Efter sygehus-brøler: Patienter vil tjekkes for hiv

De seneste to dage har Slagelse Sygehus haft travlt med at tage blodprøver på de mere end 700 patienter, der risikerer at være smittet.

(Foto: Colourbox.com)

De seneste to dage har Slagelse Sygehus haft travlt med at tage blodprøver på de mere end 700 patienter, der risikerer at være smittet.

- Vi har lavet en procedure, så de ikke skal være del af en venteliste, men kan vise brevet på laboratoriet - så kommer de til før alle andre, siger ledende oversygeplejerske på Slagelse Sygehus Dorthe Denta til DR Nyheder.

719 personer har modtaget et brev fra Slagelse Sygehus, hvor de bliver tilbudt at komme til tjek for hiv og leverbetændelse. De har nemlig alle sammen været til mave-/tarmoperation, hvor sygehuset har brugt en kikkert, der ikke var ordentligt ren.

Risikoen er minimal

Fejlen skyldes en defekt specialvaskemaskine, og sygehuset har kontaktet producenten for at sikre sig, at samme fejl ikke er sket andre steder.

- Og der er ikke nogen andre steder, det er sket, siger Dorthe Denta.

Hun forsikrer, at risikoen for, at nogen skulle være smittede er minimal.

Hvis det alligevel er sket, så er det lægesamtaler, vaccinationer og medicin, siger Dorthe Denta.

Facebook
Twitter