orienteret om det, fortæller Bent Madsen.

Men nogle lokale boligselskaber tager mere utraditionelle metoder i brug. I Brabrand Boligforening vil de for eksempel oprette såkaldte småjobs på nogle få timer om ugen til de beboere på kontanthjælp, der ellers ville få svært ved at klare huslejen.

Og i Vejleåparken i Ishøj vest for København arbejder man på at oprette et folkekøkken, der skal servere billig mad for beboere med ondt i økonomien.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard anerkender, at det er en vanskelig situation, som nogle kontanthjælpsmodtagere står i efter 1. oktober.

- Hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i mange år og hvis man for eksempel også har andre sociale udfordringer, så er det da evident, at det er udfordrende, at man pludselig skal korrigere sin dagligdag, siger han.

Men ministeren mener, at den nødvendige hjælp findes i jobcentrene.

- Det har vi også taget højde for i lovgivningen, for de mennesker har ret til en helt særlig støtte hos kommunen til at finde et job.

Sort arbejde og brød på bordet

Stine Hartmann er dog overbevist om, at der er mange beboere, som alligevel vil ende med bare ikke at have råd til at betale huslejen længere.

- Jeg frygter, at der vil komme en stigning i kriminaliteten, og at folk vil lave sort arbejde og alt mulig andet for at få brød på bordet, siger hun.

Facebook
Twitter