Efter salg af varmeværk: Det bliver dyrt at holde varmen

Herning tjente omkring en milliard på at frasælge kommunens varmeværk, men en stor del af den gevinst ender nu som varmeregning i Herning, hvor varmeprisen i snit stiger 16,7 procent. Noget lignende kan ske 45 andre steder i landet.

Herning med borgmester Lars Krarup (billedet) i spidsen tjente omkring en milliard på at frasælge kommunens varmeværk, men en stor del af den gevinst ender nu som varmeregning i Herning, hvor varmeprisen i snit stiger 16,7 procent. Noget lignende kan ske 45 andre steder i landet.

Herning kommune var den første til at tjene mange og hurtige penge på at frasælge kommunens kraft-varmeanlæg under stor mediebevågenhed for 10 år siden.

Men en stor del af de penge, som Herning Kommune tjente ved frasalget, ender nu som regning hos energikunderne i Herning. 16,7 procent stiger varmeregningen pr. 1. april i Herning, så de nye ejere kan tjene nogle af de penge, de investerede i det lokale kraft-/varmeværk, ind igen.

- Varmeprisen den stiger for, at kommunen kan få nogle penge i kommunekassen, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, som er varmeselskabernes brancheorganisation. Han kalder ordningen en skjult skat.

- Vi frygter, at flere kommuner vil få øje på det og benytte sig af det, hvilke vil betyde at varmeprisen vil stige til stor skade for varmeforbrugerne, siger Kim Mortensen.

Og den frygt er berettigede. DR er i besiddelse af en liste med 45 varmeværker fordelt over hele landet, som alle har søgt Energitilsynet om tilladelse til at 'forrente indskudskapital', eller med andre ord hæve varmeregningen for at tjene penge på varmeforbrugerne, som det er sket i Herning. Det er dog uvist, om alle værker i praksis ender med at hæve prisen for at tjene penge.

Regningen rammer bredt

Erling Askjær Jørgensen er pensionist i Herning og skuffet over kommunens beslutning.

- Der er ingen, der investerer 1,1 milliard uden, man tror, man tjener penge på det. Derfor er det helt logisk, at regningen nu ender hos forbrugerne, siger Erling Askjær Jørgensen.

Han har regnet ud, at prisstigningen vil koste ham og konen cirka 3.800 kroner om året, hvilket kan mærkes for de to folkepensionister.

- Vi må jo så forsøge at spare de penge et andet sted, forklarer han.

Mange virksomheder i Herningområdet rammes også hårdt. Således stiger varmeregningen i Herningcenteret med cirka 425.000 kroner fremover. Jysk Aluminium Industri stod fremover til en ekstra regning på 200.000 kr.. om året, men her investerer man nu i sit eget varmeanlæg for at undgå den ekstraregning.

Kommunen betaler til sig selv

Paradoksalt nok rammer varmeregningen Herning Kommune hårdest, da kommunen med børnehaver, skoler og plejehjem er den største enkeltstående varmeforbruger i Herning.

- Det er selvfølgeligt irriterende både som borger og borgmester, at varmeregningen nu sigter, siger Herning-borgmester Lars Krarup (V).

Men han fastholder, at det gav god mening at sælge ud af kraft-varmeværket, da kommunen foreløbigt har tjent omkring en milliard på salget, imens varmeforbrugerne foreløbigt 'kun' skal betale omkring 300 millioner kroner i ekstra varmeregning.

- I den her meget komplicerede sag, har vi vurderet, at det her samlet set er det bedste for borgerne, siger Lars Krarup.

De nye ejere af varmeværket i Herning ville gerne have hævet prisen på varme endnu mere, men Energitilsynet besluttede, at man altså kun måtte hæve prisen med 16,7 procent i snit.

Facebook
Twitter