Hvor går grænsen for, hvad man må klæde sig ud som på Københavns Universitet?

Det forsøgte op mod 100 studerende, professorer og debattører at diskutere sig frem til i aftes på jurastudiet på Københavns Universitet.

I september sendte institutledelsen på jurastudiet på Københavns Universitet en mail til tutorerne, der bad dem afholde sig fra at afholde temafester med temaer, der på nogen måde kunne tolkes som krænkende eller stærkt generaliserende.

Det var temaer som 'mexicanere', 'indianere', 'OL-lande' og 'teologer', der måtte pensioneres efter to klager fra jurastuderende, der havde følt sig stødt efter oplevelser under introforløbet.

Ledelsen understregede, at der ikke var tale om et forbud, men flere tutorer fortalte dengang, at det nu blev tolket sådan.

Knap halvanden måned senere raser debatten stadig på studiet. Det viste Studenterforeningen for Menneskerettigheders debatarrangementet onsdag aften, da de fire paneldeltagere på scenen absolut ikke kunne blive enige om, hvad man må og ikke må.

- Grundlæggende har KU (Københavns Universitet, red.) fejlet, hvis jurastuderende har de samme tanker, holdninger og idéer efter studiet, som de havde før - og derfor skal de præsenteres for tanker og idéer, som ikke altid behager dem, sagde Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Det var ham, der oprindeligt kritiserede KU for beslutningen i september, og derfor var han inviteret.

- Hvis en forelæser insisterede på at bruge og diskutere N-ordet, måtte jeg da også finde mig i det - trods min baggrund.

Helt modsat stod Tara Skadegaard Thorsen, der har været meget aktiv i aktiv i racismedebatten i Danmark sammen med Kirsten Ketscher, der er professor i socialret.

- Vi er dårlige til at håndtere diskrimination i Danmark, og der kommer det her ramaskrig hver gang, nogen gør noget, da vi ikke er vant til det. Vi skal ikke gøre os til herrer over, hvad der er krænkende, da vi er hvide og priviligerede, sagde Tara Skadegaard Thorsen.

Må man klæde sig ud som viking?

Ordstyreren, den jurastuderende Dina Hashem, forsøgte at finde ud af, hvor grænsen gik. Må man klæde sig ud som immigrant eller viking, for eksempel?

- Vikinger er ikke en minoritet, så det er ikke på samme måde diskriminerende, siger Tara Skadegaard Thorsen, mens et par tilskuere mumler, at mexicanere vist heller ikke er minoriteter.

- Men det er et stort problem, at vi overhovedet skal vurdere det. Det kan vi ikke beslutte, da vi, som priviligerede hvide, ikke er en minoritet, sagde hun, før Jacob Mchangama protesterede:

- Så fordi man er hvid, kan man ikke være krænket? Det er jo fuldkommen vanvittigt! Så må man ikke sige lige så meget? Du kan jo ikke dele folk op i, hvor meget de må sige, alt efter hvilken hudfarve de har. Det er noget af de mest regressive, jeg nogensinde har hørt, sagde han.

Grænsen går, når det bliver nedladende

Efter debatten brokker folk sig lidt over, at de ikke blev specielt klogere. Det handlede for meget om jura fremfor forholdet mellem hensyn og ytringsfrihed, lyder det.

Ella Ravn og Frederikke Werther er begge studerende, men førstnævnte på statskundskab. De synes, det er en svær debat.

- Vi havde faktisk også mexicanertema på min introtur, men det klagede ingen over. Jeg ville da synes, det var en kæmpe indskrænkning af frihed, hvis vi ikke havde måttet klæde os ud og have det sjovt, siger Frederikke Werther.

Men hvor går grænsen?

Grænsen går, når det bliver nedladende. Hvis man viste mexicanere som fattige voldtægtsforbrydere var det selvfølgelig over stregen. Men tager man en sombrero på som en undskyldning for at drikke tequila, kan jeg ikke se problemet, siger Ella Ravn.

Må man blackface sig selv (male sit ansigt sort, red.)?

Nej, for så handler det pludselig om etnicitet.

Men hvad hvis jeg gerne vil være Barack Obama?

- Jeg er fan af Obama og beundrer, de ting, han står for - som velfærd, for eksempel. Det synes jeg faktisk er okay, da det er en specifik person. Så er det ikke bare en 'sort', fortæller Ella Ravn.

Julie Weile og Kirsten Ketscher vil ikke bestemme, hvor grænsen går. Men Kirsten Ketscher synes i det hele taget ikke, at udklædningsfester hører til på universitetet.

- Det er ikke noget, jeg går brændende højt op i, men jeg synes ikke, at Københavns Universitet skal afholde arrangementer, hvor man klæder sig ud. Her er mange etniciteter samlet.

- Jeg tror måske bare, at de her rusture er gået lidt vidt. Det virker som om, at der ikke er voksne mennesker til stede. Rusture har nok haft deres tid, siger hun, mens Julie Weile himler med øjnene og går sin vej.