Efter omstridt rapport: Støttepartier kræver klare retningslinjer for forskere

Reglerne skal være helt klare for samarbejde mellem forskere og interessenter, lyder det.

ARKIVFOTO af køer i stald. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er klar til at drøfte, om retningslinjerne for forskningsamarbejder er klare nok, når hun har fået en redegørelse fra Aarhus Universitet.(Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2017) (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Det er vigtigt, at vi kan stole på den forskning, der bliver lavet ude på de danske universiteter – og at den er uafhængig af interesser.

Sådan siger regeringens støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, efter at Aarhus Universitet i går trak en forskningsrapport om klimabelastningen fra oksekød tilbage.

Beslutningen kom, efter at Information har afdækket, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om resultaterne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har allerede bedt universitetet om en redegørelse, men to ud af de tre støttepartier efterspørger nu bedre retningslinjer for de danske forskere.

Mai Villadsen, som er klima- og forskningsordfører for Enhedslisten, mener, at der skal laves et decideret forbud mod, at interessenter kan gå ind og skrive direkte i en forskningsrapport.

- Jeg har bedt ministeren om at gå ind i denne her sag og om at komme med nogle bud på, hvordan vi kan sikre os, at forskningen er troværdig i fremtiden, og at der ikke er private, der går ind og blander sig, på den måde vi har set på Aarhus Universitet, siger hun.

- For mig er det vigtigt at klarlægge, om det her er et enkeltstående tilfælde, eller om vi kan risikere at stå med mere forskning derude, som er lige så problematisk, siger Mai Villadsen.

SF: Universiteter skal sikres de bedste incitamenter

Forskningsordfører for SF Astrid Carøe efterlyser mere klare linjer på området. Hun mener stadig, at arbejdet og ansvaret ligger hos universiteterne, men at der fra politisk side skal sikres, at de har de bedste incitamenter.

- Jeg synes, at universiteterne skal have nogle bedre retningslinjer for, hvad de tillader i kontrakterne og for de mennesker, der betaler for forskningen. Der skal være et klart kodeks, som sikrer god, uvildig forskning, siger hun.

Stinus Lindgren, som er forskningsordfører for Radikale Venstre, mener ikke, at der er behov for politisk indgriben. Han mener dog, at sagen er ærgerlig, fordi han ikke tror på, at det er et generelt problem.

- Der er blevet skabt en stemning af, at der har været noget ufint på spil her, og det skaber en øget mistillid til de specifikke forskere og Aarhus Universitet - men også til forskning generelt. Det, synes jeg, er virkelig, virkelig trist, siger han.

Forskningskonklusioner skal ikke kunne købes for penge

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at sagen er en undtagelse i en ellers solid og uvildig forskningsverden, men at den skaber bekymring og kalder på en tilbundsgående undersøgelse.

- Denne her sag er alvorlig for samfundsdebatten, fordi forskning er fundamentet for den offentlige debat og politiske beslutninger. Det maner til eftertanke - men vi kan ikke kuglegrave al tidligere forskning, det er for stor en opgave, siger hun.

Hun vil på baggrund af redegørelsen vurdere sagen nærmere, så lignende situationer kan forhindres i fremtiden. Derefter er hun klar til at drøfte, om retningslinjerne generelt er klare nok, som de er nu.

Indtil da håber Astrid Carøe fra SF, at episoden vil gøre forskningsmiljøet mere opmærksom på, hvad der kan betragtes som uvildig forskning uden indblanding fra interessenter.

- Jeg håber, at sagen er med til at få universiteterne til at granske, hvordan de gør tingene fremadrettet. Man bliver jo enormt mistroisk, hvis man er bange for, at man ikke kan stole på de ting, der kommer ud. Og det skal vi kunne, siger hun.