Direktionen i Region Midtjylland skal nu undersøge, om det er juridisk muligt for samtlige forretningsudvalgsmedlemmer at læse de to breve, som flere læger sidste efterår sendte af sted til en whistleblowerordning.

Det meddeler regionsrådsformand Anders Kühnau (S) efter et mere end fire timer langt møde i regionens forretningsudvalg.

Indtil nu har kun to medlemmer, Anders G. Christensen (V) og Hanne Roed (R), set brevene, der ifølge politikerne er så tydeligt alvorlige, at det slider gevaldigt på tilliden til regionstoppen, når der ikke blev reageret på dem.

- Det gør selvfølgelig indtryk, når regionspolitikere siger sådan noget. Men vi har haft den udfordring i forretningsudvalget, at det rent faktisk kun er de to medlemmer, der har set henvendelserne, så der har været en asymmetri i forhold til det vidensniveau, vi har om indholdet af henvendelserne, siger Anders Kühnau.

- Derfor er der også et bredt ønske i forretningsudvalget om at få henvendelserne at se, og nu undersøger vi så, om det juridisk kan lade sig gøre, siger han.

Vi kan lovligt dele dem med dig nu, men du vil ikke se dem nu?

- Jeg vil gerne have lov at drøfte dem sammen med resten af forretningsudvalget – ikke for rullende kameraer. Efter det vil jeg gerne udtale mig om dem, siger Anders Kühnau.

Regionsdirektør fortsat fredet

Formålet med regionens whistleblowerordning er, at ansatte i regionen fortroligt kan indberette viden om alvorlige fejl og ulovligheder til regionens ledelse.

DR har tidligere omtalt de to alarmerende henvendelser, som er skrevet af læger fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det er den afdeling, der er centrum for den kræftskandale, som DR har trevlet op de sidste måneder, og hvor 313 kræftpatienter har ventet for længe på en operation.

Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital. Men regionens koncernledelse har altså af juridiske grunde ikke givet regionspolitikerne mulighed for at læse lægernes henvendelser til whistleblowerordningen.

Henvendelserne via Region Midtjyllands whistleblowerordning endte sidste efterår hos en vurderingskomité bestående af tre direktører. Det undrer en ekspert, at komitéen ikke består af også sundhedsfaglige kompetencer.

Regionsrådsformand Anders Kühnau erkender da også, at regionen er nødt til at se på sammensætningen af komitéen efter, at kræftsagen er blevet optrevlet.

- Jeg tror, at vi skal kigge på hele den her whistleblowerordning, og hvordan den er skruet sammen, siger han.

Ifølge Anders Kühnau er der dog ikke noget, der indikerer, at regionsdirektør Pernille Blach Hansen kunne have et ansvar for, at henvendelserne til whistleblowerordningen ikke hurtigt fik konsekvenser.

- Pernille Blach Hansen har heller ikke selv set henvendelserne. Hun har fået en orientering om hovedindholdet i dem. Vi (regionspolitikerne, red.) har også fået en rapport om hovedindholdet i dem, men vi har ikke set selve henvendelserne, så jeg har fuld tillid til Pernille Blach Hansen. Jeg synes ikke, jeg har grund til noget andet, siger Anders Kühnau.

Men hvordan kan du have tillid til hende, når indholdet er så alvorligt og beskriver mange af de forhold, vi i DR har afdækket?

- Der er ingen tvivl om, at man skulle have henvendt sig tidligere og fortalt regionsrådet, at her er problemer, som er alvorlige. Der er ikke blevet handlet i tide, og det er Pernille Blach Hansen enig i.

- Hun har ikke set de her henvendelser i deres helhed, men fået en orientering omkring processen med bearbejdelsen af de her henvendelser, og hvordan whistleblowersagen er blevet håndteret administrativt. Det har hun givet en orientering om til regionsrådet. Jeg har ikke grund til at have mistillid til hende på den baggrund, siger regionsrådsformanden.

Ny analyse på vej

Men hvad så med de tre direktører, der har siddet i en komité og fået de her alvorlige henvendelser? Har de ikke ansvaret?

- Det er dybt beklageligt, at der ikke noget før er blevet reageret på de her henvendelser. Det har Pernille Blach Hansen også sagt. Der er gået alt for lang tid.

Professor Jes Søgaard siger, at det nærmest virker som om, at man i toppen af regionen forsøger at holde sig fri fra at få de her informationer for ikke at kunne drages til ansvar. Hvad siger du til det?

- Pernille Blach Hansen er ikke herre over, hvordan den her whistleblowerordning er skruet sammen. Hun ser ikke henvendelserne direkte, men får en rapportering om, hvordan der arbejdes med sagerne.

- Den har vi så også ekstraordinært fået i regionsrådet, fordi det kom frem i offentligheden. Normalt skal vi ikke vide, om der er en whistleblowersag, men vi skal have oplysninger om, at der er problemer i organisationen med at overholde de maksimale ventetider. Og det er stærkt kritisabelt, at vi ikke har fået de oplysninger noget før, siger Anders Kühnau.

I efteråret lander en såkaldt kerneårsagsanalyse, der skal være med til at finde ud af, hvad der er gået galt i Region Midtjylland - også på alle ledelsesniveauer. Analysen skal dog ikke placere et ansvar.

- Vi har fået redegørelser fra direktionen om deres viden i den her sag. Jeg har ikke fundet anledning til, at der på den baggrund skal træffes yderligere ansættelsesmæssige konsekvenser, siger Anders Kühnau.