Efter to timers infomøde: Plejecentre halverede brugen af antibiotika

De ældre er nogle af dem, der får mest antibiotika, men ny metode kan let ændre det, viser forsøg.

Ved at kigge mere generelt på de ældres tilstand ringer plejepersonalet ikke længere pr. automatik til lægen, hvis der konstateres for høje infektionstal. (Foto: Morten Seligmann © dr)

Centersygeplejerske Emilie Hitz OIsson på Omsorgscenter Nordhøj spritter sine hænder. Ikke bare en enkelt gang. Men igen og igen og igen. Hendes uniform har korte ærmer. Hun bærer ingen smykker på hænderne, intet ur, neglene er klippet korte, neglelak er der intet af, og håret er sat op.

Og inden hun giver en beboer personlig pleje, ifører hun sig et engangsforklæde og engangshandsker og bruger udelukkende engangsklude.

- Der er intet, der bliver genbrugt. Det vil sige, at risikoen for at bringe bakterier med videre til andre beboere er minimeret markant, fortæller hun.

En øget viden om smittespredning betyder, at personalet i dag i langt højere grad kan forhindre, at bakterier smitter flere beboere. (Foto: Morten Seligmann © dr)

Seminar halverede antibiotikaforbruget

Men i 2017 deltog 469 sygeplejersker og sosu-assistenter og sosu-hjælpere fra syv plejecentre i Gentofte og Frederikssund Kommuner i et to-timers seminar om infektioner, smittespredning og antibiotika. Seminaret blev afholdt af flere omgange, så al plejepersonale kunne deltage. Og nu viser det sig, at det har haft en stor effekt.

Siden seminarerne er ordineringen af antibiotika mod urinvejsinfektioner næsten halveret på de syv plejecentre.

- Selvom vi vidste, der var et potentiale for at kunne reducere antibiotikaforbruget, så er resultaterne overraskende gode, siger projektleder Jette Nygaard Jensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Det var tre af hendes ekspert-kolleger, der stod for undervisningen af plejepersonalet.

Forhøjet bakterieniveau er normalt

Før projektet var 11 ud af 100 beboere per måned på de syv plejecentre i behandling med antibiotika på grund af mistanke om en urinvejsinfektion. Efter projektet er det tal faldet til 6 ud af 100 beboere.

En af de ting, som har ændret sig, er ifølge Jette Nygaard Jensen, at personalet ikke længere pr. automatik ringer til lægen, hvis der bliver observeret bakterier i de ældres urin.

Det er nemlig helt normalt for ældre at have et forhøjet niveau, forklarer hun.

- Selvom der er bakterier i urinen, så betyder det ikke nødvendigvis, at de har en urinvejsinfektion. Der er mange ældre, der lever uden symptomer og uden at være syge med bakterier i urinen. Det er faktisk et meget typisk billede, vi ser hos de ældre, forklarer hun.

Venter med at ringe til lægen

Eksemplet er ifølge hende en af de helt store gevinster ved projektet. Nemlig den viden, som plejepersonalet har fået. Det er nemlig personalet, der snakker med den ældres praktiserende læge, når der skal ordineres antibiotika.

Men med den nye viden er det ikke altid nødvendigt med et opkald, eller også kan personalet klæde lægen meget bedre på, så lægen kan tage den rigtige beslutning om at ordinere antibiotika eller ej, fortæller hun.

- Vi kan se på vores projekt, at de ofte har sat nogle andre ting i værk, inden de nu kontakter den ældre borgers læge. For eksempel at se tiden an eller at vurdere, om den ældre rent faktisk har andre symptomer på en infektion, fortæller hun.

Konfus = antibiotika

På Omsorgscenter Nordhøj er Emilie Hitz Olsson enig i den beskrivelse.

- Tidligere ringede vi ofte til lægen og bad om antibiotika, hvis en borger virkede lidt konfus. For så var det efter de gamle standarder nok en infektion. Nu ser vi tiden an. Vi ser først, om borgeren får væske og mad nok, om borgeren sover nok, eller om der er sket noget i borgerens liv, som kan forklare borgerens tilstand, forklarer hun.

- Med den viden, vi har fået, bruger vi nu meget mindre antibiotika end tidligere. For nu kan vi meget bedre forebygge end behandle. Og det vil vi jo meget hellere, fortæller hun.

Ekspert: Ikke raketvidenskab

På Statens Serum Institut er overlæge Ute Wolff Sönksen begejstret over projektets resultater.

- Nogle gange er det ikke raketvidenskab, der skal til. Nogle gange er det simple ting, der skal til, siger hun med henvisning til de to timer, som seminaret varede.

Hun fortæller, at mange ældre får ondt i maven og tynd mave i forbindelse med antibiotika. Samtidig risikerer de ældre at blive resistente mod antibiotika, så de skal indlægges på hospitalet ved en infektion.

- Og for svage ældre er det forbundet med en øget risiko for komplikationer. Og mange af dem er demente og bryder sig ikke om, at deres miljø ændrer sig. Så jo mindre antibiotika, man kan bruge, og jo mere fornuftigt, man kan bruge det, jo bedre er det, forklarer hun.

Kopier endelig metoden

Ute Wolff Sönksen mener, at alle landets plejecentre vil kunne sænke forbruget af antibiotika, hvis de sammen med et lokalt hospital har tiden til at sammensætte et lignende seminar.

- Altså, det koster jo også en opfølgning. Så det er jo ikke gjort med den ene gang, man besøger plejecentret. Men hvis det kan lade sig gøre, så er der ingen grund til ikke at gøre det, siger hun.

Om ældre og antibiotika

  • Halvdelen af al antibiotika til ældre i Danmark gives for urinvejsinfektioner, og undersøgelser har vist, at mange ældre borgere bliver behandlet unødvendigt med antibiotika i forbindelse med mistanke om urinvejsinfektion.

  • Effekten af antibiotika er ofte begrænset og giver i stedet de ældre borgere bivirkninger i form af svækket immunforsvar, ændret tarmflora og større modtagelighed overfor andre infektioner. Desuden giver unødvendig brug af antibiotika større risiko for resistensudvikling.

  • Kilde: Herlev og Gentofte Hospital

Facebook
Twitter