Efter politiets data-fejl: Forsvarsadvokaters telefoner gløder

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har fået ti henvendelser alene i dag.

I november 2018 blev Rigspolitiet gjort opmærksom på en alvorlig fejl i det system, der behandler teleoplysninger. Det kan betyde, at flere retssager skal gå om. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den alvorlige fejl i et IT-system hos Rigspolitiet har fået en række forsvarsadvokaters telefoner til at gløde de seneste dage.

Både nuværende og tidligere klienter vil nemlig gerne vide, om fejlen kan betyde, at lige præcis deres sag nu skal gå om.

Forsvarsadvokat Berit Ernst har fået mindst 20 telefoniske henvendelser fra nuværende og tidligere klienter.

- Og jeg er sikker på, at det fortsætter i de kommende dage, siger hun.

Fejlen er fundet i det program hos Rigspolitiet, der konverterer oplysningerne fra de forskellige teleselskaber, så de kan sammenlignes.

Den kan betyde, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke har fået alle de oplysninger, de burde, i flere straffesager. Fejlen blev rettet 8. marts i år, men opstod allerede i 2012.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil nu gennemgå alle 10.000 sager, hvor en fejl kan være opstået.

Indtil det er sket, har Berit Ernst svært ved at give klienter noget, der ligner et klart svar på, hvad politiets fejl kan få af betydning for den enkeltes sag.

- I dommenes præmisser kan man ikke altid læse i detaljer, hvor stor en vægt man har tillagt teleoplysninger. Derfor kan jeg godt forstå den bekymring, folk nu sidder med, siger Berit Ernst.

Hun var forsvarsadvokat i den meget omtalte sag om det tredobbelte drab på Frederiksberg i november 2015, hvor to mænd blev idømt henholdsvis livstid og ti års fængsel.

Her spillede teleoplysninger en ikke ubetydelig rolle, lyder det.

- For flere af de tiltaltes vedkommende var det interessant at vide, hvor de havde været i aftenen op til drabene. Det er klart, at det selvfølgelig er interessant nu at få afklaret, om der er nogle oplysninger, vi ikke har været bekendt med tidligere, siger Berit Ernst.

Kan påvirke LTF-sag

Hun føler sig lige nu ret begrænset i forhold til at kunne handle på de mange henvendelser, hun får fra tidligere og nuværende klienter.

- Vi får jo ikke automatisk tilsendt de her rådata og kan gennemgå dem og sammenholde dem med de oplysninger, vi havde i sagen. Det er rent lavpraktisk, fordi det er politiet, der har modtaget de oplysninger. Men vi er også begrænset, fordi vi skal slette alt materiale, så snart en sag er afsluttet, siger Berit Ernst.

Derfor afventer hun nu, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten når igennem stakken, der indeholder ikke mindre end 10.000 sager.

- Så må man gå ud fra, at politiet oplyser os, når sagerne er gennemgået. Og at de giver os adgang til de oplysninger, der ikke har været fremme tidligere, hvis de altså viser sig at findes, siger Berit Ernst:

- Jeg er helt overbevist om, at hvis der ligger oplysninger, eksempelvis en opdatering på en telefon omkring et gerningstidspunkt, som kan være til fordel for forsvareren, kan det få en afgørende betydning for, at en person, der måske er blevet dømt, kan blive frifundet, siger hun.

Også forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen har fået en række henvendelser relateret til fejlen - tirsdag alene ti af slagsen.

- I mange sager har teleoplysninger indgået og haft stor vægt. Derfor er folk selvfølgelig meget interesserede i, om det her kan have nogen betydning for deres sag, for dem, der føler sig uskyldigt dømte, siger han.

Michael Juul Eriksen forsvarer i øjeblikket "Loyal To Familia" i en stor sag, hvor anklagemyndigheden forsøger at få den berygtede bande forbudt og opløst.

I den sag indgår en række domme afsagt i netop det tidsrum, hvor fejlen har været i Rigspolitiets IT-system - altså de sidste seks-syv år. Derfor kan udfaldet af undersøgelsen af fejlen også påvirke den store forbudssag mod LTF, påpeger Michael Juul Eriksen.

- Jeg har bedt om at få opprioriteret de sager meget. Rigtig mange af de tidligere sager indgår i den verserende LTF-sag, og i flere af dem har teleoplysninger været helt afgørende og i andre sager meget vigtige beviser. Så der er en paraply af sager, der har meget stor interesse i forhold til LTF-sagen, siger Michael Juul Eriksen.

I videoen herunder kan du høre chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen fortælle om den undersøgelse, politiet er gået i gang med.

Advokat: Viser svagheder

Forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen har fået fem-seks henvendelser om konkrete sager i de seneste dage.

- Klienterne er jo klar over, at en af grundene til, at de er blevet dømt, er, fordi deres teleoplysninger har belastet dem. Så de spørger, om der kan være fejl i de oplysinger, altså kan de vise, at de har været et andet sted, hvor de slet ikke var. Det vil de gerne have undersøgt. Men det er et større puslespil, siger han.

En enkelt, men meget konkret henvendelse er endt på forsvarsadvokst Erbil Kayas bord. En tidligere klient ville gøre opmærksom på en sag fra retten på Frederiksberg i 2013.

- Han siger, at teleoplysningerne var et vigtigt bevis for at placere ham på gerningstedet på gerningstidspunktet. Han var sikker på, at han ikke var til stede, men vi havde ikke andet, der kunne bevise det, siger Erbil Kaya.

- Han mener, på grund af det, der er kommet frem i medierne, at der måske er oplysninger, der ligger tættere på gerningstidspunktet, der viser, han er et andet sted. Han har selv henvendt sig til retten for at få tilsendt dommen, da hverken han eller jeg havde den længere. Den skal jeg nu kigge igennem, så jeg kan få genopfrisket, hvad sagen gik ud på, og så overvejer jeg at sende en mail til politiet, om de vil kigge på den igennem for fejl.

Hvor ofte bruges der teleoplysninger i dine sager?

- Stort set alle sager. Det er en overdrivelse, men det er tæt på. Det er rigtigt, rigtigt mange sager. I de store, alvorlige sager er det næsten en standardiseret procedure, med mindre folk er taget på fersk gerning. Det er helt sædvanligt, at man i den slags sager får teleoplysninger per automatik. Det er altid en relevant oplysning. Også i mindre sager om indbrud, gaderøveri og så videre, siger Erbil Kaya.

Ifølge Michael Juul Eriksen viser sagen om de mangelfulde teleoplysninger, at der er svagheder ved det danske retssystem.

- Der er en meget stor tendens til at stole på de tekniske beviser, som politiet fremlægger. Det kan være teleoplysninger, krudtpartikler, fingeraftryk eller DNA-beviser, uden at der bliver stillet spørgsmål ved det underliggende materiale, som ligger bag konklusionerne.

- Retten ville kigge underligt på en, hvis man begyndte at stille spørgsmål ved, om det nu også er rigtigt, hvad der står i de her erklæringer, siger forsvarsadvokaten, der mener, at det amerikanske retssystem på det område fungerer bedre end det danske, siger han.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet.

Facebook
Twitter