Efter mange år i uvished: Adopterede søskende finder hinanden i Danmark

Adoptionsbureau forklarer, at de kun kan søge på navne i arkiverne, som den adopterede har fundet frem til af egen kraft.

(Foto: Dr © dr)

Hvis du er adopteret fra udlandet, så kan der være mulighed for, at du har søskende i Danmark, som du aldrig har hørt om.

I en rundspørge, DR Nyheder har lavet blandt danskere, adopteret fra udlandet, oplyser ni af de 176, der har svaret, at de har fundet biologiske søskende inden for landets grænser, som de ikke kendte til som børn. De ni adopterede er fra fem forskellige lande.

- Det efterlader det indtryk, at der kan være tale om flere situationer, hvor der altså er biologiske søskende, der befinder sig i samme land, siger Stine Jørgensen, der har forsket i international adoption og er lektor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

- Jeg er lidt overrasket over, at det kan finde sted, at man har adopteret børn til Danmark og har søskende, uden at de pågældende er informeret omkring det, siger Stine Jørgensen.

Men hvordan kan det gå til, at man kan gå rundt i op til flere årtier i et land som Danmark uden at vide, at man har en bror eller søster inden for landets grænser?

Danish International Adoption (DIA), der som de eneste i dag står for formidlingen af adoptivbørn i Danmark, bekræfter problematikken. De mener, at der er flere forklaringer på, hvordan det kan lade sig gøre.

- Det kan være fordi, at det ikke har fremgået af barnets papirer. Det kan også være fordi, at de biologiske forældre ikke har oplyst om, at der har været biologiske søskende. Og så kan det være fordi, at børnene er kommet til Danmark fra forskellige børnehjem, der ligger i forskellige provinser i landet, siger Jeanette Larsen, direktør i Danish International Adoption.

Sagsmapper findes kun i papirform

Blandt de adopterede danskere, som har fundet en bror eller søstre i Danmark er Martin Rasmussen og David Kildendal Nielsen, som begge har boet i landet, siden de blev adopteret som helt små.

De fandt først ud af, at de var brødre, efter at lillebroderen David Kildendal Nielsen anskaffede sig sin journal fra retten i sin fødeby Chennai i Indien. Derfor var de begge i 30'erne, da de mødte hinanden for første gang for fire år siden.

I tilfældet med de to brødre vidste adoptionsbureauet ikke, at de begge var adopteret til Danmark til trods for, at informationerne hele tiden lå i arkivet hos Danish International Adoption - det der dengang hed AC Børnehjælp.

Det var nemlig først, da David Kildendal Nielsen kunne fortælle sin brors fødenavn, at de undersøgte sagen.

Og den fremgangsmåde er helt i tråd med adoptionsbureauets normale praksis, hvis en adopteret vil finde ud af om der er biologiske søskende i Danmark. DIA oplyser nemlig, at de kun søger i den adopteredes egen sagsmappe eller på navne på søskende, som den adopterede selv har fundet.

De søger altså ikke bredt i arkiverne for eksempel på de biologiske forældres navne, selvom det i nogle tilfælde kunne fortælle, om de biologiske forældre har bortadopteret andre børn.

Ifølge adoptionsbureauet skyldes det, at de 20.798 sagsmapper med informationer som for eksempel de biologiske forældres navne, fødselsattest med videre ikke er digitale, men i fysisk papir. Derfor skal søgningen foregå manuelt.

Ekspert: Tyder på de negligerer forpligtigelser

Adoptionsbureauets begrænsede hjælp vækker kritik hos Stine Jørgensen, der har forsket i international adoption og er lektor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

Hun henviser til den statslige tilladelse til at formidle internationale adoptioner, som DIA har fået af Børne- og Socialministeriet. Her lyder det blandt andet, at de skal have fokus på at sikre, at oplysninger om den adopteredes baggrund er tilgængelige.

Videre står der:

- DIA er forpligtet til at yde den nødvendige bistand til adopterede…som alene DIA kan yde, herunder bistand til at opnå oplysninger, som kun DIA kan fremskaffe.

21 Søndag har foreholdt lektoren den måde, som DIA forvalter deres tilladelse på.

- Det lyder ikke til, at DIA på sin side har indrettet sig på en måde, så de lever op til sine forpligtelser, siger Stine Jørgensen.

Er det ikke forståeligt nok, at de ikke har ressourcer til at lede 20.000 fysiske sagsmapper igennem?

- Nu er det sådan, at hvis den danske stat har pålagt et adoptionsbureau den her opgave, så må de sørge for også at indrette sig på en måde, så børnene kan få opfyldt deres rettigheder.

Lektoren forklarer, at der potentielt findes flere adopterede søskendepar rundt omkring i Danmark, som ikke kender til hinandens eksistens.

Hos adoptionsbureauet er man ikke enige i, at man lever op til sine forpligtigelser:

- En digitalisering af arkiverne vil være en forbedring, men vi er ikke enige i, at vi med et fysisk arkivsystem ikke lever op til akkrediteringsvilkårene, selvom vi ikke søger i hele arkivet, siger Jeanette Larsen, direktør i Danish International Adoption.

Facebook
Twitter