Efter syv års forhandlinger: Lærere og kommuner har indgået aftale om arbejdstid

Aftalen bliver fremlagt på et pressemøde i København.

Syv års forhandlinger har nået sin afslutning.

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) er blevet enige om en aftale om lærernes arbejdstid.

Det fortæller Anders Bondo Christensen, formand for LC, på et pressemøde i København.

- Vi har for ganske få minutter underskrevet en aftale. Det har været en kæmpe udfordring for os, at vi i syv år har skullet leve uden en aftale. Derfor er det for alle os lærere en meget vigtig dag i dag.

Aftalen er ifølge parterne en helt ny måde at lave og tænke arbejdstidsaftale på, som vil betyde en afgørende forskel for folkeskolen, skriver de i en pressemeddelelse.

- Aftalen skaber forpligtende rammer for det lokale samarbejde med henblik på at give lærerne indsigt i- og indflydelse på den måde, kommunerne og skolerne prioriterer lærernes arbejdstid på, står der.

Hvis lærerne stemmer ja, og aftalen bliver godkendt i KL’s bestyrelse, vil den erstatte lov 409. Aftalen kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i kommunerne, hvis den bliver stemt hjem.

- Væk med lov 409, ind med samarbejdet, helt nye perspektiver for skolen, respekt for lærernes professionalisme, siger Anders Bondo Christensen.

Massiv investering

Michael Ziegler (K), der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, lægger ikke skjul på, at det ikke ligefrem har været nemt at nå hertil.

- I kølvandet på overenskomstforhandlinger i 2018 sagde vi til hinanden, "det her kan være løgn. Vi er nødt til at gribe det an på en anden måde." Vi har investeret massivt i at nå hertil, siger han.

Nu handler det om at videreudvikle den danske folkeskole, mener Michael Ziegler.

- Jeg er sikker på, at vi ikke er færdige med at diskutere folkeskole i Danmark. Nu har vi sat punktum for delen om overenskomster, hvilket giver rum for den meget vigtigere del af diskussion: indholdsdiskussionen, fortæller han.

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) blev 11. august enige om en aftale om lærernes arbejdstid. (© dr)

Også KL's formand, Jacob Bundsgaard (A), har været tæt på forhandlingerne, hvilket ifølge Michael Ziegler viser, hvor meget det har betydet at få en aftale på plads.

Bundsgaard kalder det skelsættende, at man nu er nået i mål.

- Med aftalen har vi skabt et godt og stærkt fundament, hvor det er samarbejdet og fælles respekt, der er i centrum, siger han.

Mange års stridigheder

Lærernes arbejdstid har siden lockouten i 2013 været bestemt ved lov gennemført af et flertal i Folketinget i 2014 i stedet for en overenskomst - som den eneste faggruppe i den offentlige sektor. Og det har de langt fra været tilfredse med.

Ved overenskomstforhandlinger tilbage i 2018 var arbejdstiden også øverst på dagsordenen, men da aftalen blev indgået, var det uden at tage stilling til arbejdstiden.

Der blev derimod nedsat en kommission, der skulle kulegrave spørgsmålet og læse striden om lærernes arbejdstid. I december fremlagde den sine konklusioner.

Kommissionen anbefalede blandt andet, at man skulle lave en central arbejdstidsaftale, der forpligter kommunerne til at lave lokale aftaler om arbejdstid, og at lærerne skulle have større indflydelse.

Og det er netop kernen i den nye aftale, fortæller Anders Bondo Christensen.

- Det er både på det kommunale niveau, det er på skoleniveau, men det er også lærer og skoleleder indbyrdes. Så selvom vi har lavet en aftale i dag, så ligger der også et stort arbejde foran os i fællesskab, for at få aftalen til at blive den succes, som begge parter ønsker.

Aftalens vigtigste punkter

  • Aftalen kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler. "Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale", står der i aftalen.

  • Arbejdstiden opgøres fortsat en gang årligt, hvilket mange lærere ellers protesterede imod ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

  • Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

  • Aftalen lægger op til, at det er op til de enkelte kommuner at fastlægge lærernes arbejdstid i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. I aftalen står der: "Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen: - Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen- - Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

  • Lærerne skal have indsigt i, hvordan den enkelte skoleledelse prioriterer lærernes arbejdstid. Ledelsen skal udlevere en begrundelse for deres prioriteringer af lærernes tid til den lokale tillidsrepræsentant.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk