En fejl på et netværk i Norge gav problemer med NemID og internethandel herhjemme i løbet af eftermiddagen.
Men her til aften skulle problemerne være afhjulpet
- Det gælder både NemID og de andre områder, som har haft problemer, oplyser Nets til DR Nyheder.
Siden klokken 14.15 havde der været problemer med at logge på NemID.
- Nogle kunne komme på, andre kunne ikke. Men i øjeblikket oplever vi, at ingen kan bruge NemID, oplyste Nets i eftermiddag.
Men enkelte forbrugere var også stødt på problemer med at betale ved fysiske betalingsmaskiner. Problemet var dog ikke ligeså stort.