Efter rejsemylder: Københavns Lufthavn beklager dybt

Betjente med megafoner skal fremover sørge for, at rejsende ikke står for tæt, når de henter deres bagage.

Sikkerhedschef Johnnie Müller beklager, at rejsende har stået meget tæt om bagagebåndene i Københavns Lufthavn. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det skal være slut med hjemvendte rejsende, der stimler sammen for at få fat i deres kuffert omkring bagagebåndene i Københavns Lufthavn.

Sådan lyder den meget klare melding fra politiet, der nu

skærper
tilstedeværelsen
i ankomsthallen og giver lufthavnen
påbud
om at stramme op.

- Fra myndighedernes side kommer vi til at stramme kursen væsentligt i forhold til at holde afstand. Vi kommer til i højere grad at overtage operationen herude og køre det som en politimæssig indsats, sagde politiinspektør Rasmus Skovsgaard på et pressemøde i lufthavnen tidligere i dag.

Afgangshallerne i Københavns Lufthavn har stort set været tomme, siden udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidste fredag bad alle danskere om at aflyse alle unødvendige rejser.

Til gengæld har ankomstterminalerne serviceret en lind strøm af rejsende, der på ministerens anbefaling er kommet hjem fra udlandet - i mange tilfælde før planlagt og i nogle tilfælde med hjælp fra

myndighederne
.

Det har skabt situationer, hvor mange mennesker har været samlet i ankomsthallerne, og hvor folk har stået tæt omkring bagagebåndene.

Det udløser nu et

påbud
fra politiet til Københavns Lufthavn, da forholdene strider imod sundhedsmyndighedernes regler for at mindske smitterisiko af coronavirusset mest muligt.

Der er nu sat kryds op ved bagagebåndet i Københavns Lufthavn, som indikerer, at man skal holde afstand. (Foto: Marie Villadsen)

Lufthavnen beklager dybt, og der indføres nu en række

tiltag
for at ændre situationen.

- Vi har indskærpet til alle passagerer, at de skal holde afstand. Vi kan bare konstatere, at det ikke har været godt nok. Vi skal meget stærkt beklage, at vi ikke har været gode nok til at tage

opfordringerne
til os, siger sikkerhedschef i Københavns Lufthavn Johnnie Müller.

Her kan du se hele pressemødet med sikkerhedschef Johnnie Müller og politiinspektør Rasmus Skovsgaard.

Politi: Vi kommer til at håndhæve ganske konsekvent

Fremover vil kaptajnen i fly med mange rejsende informere om, at det er vigtigt at holde afstand, når man forlader flyet.

De rejsende vil også blive holdt i flyene indtil bagagen er klar på bagagebåndene, så de skal opholde sig i ankomsthallen i kortest mulig tid.

Derudover vil der være øget personale og politi i ankomsthallen og omkring bagagebåndene, som vil regulere de rejsendes

adfærd
.

- Vi kommer til at stramme kursen væsentligt, når det gælder budskabet om at holde afstand. De rejsende skal forstå alvoren af det her. Det kommer vi til at

håndhæve
ganske konsekvent, siger politiinspektør Rasmus Skovsgaard.

Samtidigt indrømmer han også, at politiet indtil nu ikke har været gode nok til at

håndtere
situationen i lufthavnen.

- Vi har ikke helt løftet omfanget af den opgave, som vi burde. Derfor kommer der nu også justeringer, siger Rasmus Skovsgaard.

De nye

tiltag
kommer efter, at TV2 lørdag aften bragte billeder med mange ventende i ankomstterminalen.

Lørdag meddelte Københavns Lufthavn, at der var opsat både informationstavler og håndsprit i ankomsthallen, og at det er folks eget ansvar at holde afstand.

Den udmelding er nu korrigeret, og politi og lufthavnspersonale samarbejder om at kontrollere de rejsende

adfærd
.

Politi med megafoner

Ifølge politiinspektør Rasmus Skovsgaard vil betjente omkring bagagebåndene fremover været udstyret med megafoner, som de kan bruge til at råbe de rejsende op, hvis de ikke overholder anvisningerne.

- Det kan måske lyde voldsomt, men det er vigtigt, at folk forstår alvoren af det her nu, siger han.

pressemødet
understregede politiinspektøren også, at Københavns Lufthavn er underlagt de samme krav som enhver anden butik eller café. Politiet vil derfor gennemgå hele lufthavnen og sikre, at kravene efterleves alle steder.

Ifølge sikkerhedschef Johnnie Müller har lufthavnen de seneste dage haft særligt fokus på, at sørge for at adskille

pårørende
og de hjemvendte rejsende.

Over 1.000 danskere har svært ved at komme hjem

Søndag eftermiddag ankommer et fly fra Genova med omkring 100 hjemvendte danskere, hvoraf nogle af dem muligvis har været i kontakt med corona-smittede.

Ved ankomsten vil Sundhedsmyndighederne være til stede, og passagererne vil blive ledt helt uden om ankomsthallen, oplyser politiinspektør Rasmus Skovsgaard.

Det er ikke muligt at opgøre det præcise antal af danskere, der i øjeblikket befinder sig i udlandet og muligvis har problemet med at komme hjem.

Ifølge Erik Brøgger, der er direktør i Borgerservice, har godt 1.500 danskere skrevet sig op i Udenrigsministeriets krisedatabase, hvor de beder om hjælp til at komme tilbage til Danmark.

- Der er heldigvis også løbende folk, der kommer hjem. Men samtidigt med at vi får løst sager, er også flere og flere, der får problemer, så det er hele tiden et skiftende antal, siger han.